Mountainbike eller blot MTB er en af de cykeldiscipliner og sportsgrene i det hele taget, der oplever den største stigning i interesse og aktive. Danmark har dog længe haft store traditioner inden for MTB og har blandt andet fostret verdensmestre som Henrik Djernis og Annika Langvad.

Der er rig mulighed for at køre MTB både som konkurrence- og motionsrytter - og Danmarks Cykle Union arbejder målrettet for at skabe bedre forhold for de op mod 300.000 danske MTB-ryttere.

Du kan læse mere om det store sporprojekt - OnTrail - som er muliggjort af Nordea-fondens millionstøtte, og hvor Danmarks Cykle Union arbejder sammen med DGI og Naturstyrelsen for at få endnu flere danskere til at bevæge sig for livet.