I forbindelse med overgangen fra DMU til DCU har både klubtrøje- og teamproblematikken været genstand for diskussion.

Reglerne for 2019 og fremefter er fastsat af DCU’s bestyrelse.

Fra 2019 er der krav om at BMX-ryttere skal anvende klubtrøjer. Det er muligt at anvende teamtrøje, såfremt rytteren er tilknyttet et godkendt DCU-team. Regler for klubtrøjer fremgår af DCU’s Sportslige Regler, 5. Kapitel - Reklameregler.

Fakta:

Klubtrøjer og teamtrøjer anvendes ved nationale DCU-løb

  • Et DCU BMX-team skal være på mindst 4 ryttere fra 13 år og ældre
  • En rytter regnes for at være 13 år fra 1. januar i det år, han fylder 13 år
  • Teamet skal have en moderklub
  • Teamet skal have en dragt, som er forskellig fra moderklubbens dragt

Teamreglerne for BMX vil fremgå af reglementet for 2019.

Prisen for registrering af BMX-teams under DCU er som en overgangsordning i 2019 og 2020 reduceret til kr. 5.000 kr. for registreringsafgift. Licensprisen er kr. 1.600 for ryttere og kr. 275 for leder/staff licencer.

Klub- og teamtrøjer skal godkendes af DCU's Tekniske Kommission. Godkendelsen er gældende, indtil en klub/team vælger at ændre i deres design. En klub/team behøver ikke skifte klubtrøjer hvert år. DCU har et særskilt regelsæt for reklamer.

Godkendelse opnås ved at sende en mail til dcu@slet-dette.dcu-cykling.dk - medsend billede (for og bag) af trøjen eller designoplæg til nye trøjer.

Ved internationale løb under UEC, UCI og NM m.fl. anvendes de internationale regler.

Der er således ikke krav om klubtrøjer ved internationale løb, medmindre det fremgår af reglerne for det konkrete løb.

Det er muligt for danske ryttere at deltage på UEC-hold under European Cup-afdelinger og EM efter UEC’s regler. Krav til beklædning fra UEC følges.

Ved VM under UCI er der krav om nationstrøje. Nationstrøjer for elite- og juniorryttere leveres af DCU. Nationstrøjer for øvrige ryttere skal bestilles gennem DCU’s webshop https://www.cyklingdanmark.dk/shop/. Der bliver åbnet for bestilling af trøjer snarest. Vi meddeler på Facebook, så snart der åbnes for bestilling.

Spørgsmål vedr. reglerne sendes til dcu@slet-dette.dcu-cykling.dk.