Spor- og Naturudvalget er blevet en del af et europæisk projekt om fælles standarder for en MTB-guideuddannelse, og derfor søger vi 3-4 MTB-instruktører/-guider til den danske deltagelse i projektet.

Bemærk: Projektdeltagelsen har en egenbetaling på 2.000 €, der dækker udgifterne til kursusserien "EO-MTBing Train the Trainer", der typisk vil være tre énuges-kurser: Foundation, Instruction and Guiding.

Vi søger deltagere, som har lyst til og mulighed for at være med til at udvikle projektet i Danmark, og som har følgende profil:

  • Guider med erfaring i at lede MTB-grupper med forskelligt niveau igennem varieret terræn (evt. med europæisk erfaring).
  • Instruktører med erfaring i kurser for forskellige aldersgrupper og forskelligt niveau.
  • Erfaring i at træne trænere er en fordel.
  • Gerne guider/instruktører med en uddannelsesmæssig baggrund i at udvikle kurser, programmer m.m.

Deltagelsen er frivillig og ulønnet, men deltagerne vil få mulighed for at blive uddannet til højeste europæiske niveau i løbet af 2018 og vil blive inddraget i DCU’s fremtidige uddannelses-/kursusprogram. Kandidaterne vil blive en del af DCU’s udviklingsarbejde med at skabe den danske kursusstruktur (niveau 1 og 2), mens EO-MTBing leverer kurser og indhold til niveau 3 (topniveauet).

Det forventes, at kandidaterne efterfølgende vil kunne stå for at uddanne kursister og lede EO-MTBing godkendte kurser til niveau 1 og 2 i Danmark i samarbejde med DCU.

Læs mere her: http://eo-mtbing.eu/

Send en kort ansøgning til job@slet-dette.dcu-cykling.dk senest 1. marts

Spørgsmål vedr. projektet rettes til Thomas Larsen Schmidt fra Spor- og Naturudvalget Mail: tholarsch@slet-dette.gmail.com, eller mobil 30259757