Det også selvom der manglede de ingredienser der plejer at skabe et cyklecross stævne. Nemlig tilskuere i hobetal, bimlende kobjælder samt duften af vafler og pommes frites. Men det var også det eneste der manglede – for selve cykelfesten udeblev ikke. 

Dagens DM i cyklecross var naturligvis berørt af de gældende restriktioner, men det tog ikke modet fra arrangør Joachim Parbo og folkene fra Grote Prijs CK Aarhus.

Det var som om de gode cross arrangører havde besluttet sig for at Coronaen skulle have en på låget. Som det ofte lød i højttalerne fra Parbo: ’Corona skal slås ned med røg og rapmusik’ og det må siges at DJ Pablo gav den gas, så naboejendommene rystede.

Der blev kørt tre klasser til dagens DM. U23 herre, dame elite og herre elite.

I alle tre klasser blev der gået til stålet, på den ret så udfordrende to kilometer rundstrækning.

I U23 så podiet således ud. Dansk Mester Oliver Vedersø Sølvhøj, nummer to Gustav Frederik Dahl og nummer tre Joshua Amos Gudnitz.

Hos dame eliteklassen blev dansk mester Caroline Bohé, nummer to blev Sofie Heby Pedersen og på trediepladsen kom Signe Koch.

I herre elite var der næsten lagt op til en gentagelse fra DM i fjor, for ingen ringere end Sebastian Fini stod øverst på skamlen, med Jonas Lindberg som nummer to og Ian Millennium som en flot bronzevinder.

Et rigtigt flot afviklet stævne fik dermed placeret Dannebrogstrøjerne hos tre flotte vindere.