Landevejsudvalget og Pige- & Kvindeudvalget oplyser, at nedenstående regler gælder for deltagelse ved de DM i landevejscykling 2018.


DM i enkeltstart

- Dameelite-klassen er åben for DA og DB med elite og/eller masterlicens – der må køres med fri gearing.

- Damejunior-klassen er åben for U19P samt 2. års U17P - max. gearing 7,93 meter pr. pedalomgang.


DM i linjeløb

- Dameelite-klassen er åben for DA og DB med elite og/eller masterlicens – der må køres med fri gearing.

- Damejunior-klassen (U19P) samkører med dameelite, men har egen præmierække og eget mesterskab inkl. DM-trikot - mesterskabet er åbent for U19P-ryttere, og for U19P er max. gearing 7,93 meter pr. pedalomgang.


Baggrunden for ovenstående er ønsket om at have ensartede regler for begge køn og at give U19P samme mulighed og motivation for at køre om det danske mesterskab.


Da det i år ikke er muligt at opnå tilstrækkelig feltstørrelse for U19P til linjeløbet til at have eget felt (selv med deltagelse af 2. års U17-ryttere), har udvalgene besluttet at lade U19P samkøre med dameeliten, men med egen præmierække.

Udvalgene ønsker ikke, at 2. års U17P skal deltage i dameelitens felt, og derfor er linjeløbet kun for DA, DB og U19P.


Det er Pige- & Kvindeudvalgets mål, at der allerede fra 2019 skal være et DM for damejunior med eget felt, hvor 2. års U17P kan deltage.

2. års U17P-ryttere, der deltager i damejunior-klassens DM-enkeltstart i år, kan stadig stille op til B&U DM i august.


Med venlig hilsen

Danmarks Cykle Union