Vissenbjerg og omegn lagde veje og især bakker til løbene, som Cykling Odense, i samarbejde med Højfyn Cykelklub havde arrangeret og i de tre Cups blev der afviklet rigtig gode løb.Desværre blev DEMIN Cuppen ramt af et større styrt lige før opløb.

I DEMIN Cuppen kørte Alexander Salby (Team ColoQuick) sig i dag til sejren i cuppens tredje afdeling og bragte sig samtidigt i front og bærer derfor den gule førertrøje ved årets sidste afdeling, den 3. oktober i Køge. Efter en hektisk finale, med påvirkning fra et større styrt, krydsede Salby stregen med et lille hul ned til Søren Vosgerau (Team Sparekassen Vendsyssel Aalborg) og Magnus Bak Klaris (Team CO: PLAY Giant).
Podiet så derfor således ud:
Alexander Salby (Team ColoQuick)
Søren Vosgerau (Team Sparekassen Vendsyssel Aalborg)
Magnus Bak Klaris (Team CO: PLAY Giant)

Den samlede stilling før årets sidste afdeling af DEMIN Cuppen ser ud som følger:
Alexander Salby (Team coloQuick) 48 points
Rasmus Søjberg Pedersen (Team O. B. Wiik - Dan Stillads) 43 points
Magnus Bak Klaris (Team CO: PLAY Giant) 37 points


I Ladies Cup blev der også kørt forrygende og offensivt cykelløb. Og selve finalen blev så tæt at kommissærerne nærmest måtte bruge lup på målfotoet, for at kunne kåre vinderen. Det gav følgende resultat:
Anniina Ahtosalo (Team RYTGER powered by Cykeltøj)
Marita Jensen (Team ABC Dame Elite)
Pia Victoria Stender (Kieler RV)
Med resultatet af dagens afdeling har Marita Jensen bragt sig helt i front med 30 point.

I Uno-X Cuppen gav løbet i Vissenbjerg følgende resultat
Henrik Breiner PedersenTeam NPV - Carl Ras Roskilde Ju.
Noah Borgen MorellTeam Fri BikeShop - Zealand Cycling
Alfred GrenaaeTeam Herning CK Junior
I den samlede stilling føres Uno-X cuppen af Noah Borgen Morell (Team Fri BikeShop - Zealand Cycling).

Årets sidste afdeling af  DEMIN//Ladies/Uno-X cup køres den 3. oktober, hvor Køge CR byder velkommen til løb på vejene i og omkring Faxe by.