Så er der en god uge til Shimano MTB Liga #4 i Varde den 11. & 12. juni 2022

Varde Cykelklub invitere til Shimano MTB Liga i Sdr. Plantage Grusgrav og vi glæder os til at se masser af ryttere til 4 afdeling af Shimano Ligaen. Vi har trimmet sporet og renoveret nogle sektioner, så I kan godt glæde jer.
Selve DCU & UCI-starterne afvikles efter et meget kompakt tidsskema, søndag den 12/6 fra 9.30 og helt frem til Herre Elite starten kl. 15.15. Undervejs skal alle B&U klasser også igennem teknikøvelser, så der bliver masser at se på i eventområdet. Vi skilter også til flere tilskuer ”hotspots” så I nemt kan finde rundt.

Tilmelding og portioner til hoved løbet finder du PÅ DETTE LINK
HUSK tilmeldingen lukker tirsdag 7/6 kl. 23:59

Link til lang rute via Garmin Link
Link til en animeret rutevisning via Relive / Youtube: 

Teknikøvelserne til B&U kan du finde meget mere om PÅ DETTE LINK
De vil være delvis opstillet til træning fra lørdag kl. 15.00 til 17.00 lørdag.

Der afvikles også et Liga Motions event, som kører lørdag kl. 13.00. her kan du deltage uden licens og køre den fulde rute, som Elite klasserne kører om søndagen. Faktisk, så tilbyder vi også at Licensrytterne kan deltage i motionsløbet som et ”warm up” race – i skal blot tilmelde jer i Motion med DCU licensklasserne. Du finder alt info om tilmelding PÅ DETTE LINK

Parkering
Løbet afvikles i Sdr. Plantage Grusgrav, som er beliggende syd for Varde. Du kan anvende adressen Roustvej 104, 6800 Varde – den leder ind til parkeringsmuligheden på grusvejen ved Brandlinjen, hvor der vil være god plads til parkering. Du kan også parkere ved Nysø p-plads, hvor der er begrænset med plads, men tæt på start området. Det vil ikke være muligt at parkere helt nede ved start & mål.
Alternativ parkering er på den store grusvej ”Brandlinjen”, som løber gennem området.
Følg vores p-vagter og skilte når du ankommer. 

Vi ses i Varde
Varde Cykelklub