lørdag den 12. marts afholder Danmarks Cykle Union de officielle danske mesterskaber i e-cykling for eliteklasserne.

Arrangementet vil blive afholdt som live event under Copenhagen Bike Show i Øksnehallen i København. I både Dame Elite og Herre Elite vil der være 16 pladser til mesterskaberne, og pladserne besættes via tre kvalifikationsløb.
I de tre kvalifikationsløb gives der point på baggrund af rytterens resultat og de 16 ryttere med højest pointantal efter kvalifikationsløbene, vil blive invitere til at deltage ved DM. Det vil være rytternes to bedste pointresultater, som tæller med i det samlede pointregnskab.

Kvalifikationen
Der afvikles tre kvalifikationsløb, hvoraf de to bedste resultater er tællende. De 16 bedst placerede ryttere i hver klasse, inviteres til kvalifikationsfinalen, og der fyldes efterfølgende op fra nr. 16 og ned, indtil finalefeltet er fyldt. Det vil sige, at hvis kun 13 af de 16 bedst placerede tilmelder sig finalen inden for tidsfristen, vil nr. 16, 17 og 18 blive tilbudt pladserne osv. indtil der er fundet i alt 16 finalister i de to eliteklasser.

De tre kvalifikationsløb afholdes kl. 19:30 på følgende datoer:
•Torsdag 10. februar
•Onsdag 23. februar
•Mandag 28. februar
Alle events vil snart fremgå af DCU’s officielle løbskalder/termin på dette link

Jesper Svenningsen, formand for DCU’s udvalg for e-cykling giver det kommende DM disse ord med på vejen ”Interessen for e-cykling er kun gået en vej de sidste par år og det er op, såvel i antal udøvere som antal events og løb, og med et DM som afholdes til Copenhagen Bike Show, har e-cykling nået nye højder i Danmark. E-cykling er på vej til at være en af de store spillere indenfor E-Sport. Det bliver spændende at følge kvalifikationerne via stream og finde de bedste danske e-cykelryttere. Selve finalen bliver er bragt at et show i Øksnehallen, hvor jeg glæder mig til et stort fremmøde af tilskuere til DM finalen for både Herrer og Damer.” 

E-cyklinglicens
Danmarks Cykle Union har som noget nyt lanceret et e-cyklinglicens. For at kunne deltage i både kvalifikation og finale, skal man have et gyldigt e-cyklinglicens.
For at kunne indløse licens, skal man enten have et konkurrencelicens eller et basislicens. Herefter kan man så gratis tilvælge e-cyklinglicensen. Et basislicens koster 150kr for et år og kan købes på DCU’s medlemsportal: dcumedlem.sportstiming.dk
E-cyklinglicensen vil ligeledes give adgang til mange øvrige tilbud og aktiviteter, som løbende vil blive annonceret.

DM køres på RGT platformen
RGT er en nyere platform end f.eks. Zwift og Bkool. Den adskiller sig fra de andre platforme på flere måder, hvor DCU finder det væsentligt at oplyse om flg.:

  • Det er muligt at lave egne fiktive ruter. Vi har til dette DM valgt ruter fra danske licens linjeløb.
  • Trådet skal tilpasses sving på ruten, da man straffes hvis man forsøger at træde hårdt igennem især skarpe sving. Rutekendskab er en fordel.
  • Man kan ikke træde forbi andre ryttere når man ligger i en større gruppe, men skal vente på at der bliver en åbning. Hvis man træder for hårdt, går wattene til spilde (indikeres med røde watt tal i grafikken)
  • Når starten er gået, vil det ikke længere være muligt at komme ind i løbet. Sørg derfor for at komme i god tid. (Løbet åbner ca. 30 min. før start) 

RGT er en rigtig spændende platform. Vi anbefaler dog at man bruger tid på at lære programmets dynamik at kende. DCU arrangerer til dette formål, en række træningsløb med et indledende social ride. Her opfordres man til at tilmelde sig DCU’s Discord kanal, hvor man undervejs kan stille spørgsmål til RGT. Dette tilbud arrangeres i samarbejde med eCykle Klub Danmark.

Hvad skal jeg gøre nu?
De sidste brikker vil falde på plads i løbet af en uges tid, og vi håber snart at kunne åbne for tilmeldingen. Det bedste du kan gøre nu er at gå ind og tegne dit e-cyklinglicens. Når det er muligt at tilmelde sig kvalifikationsløbene, vil vi sende en mail ud til alle licenshavere, så ingen overser muligheden for at tilmelde sig. Du kan dog allerede nu finde link til finale eventet og propositionerne  her: https://www.sportstiming.dk/event/10211

Hvad så – med det licens fremover?
Skal du så bare købe en e-cyklinglicens KUN for at du kan deltage i en kvalifikationsturnering til DM?
Nej, selvfølgelig ikke. Rygterne siger nemlig, at der efter al sandsynlighed, frem til sidst i april, vil være helt unikke muligheder for at køre løb på VM ruten på Zwift, og måske endda imod vores landsholdsryttere. Ligeledes, og ikke mindst, har en lille fugl sunget noget om, at der snart vil blive lanceret en officiel dansk liga i e-cykling. Så følg med når vi løbende igangsætter tiltag for dig der brænder for e-sport med sved på panden
Følg med på hjemmesiden cyklingdanmark.dk eller på Facebook: DCU e-cykling.