Landstræner Anders Lund har nu udtaget U23 bruttotruppen til den kommende landevejssæson, og det er en trup med potentiale, men også en trup, hvor uprøvede talenter har muligheden for at komme i betragtning, når der skal kæmpes om podieplaceringer for Danmark.

Når sæsonen er gået på hæld og cykler- og ryttere for en tid lige får en kort pause, så arbejdes der stadig hårdt i kulissen, på at skabe næste års stærke landshold, der på fornem vis kan vise de danske farver frem. Men udgangspunktet for den nye trup er anderledes end vanligt, fortæller landstræner Anders Lund: ”Bruttotruppen for landsholdet er altid landstrænerens bedste skøn. Her udtager jeg ryttere, på basis af potentiale og især også på basis af resultater. Denne sæson jo har været udfordret og begrænset, så jeg har især også kigget efter nye profiler og til den kommende sæson, synes jeg, at vi fået tilført nogle meget spændende navne, så igen har dansk cykling fået den allerbedste trup” slår landstræneren fast.

De 13 U 23 ryttere som Anders Lund har sat navn på er:

Sebastian Koltze Changizi, Aksel Bech Skot-Hansen, Kasper Andersen og William Blume Levy, alle fra Team ColoQuick. Tobias Lund Andresen Team Sunweb, Robin Juel Skivild, Johan Price-Pejtersen og Jacob Hindsgaul, alle fra Team UNO-X. Frederik Irgens Jensen, Joshua Amos Gudnitz, Adam Holm Jørgensen og Emil Schandorff Iwersen, alle fra Team BHS-PL Beton Bornholm og slutteligt Asbjørn Hellemose fra Team Mendrisio.

Selvom, der har været få muligheder for at vise sig frem, er rytterne naturligvis primært udtaget på basis af deres resultater, men Anders lund understreger også vigtigheden af at udtage det bedste landshold til hvert løb. ”Når jeg sætter holdet, så går jeg hver gang efter at møde op med det bedst mulige hold til det aktuelle løb. Derfor kigger jeg også hele tiden udenfor truppen. Det betyder, at hvis en rytter udenfor truppen, viser potentiale i sæsonen, ja så kan vejen til landsholdet være kort” fortæller Anders Lund.

Arbejdet med at forberede truppen til den kommende sæson er således allerede godt i gang.

Der er ingen tvivl er om, at der fortsat er en ny og anderledes virkelighed at forholde sig til.

Selvom der er særlige Covid-19 protokoller og retningslinjer, er rytterne vant til at holde fokus og træne frem mod næste mål. Så på trods af udfordringer fra 2020 og de begrænsninger pandemien fortsat sætter, så er det en landstræner fyldt med positiv forventning der ser frem til at arbejde med de unge talenter: ”Vi havde første samling for at par uger siden og alle rytterne er godt i gang med forberedelserne frem mod sæson 2021. Jeg ser i den grad et udviklingspotentiale og jeg glæder mig til sæsonens landsholds aktiviteter og jeg ser frem til årets landsholdstræningslejr i januar. Lejren er vigtig for at ryste holdet sammen som gruppe, samtidig med at der bliver kørt værdifulde kilometer inden sæsonstart.” slutter en forventningsfuld landstræner.