Klubbernes B&U-trænere er værdifulde, både i forhold til medlemsrekruttering og til at opretholde et solidt B&U tilbud, som kan fastholde medlemmer og på sigt sikre talentmassen.

DCUs administration, Distrikt Jylland/Fyn og Distrikt Sjælland vil gerne understøtte klubbernes B&U-arbejde. Vi er derfor gået sammen, omkring en omgang gratis B&U Basistræner-kurser, i både øst og vest, indenfor både MTB, BMX og landevejsdisciplinen. Kurserne er placeret i februar og marts 2022 og deltagelse i kurserne er gratis, for B&U-trænere fra DCU-klubber. Der er 14 pladser på hvert kursus, som besættes efter først til mølle-princippet. Som udgangspunkt er der plads til max. to trænere fra hver klub. I tilfælde af, at der er pladser tilbage på kurserne den 1/2-22, så åbnes der op for yderligere tilmeldinger blandt klubber, som allerede har to deltagere tilmeldt et kursus.

Del gerne tilbuddet internt i klubben og få sendt nye, som etablerede, B&U trænere afsted, så I til den kommende sæson, er godt rustet på trænerfronten!

B&U Basistræner-kurserne er er en introduktion til trænerrollen indenfor henholdsvis MTB, BMX og landevejsdisciplinen og kurserne er målrettet mod forældre der cykler med til træning, trænere med begrænset erfaring eller etablerede trænere med mod på videreudvikling. Kurserne består af et forberedende e-læringsforløb (2-3t), hvor basal teori præsenteres, og én efterfølgende kursusdag fra 9-16, som veksler mellem teori, cases fra egen klub samt sammensætning og kommunikation af træningsøvelser. Med et B&U Basistræner-kursus får du viden og færdigheder til hvordan du tilrettelægger træning og kommuniker overfor børn og unge med forskellig baggrund, færdigheder og ambitionsniveau.

Læs mere og tilmeld her:

Lørdag den 26/3-22 i Kolding: B&U Basistræner Landevej vest: https://www.sportstiming.dk/event/10003

Lørdag den 26/2-22 i Hvidovre: B&U Basistræner Landevej øst: https://www.sportstiming.dk/event/10004

Lørdag den 12/3-22 i Lunderskov: B&U Basistræner MTB vest: https://www.sportstiming.dk/event/10006

Lørdag den 5/3 i Holte: B&U Basistræner MTB øst: https://www.sportstiming.dk/event/10005

Lørdag den 19/2 i Randers: B&U Basistræner BMX vest: https://www.sportstiming.dk/event/10037

Lørdag den 12/2 i København: B&U Basistræner BMX øst: https://www.sportstiming.dk/event/10038