2022 har resulteret i en stor medaljehøst for de danske BMX-ryttere. Nu venter VM i Nantes den 28.-31. juli, og her er der forhåbninger om, at toppræstationerne fortsætter.

EM i Dessel, Belgien, blev en stor succes for det danske hold. Her blev Marcus Leth (Junior) og Malene Kejlstrup (U23) europamestre, mens Magnus Dyhre (U23) fik en flot bronzemedalje med hjem til pokalhylden.

Til trods for de meget flotte præstationer ved EM har flere af rytterne, ifølge landstræner Klaus Bøgh Andresen, potentialet til at være med endnu længere fremme. At der fortsat kan skrues på knapperne, er et godt udgangspunkt for VM.

"Vi har et rigtig stærkt hold og nok det største og stærkeste hold, vi nogensinde har stillet til start med ved et VM," udtaler landstræneren.

VM-holdet er præcis det samme som til EM:

Junior men:
Hjalte Feldt
Marcus Leth

U23 women:
Malene Kejlstrup
Rikke Balle

Elite women:
Dorte Balle

U23 men:
Jakob Sardag
Magnus Dyhre

Elite men:
Kasper Olsson

Fra Danmarks Cykle Union ønsker vi holdet al held og lykke med VM.