3 Dage i Nord - Campione Cup er nu tilbage i den første coronafrie udgave. Så du skal allerede sætte kryds i kalenderen.

3 dage i Nord - Campione Cup køres i påsken, fra 156. – 18. april og tilmeldingen er i fuld gang, og den viser, at de skandinaviske ryttere er tilbage i 3-dages cuppen i det Nordjyske.
Især de norske ryttere har meldt til i stort tal og har valgt at sparke sæsonen i gang på de nordjyske veje.
Tilmeldingen fra Norge har fra starten været usædvanlig stor. 138 ryttere var tilmeldt i begyndelsen af marts, heraf var over 100 fra Norge.
Hovedparten er tilmeldt i A-klassen, der dermed tegner til at blive stor på ved de tre løb.

”Vi ved, at norske ryttere gerne vil til Danmark og deltage i de danske cykelløb. For 3 dage i Nord ligger perfekt i forårskalenderen med tre løb over tre dage i påskeferien. Men så massiv interesse fra Norge er alligevel overraskende,” fortæller Ole Iversen fra Thy Cykle Ring, der nu afventer de danske rytteres tilmelding til 3-Dage i Nord - Campione Cup.

Det bliver spændende at se hvilke danske ryttere, der er klar til at lægge arm med broderfolkets cykelelite. Et af de hold der deltager, er det ambitiøse Team Kjekkas Elite fra Oslo. Teamet stiller med ni ryttere, heraf to profiler: den tidligere Tour de France -etapevinder Sondre Holst Ender og VM-bronzevinder i U23 klassen Kristoffer Skjerning, som begge har genoptaget cykelkarrieren. Derudover deltager flere klubber med teams i de Nordjyske løb: Sandnes Sykelklub, Bergen CK, Fans IL, Gauldal, IL Stjørdals - Blink og Tønsberg.

3 Dage i Nord - Campione Cup 2022 afvikles med tre linjeløb:

16. april: Bjergby - arrangør: Hjørring CC.
Tilmelding og info på: https://www.sportstiming.dk/event/10043

17. april: Hanstholm - arrangør: Thy Cykle Ring.
Tilmelding og info på: https://www.sportstiming.dk/event/10044

18. april: Klarup - arrangør Aalborg Cykle Ring.
Tilmelding og info på: https://www.sportstiming.dk/event/10045