Flere end 500.000 danskere bruger cykling til andet og mere end transport - cykling er for alle - og Danmarks Cykle Union har masser af tilbud til motionsryttere uanset niveau, køn og alder. 

Landevejscykling og mountainbike er de mest udbredte discipliner, men BMX, cyklecross og banecykling kan også dyrkes af motionister - og alle discipliner kombinerer sjov og effektiv træning og socialt samvær.

Danmarks Cykle Union er en del af Bevæg Dig For Livet-visionen, der er resultatet af et tæt samarbejde mellem DIF, DGI, TrygFonden og Nordea-fonden. Ønsket er at udbrede vores passion for cykling, så endnu flere kan opleve glæden ved at være en del af cykelsporten, cykelmiljøet, klub- og foreningslivet. Og det vil vi gøre sammen med foreninger og udøvere.



Overvejer I at starte en ny klub? Lige nu har vi et særligt tilbud, som kan hjælpe jer med uddannelse, træning og PR - og vi slipper jer ikke, før vi er i mål, og det hele kører som smurt.

Og det behøver ikke koste jer alverden. Faktisk ingenting.

Er I nogle gutter, der gerne vil køre på MTB, men ikke synes, at formen er til det?

Vi kan hjælpe jer med at skabe et hold for "Mandfolk på MTB" - et særligt hold for mænd, der fylder lidt ekstra i landskabet.

Vil I gerne have gode råd til at få frivillige til jeres aktiviteter? Og vil I gerne tiltrække flere nye medlemmer eller oprette nye hold?

Her har vi en vækstpakke til jer!




Bevæg dig for livet - RIDERS er et hyggeligt, uforpligtende og hjælpsomt fællesskab, der guider dig sikkert, trygt og sjovt igennem et cykelløb - også selvom du aldrig har prøvet at køre løb før.

RIDERS hygger sammen før, under og efter cykelløb i hele Danmark. 

Hvad er RIDERS?

RIDERS er "fartholdere" - vores ambassadører findes i RIDERS-zoner før og efter løbet og cykler i én eller flere fartgrupper med et forudbestemt tempo og sørger for, at du kommer godt og sikkert i mål.

I RIDERS Facebook-gruppe får du tips og tricks til landevejscykling og mulighed for at tale med andre RIDERS-ryttere - og fællesskabet er gratis at være en del af. Du skal bare møde op i RIDERS-zonen før løbet og/eller blive medlem af Facebook-gruppen.

Vi cykler sammen - hele vejen!