Danmarks Cykle Union søger en deltidsansat landstræner til U17 og U19 for landevej. 

Vi søger

En god menneskekender, der har evnen til at motivere og inspirere vores talentfulde ryttere. Du er positiv og udadvendt og har evnen til at aflæse fysiske og psykiske faktorer, der påvirker både teams og de enkelte rytteres udvikling. 

Du har gode kommunikationsevner og forstår vigtigheden af at samarbejde med både ryttere, forældre, klubber og teams.

Kvalifikationer

  • Du brænder for at arbejde med sportslig og personlig udvikling af talentfulde unge ryttere
  • Du har erfaring med landevejscykling på internationalt niveau
  • Du har kompetencerne til at træne, udvikle og rådgive unge talenter inden for landevejscykling
  • Du har grundlæggende viden om fysisk og mental træning

Vi tilbyder

Mulighed for at blive omdrejningspunktet for udvikling af vores mange talentfulde unge landevejsryttere. Målet for DCU's talentudvikling er at

  • talentudviklingen sker med udgangspunkt i værdisættet for talentudviklingen med følgende bærende værdier: Helhed, Udvikling, Samarbejde, Engagement, Trivsel
  • skabe eliteryttere, der er blandt de bedste i verden
  • talentudviklingen sørger for, at talenterne når det optimale niveau ift. deres ressourcer
  • skabe en talentudvikling, hvor talenter og deres omgivelser kender udviklingsvejen til den internationale elite
  • talentudviklingen sker med udgangspunkt i ATK

Landstræneren refererer til cheflandstræneren for landevej.

Stillingen er en deltidsstilling. Løn forhandles individuelt. Vi tilbyder en høj grad af fleksibilitet og frihed til at planlægge din hverdag. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning på mail til job@slet-dette.dcu-cykling.dk senest den 16. april 2018. Mærk ansøgningen ”Landevej”.

Eventuelle spørgsmål i forbindelse med stillingen rettes til cheflandstræner Anders Lund på anders.lund@slet-dette.dcu-cykling.dk