Interessen for banecykling vokser i disse år, og nu er Odense Cyklebane og Aarhus Cyklebane gået sammen om et dobbelt UCI-program, der skal tiltrække både de bedste hjemlige ryttere og internationale navne.

Det seneste bane-VM gav tre danske medaljer, og de to nye UCI-løb på programmet herhjemme viser med al tydelighed, at niveauet og ambitionerne for banesporten er høje. Både i Odense og Aarhus vil de nye internationale banestævner byde på blandt andet parløb og omnium for herrer og kvinder, og da løbene giver vigtige kvalifikationspoint til vinterens World Cup – og senere OL – vil det danske banelandshold køre begge dage.

Tirsdag den 4. juni skydes de to dage i gang på banen i Odense med keirin, parløb og omnium for herrerne og parløb og scratch for kvinderne, og onsdag den 5. vil Aarhus Cyklebane så lægge cement til Niels Fredborgs Æresløb - Aarhus Bys Grand Prix, hvor der, ligesom i Odense, vil være verdensranglistepoint på spil - denne gang i sprint, parløb og omnium for herrerne, omnium for kvinderne og scratch for juniorerne.

Arrangørerne har allerede fået tilsagn fra en række udenlandske deltagere, og med deltagelse af Danmarks banelandshold, der er et af verdens stærkeste, kan både ryttere og publikum se frem til to spændende dage med banecykling i Odense og Aarhus.

Programmet ser således ud:

UCI Event Odense - tirsdag 4. juni 2019

15.00Scratch, omniumME
15.20Kvalifikation - Keirin ME
16.00Tempo løb, omniumME
16.15Keirin, repechargesME
16.30ScratchU19
16.45Keirin - semifinale
17.00Udskilningsløb, omniumME
17.20ScratchWE
18.30Pointløb, omniumME
19.10Keirin 7 - 12ME
19.15Kerin 1 - 6ME
19.25 Parløb (Madison) WE
20.15 Parløb (Madison) ME

Niels Fredborgs Æresløb - Aarhus Bys Grand Prix - onsdag 5. juni 2019

Program følger