UCI har nu bekræftet, at Danmark er blevet tildelt VM-værtskabet for Marathon MTB (XCM) i 2022. Haderlev bliver hele verdens MTB-hovedstad i et par dage, når de bedste ryttere skal dyste om regnbuestriberne.

"Twelve months after visiting the Colombian hills, the event will take place against an entirely different backdrop in Haderslev, in the Southern Denmark region, not far from the German border. This time the riders will face a route that combines forest paths, country lanes and city-centre forays," skriver UCI.

Den enorme interesse for MTB i Danmark er altså også blevet bemærket i udlandet, og Danmarks Cykle Unions formand, Henrik Jess Jensen, glæder sig over, at den danske MTB-begejstring bliver belønnet:

"Vi oplever en stor vækst i antallet af mountainbikere, så det er det rigtige tidspunkt at få en MTB-begivenhed af denne størrelse i Danmark," siger Henrik Jess Jensen, der også ser frem til endnu et stort mesterskab på dansk grund. 

"Danmarks Cykle Union er meget opsat på at bygge videre på det momentum, vi har i forhold til offroad-cykling. Vi glæder os til VM i cyklecross til næste år, og vi er meget glade for nu også at kunne byde de bedste mountainbikere velkommen til Danmark tre år senere. 

Dansk MTB har en stolt tradition og har gennem årene skabt store internationale resultater - blandt andet hedder den regerende verdensmester i XCM Annika Langvad - og forhåbentlig kan VM på hjemmebane i 2022 være målet for flere af de danske stortalenter.

Husk at tilmelde dig MTB Talentsamling i Silkeborg

< til forsiden