Som et led i tilretning af DCU’s Kommunikationstrategi, rydder vi op i vores Facebooksider og forenkler antallet af kanaler. Kommunikation fra DCU, omkring de enkelte discipliner, vil du fremover kunne finde på de enkelte discipliners Facebook sider/grupper eller på DCU’s hjemmeside. Her arbejder vi på at samtlige discipliner snarligt vil have en Facebook side.

Det betyder samtidigt, at DCU har trukket sig fra administration af ’DCU medlemsforum’. Den omdøbes herefter til Cykelforum. Det er vigtigt at pointere at vi ikke nedlægger gruppen, da den jo har mange følgere, men for at skabe et åbent forum, som mange har efterspurgt, har vi besluttet at åbne gruppen op for alle. Der vil herefter ikke være krav for optagelse – den vil i stedet være åben for alle – og dermed den brede dialog. Og det er i virkeligheden den eneste ændring vi har foretaget.
Altså, ingen ’adgangskontrol’ på medlemmer der ønsker at ’komme indenfor’.

DCU’s medlemsforum blev oprindeligt skabt under navnet DCU Licensløb. Her kunne man dele information, billeder, efterlysninger, finde manglende resultater og point-statistik, samt debattere om cykelløb. Manglede man kørelejlighed, havde man glemt en jakke eller ville søge gode råd, så var det her man lavede opslag. Gruppen skiftede senere navn til DCU medlemsforum, men stadig som en lukket gruppe, kun for medlemmer af en klub under Danmarks Cykle Union.
Det har hele tiden været en præmis for gruppen, at Danmarks Cykle Union administrerede gruppen.
Dette fordi det var en lukket gruppe, kun for medlemmer af en klub under DCU, hvor man skulle godkendes ved indmeldelse.
Dels har der været en del kritik af denne ’adgangskontrol’ og dels er der over tid kommer rigtig mange cykelinteresserede med i gruppen, således at den ikke længere kun var forbeholdt medlemmer af DCU klubber. Derfor vurderede vi at den som platform er mere velegnet som et forum blandt jer der har generel interesse i cykling og ønsker at debattere herom.
Men i takt med at er, og mange andre med interesse for- eller kærlighed til sporten, gerne vil med i fællesskabet, så er det ikke fair overfor medlemmerne af gruppen, at DCU skal administrere gruppen og dermed blive det filter som ikke bør være i en sådan gruppe.

Selvom gruppen nu åbnes for alle der har lyst til at være med i den, håber vi at I fortsat vil debattere, udveksle cykelhistorier, gode råd og tjekke ind med cykelvenner på siden. Vi opfordrer naturligvis til en respektfuld tone og konstruktiv debat.

Med sportslig hilsen
Ulrich Gorm Albrechtsen
Kommunikationschef, Danmarks Cykle Union