I går ryddede Team ABC Junior podiet ved DM i enkeltstart hos juniorerne. I dag fik de tre ryttere i top fire. 

Holbæk Cykelsport arrangerede i dag tredje og sidste afdeling af Uno-X Cup. Trods flere udbrud endte cykelløbet med at blive en spurt, hvor Stian Rosenlund var bedst og sejrede foran Jacob Christensen (Team NPV Carl Ras Roskilde Junior) og holdkammeraterne Adam Holm og Sebastian Andreasson. 

Samlet betyder dagens sejr også, at Stian Rosenlund vinder samlet med 69 point, mens Rasmus Søjberg Pedersen (Give Cykelklub) bliver to og Kasper Due Kaspersen (Team Mascot Workwear) treer.

Ungdomskonkurrencen blev vundet af Lucas Schrøder (Team NPV Carl Ras Roskilde Junior). 

Løbet måtte dog desværre afbrydes undervejs, da juniorfeltet kørte så stærkt, at de var ved at indhente A-feltet. Løbet blev derfor neutraliseret i nogle minutter. 

Se mere om UnoX Cup: https://www.cyklingdanmark.dk/juniorcup/