Velkommen til NM i landevejscykling 2022

Nakskov Cykle Club, Lolland-Falster Cykle Klub og Danmarks Cykle Union er stolte af at byde alle nordiske master-ryttere velkommen til 2022 Nordic Championships Master Road - Nordiske Mesterskaber for Master i enkeltstart og linjeløb.

Mesterskaberne vil blive kørt på udfordrende ruter i skønne omgivelser på de "sjællandske sydhavsøer" (Lolland og Falster), og vi håber både at se en masse gæster fra vores nordiske søsternationer og en masse hjemlige ryttere, når der skal dystes om NM-trøjerne den 20. og 21. august.

Vi glæder os!
NCC, LFCK og DCU