Hvert år ved denne tid kårer Danmarks Cykle Union Årets Cykelrytter. Den traditionsrige kåring, baseres på en afstemning blandt alle licenshavende i Danmark. 

I disse dage modtager alle licenshavende en mail fra DCU's administration. I mailen inviteres licenshavende til at deltage i afstemningen om Årets Cykelrytter, for det er rytterne i Danmark, der finder den vinder, der stolt kan bære betegnelsen Årets Cykelrytter.

På de danske og internationale veje, skovbunde og cykel- og BMX-baner har der været udkæmpet drabelige kampe. Ofte har de danske ryttere markeret sig bemærkelsesværdigt, hvis ikke de har bemægtiget sig en plads på podiet. På trods af en Covid-19 udfordret sæson, så har der været afholdt løb og mesterskaber og her har vores nominerede ryttere vist sig frem på fornemmeste vis.

I år er det 45. gang at Årets Cykelrytter kåres. De nominerede vælges af en komite, der i år bestod af: Morten Bennekou (Elite chef i DCU), Thomas Bay (Eurosport), Kenneth Møller Kristensen (DBC), Chris Anker Sørensen (TV2) og Henrik Jess Jensen (Formand i DCU).

Komiteen fandt frem til 7 nominerede og der er selvfølgelig udelukkende spændende navne og profiler at vælge imellem. Danmarks Cykle Union håber på stor deltagelse i den afstemning, der løber til og med den 20. december.

 

De nominerede er:

Mads Pedersen

  • Vinder af Gent Welvegen
  • Etapesejr BinckBank Tour
  • Etapesejr Polen Rundt

Cecilie Uttrup Ludwig

Jacob Fuglsang

Søren Kragh Andersen

  • To etape sejre i Tour de France
  • Nr. 2 samlet i BinckBank Tour, hvor han også vinder en etape
  • Etape vinder i Paris – Nice
  • Nr. 3 i Omloop Het Nieuwsblad Elite

 4000 M holdet

  • VM Guld
  • 3 Verdensrekorder

Parløb Herre

  • VM Guld, Lasse Normann Hansen & Michael Mørkøv

Simon Andreassen

  • Guld i World Cup

 

Den traditionsrige kåring af Årets Cykelrytter blev indstiftet i 1976, og følgende har modtaget prisen:

2019 Mads Pedersen
2018 Michael Valgren
2017 Jakob Fuglsang
2016 Amalie Dideriksen
2015 Mads Würtz Schmidt
2014 Michael Valgren
2013 Amalie Dideriksen
2012 Lasse Norman
2011 Lars Bak
2010 Matti Breschel
2009 4000 meter holdet (Alex Rasmussen, Michael Mørkøv, Michael Færk Christensen, Jens-Erik Madsen og Casper Jørgensen)
2008 4000 meter holdet (Alex Rasmussen, Michael Mørkøv, Michael Færk Christensen, Jens-Erik Madsen og Casper Jørgensen)
2007 Jakob Fuglsang
2006 Linda Villumsen
2005 Michael Rasmussen
2004 Mads Christensen
2003 Michael Rasmussen
2002 Jakob Storm Piil
2001 Claus Michael Møller
2000 Frank Høj
1999 Michael Rasmussen
1998 Bo Hamburger
1997 Bo Hamburger
1996 Bjarne Riis
1995 Bjarne Riis
1994 Alex Pedersen
1993 Henrik Djernis
1992 Henrik Djernis
1991 Jan Bo Petersen
1990 Jan Bo Petersen
1989 Peter Meinert
1988 Dan Frost
1987 Alex Pedersen
1986 Dan Frost
1985 Johnny Weltz
1984 Alex Pedersen
1983 Michael Marcussen
1982 Jørgen V. Pedersen
1981 Michael Marcussen
1980 James Møller
1979 Hans-Henrik Ørsted
1978 Hans-Henrik Ørsted
1977 Steen Michael Petersen
1976 Landevejens bronzehold fra OL i Montreal (Jørgen Emil Hansen, Jørn Lund, Verner Blaudzun, Gert Frank)