- et blogindblik i Danmarks Cykle Union



"Som jeg ser det, har BMX-sporten i Danmark et stort potentiale"


Morten Bennekou, elitechef


Det er lidt over to år siden, at BMX-disciplinen blev indlemmet i Danmarks Cykle Union. Jeg vil endda gå så langt som til at sige, at det er lidt over to år siden, at BMX-disciplinen kom hjem til dansk cykelsport - fordi det for mig er den største selvfølgelighed, at BMX-sporten er en cykelsport. Hvilket vel egentlig også er svært at være grundlæggende uenig i.

Hvorfor BMX-disciplinen havnede i motorsportsunionen for mange år siden, er på nuværende tidspunkt en uinteressant historie, som der ikke er meget perspektiv i at hæfte sig ved.

Den manglende velkomst - og de nye tider

Derimod er det værd at bemærke, at BMX-sporten kom tilbage til cykelsporten i Danmarks på det vel absolut allermest uheldige tidspunkt. Et tidspunkt, hvor der bestemt ikke var rullet nogen rød løber ud, og hvor der ikke var mulighed for at sende en storartet velkomstkomité på vingerne fra DCU´s side. Det var nemlig i den periode, hvor forbundets økonomi lå i ruiner, og hvor der i den sportslige sektor generelt ikke var overskud til meget andet end, at ”enhver var sin egen lykkes smed”. Hvilket f.eks. vil sige, at landstrænere i de andre discipliner alle - med god ret - koncentrerede sig om at holde næserne i deres egne spor, for på den måde at levere de resultater, som rent faktisk blev leveret – også i den periode.  

"Så de sportslige forudsætninger er bedre nu. Markant bedre. Også for BMX-disciplinen."

Men her i 2019 er situationen en noget anden. DCU har en administrationschef, en politisk organisation og et bagland, som på nærmest mirakuløs vis og i hvert fald på rekordtid har fået vendt skuden. Og det så effektivt, at der ikke længere er underskud i kassen. Der er også blevet plads til en elitechef igen, hvilket der ikke var i en periode på 2-3 år. Og det er så mig, der har fået det betroede hverv at lede den sportslige sektor frem mod forhåbentlig endnu lysere tider.

Så de sportslige forudsætninger er bedre nu. Markant bedre. Også for BMX-disciplinen.

 

Samme passion og samme ambitioner 

Jeg ved ikke, om nogen kunne få den tanke, at der i Danmarks Cykle Union er discipliner, som vi brænder mere for end andre. I så fald kan jeg fastslå, at sådan er det IKKE! Jeg ved heller ikke, om nogen kunne få den idé, at jeg som elitechef måske har en særlig interesse for banen; der hvor vi oftest har lavet OL-medaljer i de senere år. Eller en særlig forkærlighed for landevejen, som jo dannede rammen om mine egne 13 år som landstræner og mit virke på Team Sunweb? Sådan er det HELLER IKKE! Hvis det var tilfældet, var jeg blevet på Team Sunweb!

 

"...motivationen for og gejsten til at arbejde med både talentudvikling og elite er den samme i alle discipliner. Regn med det!"

Der er selvfølgelig nogle discipliner, hvor vi har flere midler at arbejde med end andre. Det kan ikke være anderledes, idet vi dog i parentes bemærket gør, hvad vi kan for at finde flere midler alle steder, vi ser, der er behov for det.

Men motivationen for og gejsten til at arbejde med både talentudvikling og elite er den samme i alle discipliner. Regn med det!

 

Potentiale og samarbejde

Som jeg ser det, har BMX-sporten i Danmark et stort potentiale. I udpræget grad, hvis alle, der har evner, indsigt og energi, slår pjalterne sammen og løfter i flok. Med al respekt for alt og alle, der tidligere har gjort noget for BMX-sporten, så tror jeg på, at vi på den måde, kan sætte helt nye standarder i fremtiden. I hvert fald kan vi gøre meget mere fra DCU´s side, end vi tidligere har haft mulighed for, hvilket vi er i fuld gang med. 

Jeg har altid sagt, at det er afgørende for dansk cykelsports succes, at vi udnytter vores smådriftsfordele i stedet for at tude over, at der er nogen, der har de stordriftsfordele, som vi aldrig får. Flere penge, flere ryttere, bedre og flere faciliteter osv. Det er spild af tid at ærgre sig over det, og det er spild af potentiale ikke at udnytte de fordele, som vi rent faktisk har. Og det gælder selvfølgelig også i BMX.

"Også her skal vi udnytte de fordele, der ligger i, at vi geografisk er samlet på et begrænset område. At vi ikke er flere, end at forudsætningerne for at samarbejde er optimale."

Også her skal vi udnytte de fordele, der ligger i, at vi geografisk er samlet på et begrænset område. At vi ikke er flere, end at forudsætningerne for at samarbejde er optimale. At det er ret nemt for os at dele vores viden. At man som rytter ikke skal stikke næsen særlig langt frem, før man bliver spottet og dermed hurtigt kommer frem til den kyndige vejledning. Og dermed at vi som nation har gode forudsætninger for at få det optimale ud af det råmateriale, vi rent faktisk har.

Fælles om at blive bedre 

Jeg fortæller jævnligt historien om badmintonsporten og forbundstræningen i Brøndby Hallen. Her træner og sparrer de bedste danske spillere med hinanden i erkendelse af, at man kun bliver bedre, hvis man bliver tvunget til at stå på tæer. Af nogen, der er lige så god som én selv. Eller bedre.

Her har de regnet ud, at det er en fordel for alle, hvis man hele tiden udfordrer og skærper hinanden og deler den viden, der er i puljen, for derved at øge sandsynligheden for, at én eller flere af dem kan slå kineseren på den anden side af nettet, når det gælder.

"...jeg tror på, at vi vil være i stand til at distancere dem, som har de samme eller lidt bedre præmisser end os."

Sådan tænker vi også i cykelsporten, og jeg tror på, at det er én af mange gode grunde til, at vi i dag er der, hvor vi er. I verdenseliten. Og sådan lægger jeg også op til, at det skal være i BMX.

Her skal vi også dele alt, hvad vi kan - så tit, som vi kan. Undtagen i de øjeblikke, hvor vi konkurrerer, selvfølgelig. For der giver vi naturligvis ikke ved dørene. Trods alt. Og tænker vi sådan, så kommer vi også tættere på hollænderne og franskmændene og de andre, der dominerer verdenseliten. Ligesom jeg tror på, at vi vil være i stand til at distancere dem, som har de samme eller lidt bedre præmisser end os.

Talentudviklingen i centrum

Siden jeg startede som elitechef i januar, er jeg kommet en hel del tættere på BMX-disciplinen. Blandt andet gennem talrige møder med landstrænerne, klubledere og udvalg. Møder, hvor vi sammen har gjort os tanker om den talentudviklingsmodel, som vi gerne vil arbejde med, samt om andre mulige tiltag.

Det er vores to landstrænere – Klaus Bøgh Andresen og Niklas Laustsen – der står i spidsen for DCU´s indsats i det daglige. Og dermed også for implementeringen af talentudviklingsmodellen og - i forlængelse af den - arbejdet med seniorelitegruppen, som gerne skulle vokse henover den næste OL-cyklus.

Indtil nytår var Klaus og Niklas ansat som ”koordinatorer”, hvilket var noget af det første, jeg lavede om på. For selvfølgelig skal de ikke være ansat som koordinatorer, uanset hvor meget de i øvrigt koordinerede. De skal være og er landstrænere ligesom deres ni landstrænerkollegaer, der arbejder med disciplinerne landevej, bane, MTB og cyklecross, sådan er det. 

"Jeg vil nemlig gerne være sikker på, dels at alle rytterne ved, hvad der egentlig skal til på et givent trin i deres udvikling, dels at vi danner os et overblik over, hvordan rytterne faktisk træner."

DCU´s landstræneres opgaver består i at arbejde med talentudvikling og/eller elite. I forhold til rytternes træning, konkurrencedeltagelse, teknik, taktik, mentalt beredskab, kost/ernæring, skadesforebyggelse og alt, hvad det ellers indebærer. Eller kort sagt alle de aspekter, der influerer på rytternes præstationsevne og udvikling som (spirende) atleter. 

 

Kraftcentre og træningsanbefalinger

Men tilbage til talentudviklingsmodellen. I talentudviklingsregi arbejder Niklas og jeg med at oprette to kraftcentre – hhv. ét i øst og ét i vest. Kraftcenteret i øst er allerede i sving, mens kraftcenteret i vest giver os lidt flere udfordringer.

Kraftcentrene skal være for udvalgte ryttere, men gruppen af ryttere skal være organisk forstået på den måde, at lokale trænere skal kunne indstille ryttere til prøvetræning. Det kunne jo være, at vi havde overset en rytter, eller at en rytter pludselig udviklede sig med fart på. Det sker ofte i ungdomscykling. På samme måde skal gruppen af ryttere være organisk i den modsatte retning, hvilket vil sige, at ingen er evigt gyldige medlemmer, hvis præmisserne for deres udtagelse ændrer sig undervejs. Rytterne udvikler sig jo ikke, hvis ikke de bevarer deres momentum!

Noget af det vi gerne vil introducere for kraftcentrenes ryttere, er træningsanbefalinger og træningsregistreringer. Jeg vil nemlig gerne være sikker på, dels at alle rytterne ved, hvad der egentlig skal til på et givent trin i deres udvikling, dels at vi danner os et overblik over, hvordan rytterne faktisk træner. På den måde kan vi skubbe lidt til dem, der træner for lidt, ligesom vi har muligheden for at påvirke andre ryttere til ikke at træne sig ihjel. 

"Hovedformålet med de regionale træningssamlinger er at skabe fastholdelse af unge BMX-ryttere i et socialt perspektiv."

Det er et koncept, som virkelig bar frugt, da vi introducerede det på landevejen for over 15 år siden, og jeg er sikker på, at det også vil hjælpe os i BMX. Det er klart, at både træningsanbefalingerne og -registreringerne skal tilpasses BMX-sporten, så det er noget af det, vi arbejder med for tiden.


Børnetræning skal have socialt fokus

I laget under kraftcentertræningerne planlægger vi nogle regionale træningssamlinger i nord, syd og øst. Disse træninger skal være åbne, hvilket vil sige, at alle ryttere i alderen 10 til 15 år skal kunne tilmelde sig. Der bliver med andre ord ikke tale om udtagelser til disse træninger. Drukner vi i deltagere, så har vi et positivt problem, som vi tager stilling til, hvis det sker. Der er jo ingen grund til at løse problemer, som man ikke har endnu!

Hovedformålet med de regionale træningssamlinger er at skabe fastholdelse af unge BMX-ryttere i et socialt perspektiv, samtidig med at vi selvfølgelig gerne vil arrangere gode, sjove og inspirerende træninger. Men det er vigtigt at understrege, at sigtet her IKKE er elitært!
 

"Vi fokuserer på rytternes sportslige udvikling i alle aspekter..."

Talentgruppen på vej mod eliten

I laget mellem kraftcentertræningerne og senioreliten arbejder vi med en talentgruppe, som lige nu består af syv ryttere. Fire drenge og tre piger. Meningen med arbejdet med talentgruppen er at udvikle ryttere, der er klar til at træde ind i konkurrencen i den internationale seniorelite, og derfor arbejder vi også relativt elitært med denne gruppe ryttere.

Vi fokuserer på rytternes sportslige udvikling i alle aspekter, og vi arbejder med de ryttere, som vi tror på, har forudsætningerne for at blande sig i verdenseliten i løbet af de kommende år.

Talentgruppen var på en ugelang træningslejr i Zolder for nogle uger siden, og jeg havde den store fornøjelse selv at følge rytterne i et par dage – både på banen i Zolder, i styrketræningscenteret og i huset, de var indlogeret i. Og jeg må sige, at det var en opmuntrende og bekræftende oplevelse. Syv dedikerede og talentfulde ryttere i en harmonisk gruppe og under kyndig vejledning af vores dygtige ungdomslandstræner. 

"Simone viste nemlig ikke ”bare”, at hun kan. Hun viste også, at man kan!"

Både det faglige niveau, intensiteten og humøret var højt, og jeg er sikker på, at tiltag som disse, hvor vi arbejder tæt og målrettet med udvalgte ryttere, vil øge mængden af danske ryttere på internationalt senioreliteniveau henover de kommende olympiske cirkler. Og derfor er det også målet, at vi allerede fra 2020 skal være i stand til at gennemføre flere træningslejre som den i Zolder for talentgruppen. 


Inspirationen - yes we can!

Og så vil jeg gerne lige runde af med Simone og hendes fantastiske præstation i Manchester. For hvor var det dejligt at se hende vinde sin første World Cup! Af to indlysende grunde. Først og fremmest, fordi hun over for sig selv beviste, at hun kan. Altså at hun er i stand til at vinde på allerhøjeste internationale niveau. Hvilket var og er et fantastisk og yderst velfortjent skulderklap set i lyset af den store satsning og de skarpe prioriteringer, hun lige nu lægger for dagen frem mod OL i Tokyo. Nu ved hun, at hun kan, og det gør vejen til at gøre det igen noget kortere end før. Alt andet lige.

Og så er der det større perspektiv. Simone viste nemlig ikke ”bare”, at hun kan. Hun viste også, at man kan! Altså at man som dansk rytter faktisk kan gå hele vejen, også uden de føromtalte stordriftsfordele. Det kræver selvfølgelig blod, sved og tårer samt evner, vilje og skarpe prioriteringer, men sådan er det jo på det niveau! Hvis det ikke var krævende, var der jo heller ikke så meget ved at opnå det!

Men Simones succes må være en kæmpe motivation for alle andre danske BMX-ryttere med store drømme og forhåbninger. Og et stærkt signal til os alle sammen. VI KAN GODT!!!

Det kræver selvfølgelig, at vi er ambitiøse. At vi er målrettede. At vi arbejder hårdt. Og så kræver det, at vi samarbejder. Er vi det, og gør vi det, så har vi fundamentet for en succesfuld fremtid for dansk BMX – ingen tvivl om det!

Så lad os komme ned af rampen og i gang!