I dag lørdag blev finalerne ved Europamesterskaberne i BMX afholdt i Dessel, Belgien – og det blev en rød/hvid fest.

Landstræner Klaus Bøgh Andresen spåede ved afrejsen til Belgien, at de danske ryttere havde momentum til at fortsætte de gode præstationer – og den spådom må man sige holdt. For ved de netop afholdte finaler ser ’medaljehøsten’ og placeringerne således ud

Junior herrer:
Marcus Leth, Europamester

U23 kvinder:
Malene Kejlstrup, Europamester

U23 herrer:
Magnus Dyhre, bronze

Yderligere to ryttere blandede sig i toppen nemlig Rikke Balle, der blev nummer 4 i U23 kvinder og Dorte Balle, der fik en 5 plads i Elite kvinder:

Fra Belgien gav Landstræner Klaus Bøgh denne dugfriske kommentar: ”Det er så vanvittigt. Vi vidste godt at vi havde gode chancer, men at vi ligefrem skulle få to europamestre, det er helt vildt. Hele gruppen kørte så godt og de viste alle sammen, at de var her for at køre med, hvor det rigtigt er sjovt, men at vi så får to europamestre og en tredjeplads, det er så fedt, og der er bare så god stemning her blandt rytterne og de danske tilskuere. Det er mega fedt,” sluttede en meget glad Klaus Bøgh.

 

Danmarks Cykel Union ønsker de nye Europamestre et stort tillykke