Den danske e-cyklingliga, som bliver til i partnerskab med Make-A-Wish Danmark, køres over 9 afdelinger og starter onsdag d. 2. marts. Der køres hver onsdag kl 19:30 og søndag kl 09:30 og ligaen vil kun være for danskere! Som et ekstra krydderi vil de bedste i hver kategori kvalificere sig til at deltage i en helt unik sæsonfinale ved Nordens største gaming-event i Herning Messecenter med over 20.000 besøgende – GameBox Festival

Danmarks Cykle Union lancerer fra onsdag d. 2. marts kl 19:30 den officielle danske e-cyklingliga – kun for danskere! Ligaen skal fungere på samme måde som den danske fodboldliga, med Superliga, 1. og 2. division osv. Der køres i 4 kategorier for både Herrer og Kvinder, så der vil være plads til alle niveauer og ambitioner.

Ligaen udbydes på Zwift-platformen, og det er Danmarks Cykle Unions håb, at kunne samle alle danske e-cykelryttere under samme liga. Det vil ikke være muligt at deltage og fremgå på resultatlisten uden dansk statsborgerskab.

Make-A-Wish Danmark – fokus på den gode sag

 

DCU og Make-A-Wish Danmark har valgt at indgå et partnerskab, som betyder at Make-A-Wish Danmark vil lægge navn til ligaen; Make-A-Wish Ligaen – DCU eCup
Det er Danmarks Cykle Unions håb, at samarbejdet vil bidrage til at skabe endnu mere fokus på den gode sag; at opfylde ønsker for børn mellem 3-18 år i Danmark med livstruende sygdomme med henblik på at skabe håb, styrke og glæde.

Kommerciel Direktør for Make-A-Wish Danmark, Flemming Rosenkrantz, udtaler om samarbejdet:
”Vi er utrolig stolte over, at vi sammen med DCU kan benytte dette nye univers til at sætte fokus, på det vi bruger vores tid på - nemlig at opfylde ønsker for børn med en livstruende sygdom - hvilket vi gør hver anden dag året rundt”

”Hos Make-A-Wish Danmark har vi fokus på at give håb, styrke og glæde til ”ønskebørnene” og deres familier. Vi gør det for at give dem et velfortjent afbræk fra sygdommen og de konsekvenser den giver. Derfor glæder vi os til at samarbejde med DCU om, at skabe mere synlighed omkring vores velgørende sag, og ligeledes at bidrage til DCU arbejde med at løfte e-cyklingen til nye højder i Danmark."

Det er begge parters målsætning er, at samarbejdet skal udvikle sig i en retning, hvor både det sportslige og kommercielle niveau i ligaen over tid løftes betragteligt, samt at samarbejdet vil bidrage økonomisk til Make-A-Wish Danmark’s fantastiske mission.
Allerede i marts vil første udgave af Make-A-Wish Ligaen blive kørt over 9 afdelinger, og fra efteråret 2022 forventer begge parter at have både økonomi og organisation til at producere og sende samtlige afdelinger af Make-A-Wish Ligaen direkte.

Ønsker du som virksomhed at bidrage til at løfte dansk e-cykling samtidig med du støtter Make-A-Wish Danmarks gode sag? Henvend dig her.

Hvordan tilmelder jeg mig?

For at tilmelde dig de forskellige afdelinger af Make-A-Wish Ligaen, skal du gå ind på DCU e-cykling. Det gør du ved at trykke her. Herefter skal du gå ind under begivenheder hvor du vil se de forskellige afdelinger af ligaen som Facebook-events. I hvert event findes et privat URL/link til løbet. Du skal trykke på dette link for at tilmelde dig.
Årsagen til denne procedure er, at nærmest kun danskere vil få adgang til løbene.

Du kan allerede nu tilmelde dig Facebook-eventet for ligaens første afdeling: https://fb.me/e/28ZTzjRya
Alle øvrige afdelinger annonceres på DCU e-cyklings Facebookside her: https://www.facebook.com/EcyklingDCU

Skal man have e-cyklinglicens for at deltage?

Danmarks Cykle Union har besluttet at denne første udgave af den danske liga skal være for alle danskere. E-cyklinglicens igennem DCU er altså ikke påkrævet for at deltage. DCU håber dog at det danske e-cyklingcommunity vil bakke op om de danske cykelklubbers frivillige arbejde med udvikling af dansk cykelsport samt DCU’s og klubbernes arbejde med udviklingen af e-cykling. Hvis man ønsker at sende sin opbakning til dette, samt til denne danske liga, opfordrer vi til at erhverve sig en e-cyklinglicens. Du kan læse mere om licensen her

Kvalifikation til sæsonfinalen – GameBox Festival i Herning Messecenter

Som noget helt unikt vil deltagerne via Make-A-Wish Ligaens 9 afdelinger kunne kvalificere sig til det største e-cykling live event i Danmarkshistorien. I samarbejde med GameBox Festival, som er Skandinaviens største Esport- og Gaming event, vil de 8-16 bedste placerede i hver kategori* (*med forbehold for ændringer og afvigelser i de forskellige kategorier) i Make-A-Wish Ligaen, blive inviteret til at deltage i sæsonfinalen, hvor der køres live på den store scene foran 200-300 tilskuere. Top-3 vil komme på podiet og modtage medaljer og hæder. For at kvalificere sig til denne event, skal man dog erhverve sig en e-cyklinglicens forud for sidste afdeling af Make-A-Wish Ligaen.

Om GameBox Festival

Gamebox Festival er Danmarks største gaming-event, der fylder 30.000 m2 messehaller i MCH Messecenter Herning med alt inden for gaming. Gamebox Festival er både for hardcore gamers, men også casual gamers, alt midt imellem, forældre (og bedsteforældre) til gamere, venner til gamere og bare generelt folk der er nysgerrig på gaming.

Vi ønsker at favne bredden inden for gaming og e-sport i Danmark. Derfor har vi også en bred vifte af partnere. Elgiganten og Jyske Bank er Main Partners. Som Supporting Partners har vi Astralis, Esport Danmark, DGI, DIF, Ungdomsringen, Dansk Firmaidræt, HLTV og NetParty Herning.

Læs mere her

---------------------------------------------------------------------------

Regler for Make-A-Wish Ligaen - DCU eCup

(disse regler vil fremgå af hvert event på www.zwift.com og www.zwiftpower.com)

Danmarks Cykle Union præsenterer første udgave af Danmarks officielle e-cykling liga - Make-A-Wish Ligaen - DCU eCup.

Ligaen tilbydes alle danskere i partnerskab med Make-A-Wish Danmark, som opfylder ønsker for børn mellem 3-18 år i Danmark med livstruende sygdomme med henblik på at skabe håb, styrke og glæde. 

Danmarks Cykle Union har valgt ikke at gøre Make-A-Wish Ligaen licenskrævende, men håber at alle deltagere vil støtte op om det frivillige og demokratiske foreningsliv i de danske cykelklubber samt DCU’s arbejde med at udvikle e-cykling til gavn for alle i Danmark. Dette kan du gøre ved at melde dig ind i en cykelklub og erhverve dig en e-cyklinglicens. Læs mere på https://bit.ly/35gd0gr 

Denne første udgave af den danske e-cykling liga, Make-A-Wish Ligaen - DCU eCup, køres over 9 afdelinger, hver onsdag kl 19:30 og søndag kl 09:30, med start onsdag 2. marts og afslutning onsdag 30. marts. Forud for alle søndagsløb vil der være et åbent Group Ride kl 8:45 og 40min frem.

Tilmelding til alle 9 afdelinger vil foregå via private links. Disse findes i facebookbegivenhederne på DCU e-cyklings facebookside: https://www.facebook.com/EcyklingDCU

Kategorierne
Der køres i 4 kategorier for både mænd og kvinder.
Hos mændene kører alle kategorier adskilt med 1 min.
Hos kvinderne kører A/B og C/D sammen, men i særskilt præmierække.

KATEGORIER - KVINDER (ZwiftPower kategori overtrumfer w/kg)
A: 3,7 w/kg and above
B: 3.2 w/kg to 3.69 w/kg
C: 2.5 w/kg to 3.19 w/kg
D: 2,49 w/kg and under

KATEGORIER - HERRER (ZwiftPower kategori overtrumfer w/kg)
A: 4.0 w/kg and above
B: 3.2 w/kg to 3.99 w/kg
C: 2.5 w/kg to 3.19 w/kg
D: Under 2.5 w/kg

REGLER – GENERELT
7 bedste løb ud af de 9 afdelinger tæller i det samlede klassement.
Point tildeles ud fra følgende system:
1st : 60 points
2nd : 55 points
3rd : 50 points
4th-50th 48-2 points
All other will get 1 point for completing the race

Primes - Indlagte spurter
Der gives 10,6,4,2,1 point i deindlagte spurter.

Primes - Indlagte spurter X. AFDELING
Vil fremgå af løbsbeskrivelsen i eventet på Facebook samt i eventbeskrivelserne på www.zwift.com og www.zwiftpower.com

Holdkonkurrence
Herrer: Point fra de 4 bedste ryttere på dagen, tæller i holdkonkurrencen.
Kvinder: Point fra de 2 bedste ryttere på dagen, tæller i holdkonkurrencen.

Power Ups
Der køres uden Power Ups i alle events

Resultater
Vil fremgå af www.zwiftpower.com

Løbsregler - Generelt
·       Det er påkrævet at stille op i din officielle Zwiftpower kategori. Det er tilladt at stille op i en højere kategori, men stiller man op i lavere kategori vil man modtage DQ samt en personlig henstilling.
·       Vægt skal opdateres forud for hver afdeling
·       Pulsmåling er påkrævet.
·       Zwiftpower konto er påkrævet
·       Det er ikke tilladt at stille på TT Cykel
·       Det er ikke tilladt at stille op på zPower udstyr
·       DCU forbeholder sig retten til at indhente dokumentation fra ALLE deltagere i ALLE kategorier
·       Brud på ovenstående medfører DQ samt personlig henstilling.

Løbsregler for A Kategori (herrer + kvinder)
·       Det er påkrævet at benytte Smart Trainer som primær Power Source
·       Top 10 Herrer og Top 2 Kvinder skal uploade Dual Recording senest 24t efter målgang.
·       ALLE opfordres til at uploade Dual Recording efter endt race
·       DCU forbeholder sig retten til at indhente dokumentation fra udvalgte deltagere

https://zwiftinsider.com/zwiftpower-dual-recording/

Grænseværdier for Dual Recording
Alle wattmålere kan have udsving i målingerne. For at undgå at udstyr som svinger for meget, har DCU opsat nogle grænseværdier for hvor store udsving der kan accepteres. Dual Recording skal holdes sig inden for følgende udsving for at kunne accepteres. Viser din smart trainer mere end nedenstående i forhold til din reference, vil DCU ikke godtage resultatet. Dette er ikke ensbetydende med snyd, men udelukkende et udtryk for at udstyret på dagen har svinget for meget. Dette sker somme tider og opfattes IKKE som et forsøg på snyd! 

Overskrider din Dual Recording 2 ud af 4 af nedenstående vil man modtage fejlkoden ERROR og ikke fremgå på resultatlisten:

·       20min: Max 4,5%
·       5min: Max 5%
·       1min: Max 5,5%
·       5 eller 15 sek: Max 6%

DCU arbejder for ren og gennemsigtig e-cykling
Det er afgørende for DCU at gøre det der er muligt for at sikre ren og gennemsigtig e-cykling. Derfor forbeholder DCU sig retten til at indhente dokumentation i på vægt og højde samt originate watt-filer (.fit) og log-filer (.log).

Møder man ikke DCU’s krav om dokumentation, kan det:
·       medføre udelukkende fra deltagelse i DCU’s løb.
·       medføre indberetning til Zwift
·       medføre indberetning til UCI

Vurderer DCU at en deltager UDEN forsæt har deltaget med fejlkalibreret udstyr, forkert højde eller forkert vægt kan det:
·       medføre udelukkende fra deltagelse i DCU’s løb.

Vurderer DCU at en deltager MED forsæt har deltaget med fejlkalibreret udstyr, forkert højde eller forkert vægt, kan det:
·       medføre udelukkende fra deltagelse i DCU’s løb.
·       medføre indberetning til Zwift
·       medføre indberetning til UCI

Danmarks Cykle Union opfordrer ALLE deltagere til at sætte sig ind i e-cykling reglerne defineret af Zwift for at sikre ren og gennemsigtig e-cykling: : https://zwift.com/p/eracing-rules