Distrikt Sjælland har ansat David Rasmussen som forretningsfører pr. 1. september 2019.

David Rasmussen er uddannet sygeplejerske og kommer fra en lederstilling i Københavns Kommunes hjemmepleje.

I cykelsammenhæng er han nu afgående formand for Frederiksberg Bane- og Landevejsklub, tidligere team manager for Team Integra Advokater-Giant og aktiv licensrytter - så han har med andre ord et indgående kendskab til klubbernes behov og udfordringer.

David skal være med til at sikre kvaliteten og udviklingen af de forskellige aktiviteter i distriktet, herunder rådgivning til klubberne omkring planlægning, ansøgninger og afvikling af cykelløb, samt bidrage til at fremme udviklingen af motionsløb i distriktet.

Vi glæder os meget til samarbejdet.
Distriksbestyrelsen i Distrikt Sjælland