DM-Ugen blev åbnet for fuld udblæsning, da BMX kickstartede idrættens ”mini Ol”, på Falcon BMX’s baneanlæg i Aalborg

Onsdag den 22. juni lagde Falcon BMX rampe, hop og baneanlæg til, da de danske mestre i BMX skulle findes. Mesterskaberne blev kørt i klasserne herre elite og kvinder elite, U23 herrer, U23 kvinder, junior herrer og junior kvinder.

BMX kan med rette kaldes en sprintdisciplin og med hastighederne op mod 40-50 km/t, var det næsten ovre før det kom i gang. Men sikke et show, når de bedste danske ryttere blev sendt ned af rampen. Gashåndtaget blev vredet i bund og der blev i den grad kæmpet om æren, medaljerne og den eftertragtede dannebrogs tricot.

Efter løbene så resultaterne således ud:
Herre elite
Danmarksmester 2022: Kasper Olsson (Københavns BMX Klub)

Kvinder elite
Danmarksmester 2022: Dorte Balle (BMX Limfjord)

U23 herrer
Danmarksmester 2022: Jakob Sardag (Roskilde BMX Klub)
Sølv: Magnus Dyhre (TSIF Cykling Taulov BMX)
Bronze: Simon Juul Højsgaard (Randers BMX)

U23 kvinder
Danmarksmester 2022: Malene Kejlstrup Sørensen (Randers BMX)
Sølv: Rikke Balle (BMX Limfjord)

Junior herrer
Danmarksmester 2022: Hjalte Bech Feldt (Randers BMX)
Sølv: Marcus Leth(Randers BMX)
Bronze: Oliver Østergaard Sayk (Falcon BMX)

Junior kvinder
Danmarksmester 2022: Alberte Idskov (Falcon BMX)