DCU Ladies Cup kulminerede i dag med sidste afdeling i Holbæk, og her blev det til en dobbeltsejr for ABC’s Rebecca Koerner, som vandt både sidste afdeling og den samlede sejr.

På de fire omgange omkring Holbæk var kvindefeltet i aktion tidligere i dag, og det tidlige udbrud med Marie-Louise Hartz Krogager (Ordrup CC) og Rebecca Koerner (ABC) skulle vise sig at holde hele vejen til mål.

I spurten lykkedes det lige præcis Rebecca Koerner at vinde spurten foran Krogager. Marita Jensen vinder forfølgernes spurt blot ti sekunder efter foran Amalie Dideriksen og Victoria Lund.

Samlet bliver Rebecca Koerner dermed den første vinder af DCU Ladies Cup.

2020 udgaven blev kun på to afdelinger på grund af et Corona-præget år. DCU arbejder dog på at videreudvikle DCU Ladies Cup i 2021.

”Det er fedt at vide, at når man kigger tilbage om mange år, så står mit navn først. Man kan så sige, at det har været corona præget med kun to afdelinger. Der har så været mange stærke ryttere til start, og vi har kæmpet om det, så det er rigtig fedt. Jeg er rigtig stolt over, at jeg er den første,” fortæller Koerner

I klassementet vinder Rebecca Koerner foran holdkammeraten Marita Jensen, mens vinderen af 1. afdeling Victoria Lund bliver treer. 

https://www.cyklingdanmark.dk/damecup/