Andreas Byskov Sarbo forlod os på årets første sommerdag, hvor alt gik i stå i ubeskrivelig sorg. I denne den mørkeste af alle stunder skal vi mindes Andreas’ livsglæde og lade det lyse og tjene som inspiration.

Det var Andreas’ forældres ønske at tage afsked med deres elskede søn efter pinsens cykelløb - for det ville Andreas have ønsket. I hans ånd skulle andre stadig kunne opleve glæden ved cykling, hvor ubetydelig sporten end kan synes i denne sammenhæng. Det fortæller historien om, at Andreas døde i færd med det, han elskede mest – at cykle – og det fortæller i endnu højere grad historien om en enestående ung mands store hjerterum og tanke for andre mennesker. 

Andreas var i U19-landsholdstruppen på både landevej og bane. Talentfuld, hårdtarbejdende og smittende glad var han en naturlig del af hverdagen for både landstrænere, frivillige og medarbejdere i Danmarks Cykle Union. Savnet er dybt hos os alle. Han vil altid stå som symbolet på, at man som menneske både kan være dygtig og målrettet og en omsorgsfuld og god ven. Han var ikke blot elsket af sine nærmeste, men afholdt og respekteret af både ledere og ryttere i hele den danske cykelverden. 

Det er i minderne om de oplevelser, vi kan prise os lykkelige for at have fået med Andreas, at vi skal søge svar, når tomheden synes uden ende. Andreas satte andre før sig selv, og af alle de stærke livsværdier, der var forenet i hans væsen, er denne måske den mest betydningsfulde og vigtigste at bære med og ære hans minde ved.

Andreas vil for altid være hos os i hjerte og tanke.

På vegne af alle i Danmarks Cykle Union
Henrik Jess Jensen, formand