I går rejste det danske cross-landshold til VM i Valkenburg, og i dag billetterne til den fantastiske 2019-udgave på dansk grund givet fri - og det kan betale sig at være hurtig på tasterne.

”I bestræbelserne på at give tilskuerne den bedst tænkelige optakt til VM 2019, giver vi en markant rabat på 20 procent de første 14 dage af billetsalget. Det vil så også være det eneste tidspunkt i forløbet, man kan købe billetter til reduceret pris,” siger Per Olesen, direktør for Nordfyns Erhverv og Turisme, der sammen med den internationale cykleunion, UCI, Danmarks Cykle Union, Sport Event Denmark og Sport Event Fyn står bag det store arrangement.

Der er gratis adgang for børn og unge til og med 15 år:

”Det betyder, at en familie med to voksne og to børn vil kunne komme til en event i absolut verdensklasse både lørdag og søndag for 400 kroner alt i alt,” fortæller Per Olesen. 

”Dog er det naturligvis muligt at betale ved indgangen på selve løbsdagene, men også her vil det være en rigtigt god idé at være i god tid, eftersom vi forventer virkelig mange udenlandske tilskuere. Især fra Belgien og Holland. Det bliver en kæmpestor begivenhed og vi er allerede nu meget langt med detailplanlægningen,” slutter Per Olesen. 

Alle billetter udstedes som ”print-selv” og kan købes her:

www.crossdenmark.dk

Priser:

Éndages-billetter: 160 kr. (dog 128 kr. ved køb inden 15/2-18) – 175 kr. ved indgangen.

Weekend-billetter: 250 kr. (dog 200 kr. ved køb inden den 15/2-18) – 270 kr. ved indgangen. 

It's going to be something special