Det danske MTB-landshold er klar til at køre anden afdeling af US Cup i Bonelli Park, hvor målet blandt andet er at hente vigtige UCI-point.

Efter en god weekend for en uge siden skal de danske MTB-ryttere igen i ilden, når dagens US Cup-løb afvikles i Bonelli Park, der også er udset til at lægge spor til OL i 2028, hvis Los Angeles får tildelt legene.

LÆS OGSÅ: God dansk MTB-weekend i USA

Landsholdet har i løbet af ugen fået trænet godt og er fuldt akklimatiserede og 100 % klar, fortæller landstræner Mads Bødker:

”Ruten i Bonelli passer rytterne rigtig godt, så jeg håber, de kan leve op til sidste uges fine præstationer.”

Simon  Andreassen har dog desværre igen været ramt af uheld, da han har ligget med influenza indtil torsdag:

”Desværre er Simons sorte forår ikke slut endnu – først styrtede han i Sydafrika med en hjernerystelse til følge, og derefter blev han bidt af en edderkop, hvilket kostede 14 dage med kraftig antibiotika, og nu er han ramt af en influenza.”

LÆS OGSÅ: MTB-landsholdet i Californien

Løbet livetransmitteres her (kræver login)

Juniorer - damer og herrer starter kl. 17.00 dansk tid
Dameelite kl. 21.30
Herreelite kl. 23.45