Danmarks Cykle Union søger en projektleder i en tidsbegrænset stilling til implementering af strategien for e-cykling - så brænder du for cykelsporten og vil være med til at implementere Danmarks Cykle Unions nye disciplin, vil vi se frem til at modtage din ansøgning.

Som projektleder skal du være med til at indfri målsætningerne for Danmarks Cykle Unions e-cyklingsprojekt - og det overordnede mål er at implementere strategien, der etablerer e-cykling som selvstændig disciplin og både skaber værdi for vores mange nuværende ryttere, medlemmer og klubber samt tiltrækker nye medlemmer.

Ansættelsen refererer til Danmarks Cykle Unions administrationschef, Jens-Erik Majlund. Arbejdssted vil være skiftende, men med udgangspunkt på Danmarks Cykle Unions kontor i Brøndby.

Arbejdsopgave:

•  at implementere Danmarks Cykle Unions strategi for e-cykling i Danmark
•  at udarbejde aktivitetsplaner for e-cykling under Danmarks Cykle Union 

Stillingen kræver en høj grad af fleksibilitet, og det er vigtigt at kunne arbejde selvstændigt og have modet og evnerne til at gå forrest. Du kommer til at have et tæt samarbejde med ansatte og frivillige i Danmarks Cykle Union.

Nøgleord for den vi søger:

•  du har indgående kendskab til cykelmiljøet og kendskab til e-cykling
•  du har skarpe digitale kompetencer
•  du har veldokumenterede strategi- og proceskompetencer
•  du er selvkørende og beslutningsdygtig
•  du er åben, udadvendt og kommunikerende (også skriftligt) 

Stillingen er en fuldtidsstilling, som er tidsbegrænset indtil 31/12-2019 med mulighed for forlængelse.

Danmarks Cykle Union er midt i en stor udviklingsproces både sportsligt og organisatorisk. Sportsligt er vi blandt de bedste i verden, og organisatorisk er vi ved at tilrette vores organisation til vores 4-årige strategiaftale med Danmarks Idrætsforbund med fokus på rekruttering og breddeaktiviteter.

Læs mere om Danmarks Cykle Union på www.cyklingdanmark.dk.

Løn forhandles individuelt. Vi tilbyder en høj grad af fleksibilitet og frihed til at planlægge hverdagen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning på mail til job@cyklingdanmark.dk senest den 22. maj 2019.

Ansættelse hurtigst muligt.
Vi kalder løbende til samtaler og forbeholder os ret til at indgå ansættelsesaftale før ansøgningsfristens udløb. 

Eventuelle spørgsmål i forbindelse med stillingen rettes til administrationschef Jens-Erik Majlund på jem@cyklingdanmark.dk eller tlf. 21 45 58 29.