MTB landsholdet er på en 3 ugers rundtur, først med EM i Serbien, så en uges træningslejr i Slovenien og så slutter de af med VM i Val Di Sole.

EM i MTB bliver i år kørt i Novi Sad i Serbien. Mesterskaberne, der køres  fra 12. – 15. august bliver afholdt i Historiske kulisser på Petrovaradin fortet. Det et storslået venue som afskiller sig meget fra hvad vi normalt konkurrerer i. Efter EM tager truppen på træningslejr i Slovenien og turen rundes af med VM i Val Di Sole, der køres fra25. – 29. august.

Samlet for alle klasser stiller landsholdet op med 13 ryttere både til EM og VM.
Rytterne er:
Elite:
Simon Andreassen
Sebastian Fini Carstensen
Jonas Lindberg
Malene Degn.

U23:
Oliver Sølvhøj
Tobias Lillelund
Markus Heuer
Victor Philipsen
Caroline Bohé
Sofie Heby Pedersen

Junior:
Gustav Heby Pedersen
Kristian Andersen
Julius Gorm

For de Danske deltagere i EM, starter konkurrencerne lørdag med Junior mænd. Her stiller landsholdet op med 3 juniorer.
Mads Bødker, MTB landstræner knytter disse kommentarer til landsholdstruppen: ”traditionelt er vi gode i junior klassen. Målet for drengene er at køre sig så langt frem i klassementet som muligt og på en god dag kan en af dem ramme podiet. Senere kører U23 drengene. Her er konkurrencen hård, og drengene skal primært arbejde med at komme frem i feltet, idet deres startplaceringer er lidt tilbage i feltet.  Vi arbejder med at de skal køre klogt og tage en omgang ad gangen. Der er ingen tvivl om at varmen også er en afgørende faktor med temperaturer på 38-37 grader, så der er ingen tvivl om at der er mange der vil ramme muren sidst i løbet”, siger landstræneren og fortsætter: ”søndag starter med U23 pigerne. De har begge leveret gode præstationer i år, specielt Caroline har meldt sig ind i favorit feltet, til en podie plads med hendes fire anden pladser i U23 World Cuppen”.
I elite klasserne er felterne er ikke helt så stærke som sædvanligt, da flere af rytterne som var til OL, har valgt at spare for at kunne levere i resten af sæsonen med VM og 2 resterende World Cups. Det betyder at både i Herre og Dame har de danske ryttere en stor mulighed for lave et flot EM resultat.