For 44. gang skal Danmarks Cykle Union kåre Årets Cykelrytter - og netop nu er afstemningen i fuld gang blandt alle danske licensholdere, der bestemmer, hvem der skal have Danmarks største cykelsportspris.

Årets Cykelrytter 2019 bliver offentliggjort søndag den 29. december ved et stjernespækket nytårsstævne i Thorvald Ellegaard Arena.

HVEM TROR DU, BLIVER ÅRETS CYKELRYTTER?
GÆT MED HER

Grand Prix Odense er årets helt store begivenhed på den fynske cykelbane, hvor dørene åbner klokken 11.30, og det er et særdeles stærkt felt med både danske og internationale stjerner på startlisten. Par nummer 7 består af verdensmester på landevej Mads Pedersen og den nykårede europamester i parløb Michael Mørkøv, men de vil få hård modstand af internationale topnavne som Kenny De Ketele, Moreno De Pauw, Iljo Keisse og den store klassikerstjerne Niki Terpstra.

Og så skal vi altså hylde Årets Cykelrytter. 2019 har været et helt enestående år for dansk cykelsport, hvilket kandidatfeltet også afspejler - og de seks nominerede er udpeget af en komité bestående af Rikke Lønne (dansk mester i enkeltstart 2015), Dennis Ritter fra TV2, Mogens Jacobsen fra Politiken, Danmarks Cykle Unions elitechef Morten Bennekou og Danmarks Cykle Unions formand Henrik Jess Jensen. 

De nominerede til Årets Cykelrytter 2019 er:

Herrernes 4.000 meter-hold på banen
EM-guld, VM-bronze, to World Cup-guld og ny dansk rekord

Jakob Fuglsang
Vinder af Liège-Bastogne-Liège, samlet vinder af Criterium du Dauphiné, samlet vinder af Vuelta a Andalucia, etapevinder i Tirreno-Adriatico og etapevinder i La Vuelta

Kasper Asgreen
EM-sølv i enkeltstart, etapevinder i Deutschland Tour, etapevinder i Tour of California,  2.-plads i Flandern Rundt og 2. plads på 17. etape af Tour de France

Mads Pedersen
Verdensmester i linjeløb og vinder af Grand Prix d’Isbergues

Amalie Dideriksen & Julie Leth i parløb på banen
VM-bronze, EM-guld og World Cup-guld

Lasse Norman Hansen & Michael Mørkøv i parløb på banen
EM-guld og dobbelt World Cup-guld

KØB DINE BILLETTER HER TIL
GRAND PRIX ODENSE OG ÅRETS CYKELRYTTER 2019