Onsdag den 8. december køres 4. afdeling af Danmarks største virtuelle løbsserie – Uno-X Cuppen.

I onsdagens afdeling skal vi ud på en af de mest klassiske ruter på Zwift, nemlig London Loop, hvor vi blandt andet finder den udmagrende Box Hill. 

Ruten starter med en kort lead-in på 300 meter, hvorefter der køres ind på ruten. Den første del af ruten er relativt flad, men efter cirka 3,5 km. kommer løbets første lille bakke, hvor man skal være opmærksom, og ikke sidde og sove i timen nede bagved. Herfra er der igen fladt, inden rytterne bevæger sig mod den berygtede Box Hill, som er 3 kilometer med 4,3 % i gennemsnitlig stigningsprocent. Bakken starter ved 6,9 kilometer, er forholdsvis jævn hele vejen til toppen, der rammes ved 10 kilometer mærket. Efter toppen er nået, kommer et plateau hvor det stadig gælder om at holde kæden stram og ikke falde ned bag i feltet. Der kommer nemlig endnu en lille bakke på små 20 højdemeter, hvorefter det begynder at gå nedad. Et sted man skal være vågen, så der ikke opstår huller inden nedkørslen.
I alle klasser er der om vigtige Prime Point på toppen af Box Hill på 1. omgang.
Efter Box Hill kommer der en lang nedkørsel, inden rytterne ved 13,9 kilometer skal ud af undergrunden via en lille stejl stigning, der rammer hele 15 %, inden der skal køres fladt ind mod målstregen.

Klasserne kører således:

Herre A/B, Dame A:
3 omgange
45,2 km
Prime på første omgang

Herre C/D, Dame B-C-D:
2 omgange
30,2 km
Prime på første omgang

Som altid køres der i 4 niveau opdelte kategorier med differentierede distancer, for både kvinderne og herrerne, hvilket gør Uno-X Cuppen ideel for alle, fra elitecykelryttere, den ihærdige motionist samt dig som blot ønsker et hygge cykelløb med andre på dit eget niveau.

Kvinderne starter fra kl. 19:30 mens herrerne starter fra kl. 19:45.

Du kan tilmelde dig direkte via dette link:
Kvinder: https://www.zwift.com/uk/events/tag/dcu/view/2488118
Herrer: https://www.zwift.com/uk/events/tag/dcu/view/2488129

Uno-X Cuppen streames live med kommentatorer fra kl. 19:15 på DCU e-cykling.
Find live stream på Facebook