Det officielle VM i e-cykling afholdes 26. februar 2022. Tidligere blev VM afholdt i december, og den nye beliggenhed betyder samtidig at VM i e-cykling 2021 udgår.

I 2020 vandt Danmark vandt Anders Foldager VM sølv og Nicklas Pedersen VM bronze i Herre Elite. I Kvinde Elite fik Annika Langvad en 6. plads. Den 26. februar går vi naturligvis efter at træde et trin op, og derfor ønsker vi at samle det bedst mulige landshold! Løbet afholdes på den frygtindgydende rute New York Knickerbocker, hvor New York KOM skal passeres 3 gange med mål på toppen den sidste gang. 

Udtagelse af landshold

Danmarks Cykle Union er lige som i 2020 blevet tildelt 3 nationale pladser for herrer og 2 pladser for kvinder. Til VM 26. februar 2022 forventes et mere end 100 mand stort felt. Ud over dette kan man kvalificere sig via et såkaldt Continental Qualifier Event. Dette afholdes 27. november for kvinder og 28. november for mænd. Læs mere om disse løb her.

Ligeledes åbner UCI op for at udtage ryttere via wild cards, som UCI selv administrerer.
Danmarks Cykle Unions e-cyklingudvalg udtager de nationale pladser til landsholdet.  Dette gøres bl.a. på baggrund af 4  iagttagelsesløb. Disse vil bl.a. være 2., 3. og 4. afdeling af Uno-X Cuppen, som køres hhv. den 24/11, 1/12 og 8/12 kl.19:30 for kvinder og kl. 19.45 for mænd. Ligeledes vil Continental Qualifier Event fungere som iagttagelsesløb. Disse køres på VM ruten.
Det er ikke et krav at have deltaget i disse løb for at blive udtaget, ligesom der også lægges vægt på andre forhold end præstationerne til disse løb.

Ønsker du at komme i betragtning til udtagelsen af Danmarks første e-cykling landshold, skal du give DCU’s e-cykling udvalg besked om dette på mwh@cyklingdanmark.dk hurtigst muligt og senest 30/11 2021. Ligeledes opfordres du særligt til at deltage i Continental Qualifier Event, da dette kan sikre Danmark ekstra pladser til VM, samt det forhold at løbet køres på den rigtige VM-rute. Den endelige udtagelse skal meldes ind til UCI senest 14. december 2021. Danmarks Cykle Union forventer at have udtaget holdet 9. december 2021. 

Nationale krav for udtagelse

For at kunne udtages, er det et krav at du har en gyldig e-cyklinglicens. For at erhverve dig en e-cyklinglicens skal du være medlem af en cykelklub under DCU (basis eller elite) samt have enten en konkurrencelicens eller basislicens. Har du dette, kan e-cyklinglicensen tilvælges gratis. Har du ikke en e-cyklinglicens, skal du ansøge om denne senest 30. november. Du erhverver dig denne, ved at købe en basislicens (150kr) hvorefter du gratis kan tilvælge en e-cyklinglicens. Du ansøger via DCU’s medlemsportal her

Internationale krav for deltagelse i VM

For at kunne deltage ved VM den 26. februar 2022, er det et krav fra UCI at du:

  • Er en del af den prioriterede testgruppe hos Anti Doping Danmark fra 14. december 2021 til 26 februar 2022 (dette sørger DCU for hvis du bliver udtaget)
  • Har et gyldig UCI konkurrencelicens
  • Minimum Level 5 på Zwift

Hvis du melder dig til iagttagelse, indvilger du i at følge ovenstående. Ligeledes forbeholder DCU sig retten til at afholde VM på en fysisk lokation, hvor alle landsholdsryttere samles. Dette betyder, at DCU som udgangspunkt forventer, at du som landsholderrytter står til rådighed på løbsdagen (og gerne dagen forinden).

2. afdeling af Uno-X Cuppen (og iagttagelsesløb til VM)

På 2. afdeling af Uno-X Cuppen køres der på ruten Roule Ma Poule i Frankrig. Ruten starter med en lang og hård lead-in, da feltet ruller ud fra starten, og direkte ind på Petit KOM, der stiger over 100 højdemeter over godt 3km. På toppen kører rytterne under KOM banneret, og ned af Petit KOM fra den anden side. 

Kort efter kommer Aqueduc KOM, som også kan bruges til at lave lidt udskilning.
Herfra kan rytterne nyde det smukke landskab, inden de passerer den brostensbelagte Pavé Sprint.
Her gives der ikke sprintpoint, så rytterne kan tage det helt roligt. Efter ca. 22 kilometer rammer rytterne Marina Sprint, hvor dysten om de første og eneste sprintpoint skal slås. Men tør man satse alt, når Petit KOM venter blot få kilometer efter?
De sidste ca. 3 kilometer går lige op i luften, og på toppen venter målstregen for alle på nær Herre A og B, samt Dame A, der alle tager endnu en omgang i det franske!

Herre A/B – Dame A
2 omgange
50,1 km.
Prime på første omgang (Marina Sprint)

Herre C/D – Dame B-C-D
1 omgang
27,2 km.
Prime på første omgang (Marina Sprint)

HUSK at vi sender live fra 2. afdeling af Uno-X Cuppen på DCU e-cykling’s facebookside 

Lær ruten bedre at kende her

Og tilmeld dig lige nu her: 

Kvinder fra kl.19:30 tilmelder sig her
Herrer fra kl.19:45 tilmelder sig her