16 hold. 39,2 km. New York.

Sådan kan man starte fortællingen om Uno-X Superligaens allerførste afdeling.

55 ryttere havde hevet en onsdag aften ud af kalenderen for at tage en smuttur til New York for at køre cykelløb i Central Park. Nattehimmelen havde sænket sig over skyskrabere og træer, og ingen biler var at finde på vejene.

Så malerisk kan aftenen beskrives, men realiteten er, at de 55 cykelryttere sad indenfor på deres hometrainere og (formentlig) kampsvedte.

Der blev lagt forholdsvist hårdt ud, da løbet blev skudt i gang, og flere ryttere forsøgte sig med angreb. Joakim Lisson (POAuto – CeramicSpeed) og Frederik Madsen (#EDDK) kørte afsted, men deres lille udbrud blev læst og besvaret.

Daniel Guld (Movistar eTeam) var endnu en lykkejæger, men der var heller intet guld for enden af hans regnbue. Også han blev opslugt af det store farverige felt af animerede cykelryttere på selvlysende cykler.

Bjørn Andreassen (POAuto – CeramicSpeed) trådte nogle solide watt og fik slået hullet, som alle havde ventet på. 5 sekunder. 10 sekunder. 12 sekunder ned til feltet. Ved 5,8 km kørte Emil Toudal (POAuto Dev.) efter. Han halede ind på Andreassen. Samtidig kom feltet bragende bagfra. Kunne Andreassen holde hele vejen til pointene? Nåede han det?

JA!

Med nød og næppe slap Andreassen med skrækken og pointene.

Så var cykelløbet ligesom i gang.

Efter 13,5 km lancerede Jesper Schultz (DBR) et angreb. Helt alene i turkis neon. Lykken var dog kort. Daniel Stampe (POAuto – CeramicSpeed) susede uden om Schultz, der blev spist, slugt og fordøjet af feltet.

Stampe fik følgeskab af Joakim Lisson, Casper Kaysen (DBR), Frederik Hammer (POAuto – CeramicSpeed) og Mathias Lisson (Fusion coloQuick), og så blev der ellers lagt afstand til feltet. Gruppen kørte om pointene. Joakim Lisson trak det længste strå og vandt den indlagte spurt.

Efter 22 km gik luften af dækkene, og gruppen måtte se sig slået af fællesskabet.

Men hvad så nu? Stilhed før storm?

Pludselig ville alle i udbrud. Feltet blev trukket ud som en slange. Men hvis alle vil i udbrud, kommer der som regel intet udbrud. Så er det jo sådan set bare et (måske lidt overgearet) felt.

Andreassen havde åbenbart lidt mere at skyde med. Han øjnene chancen for flere point, men drømmen brast, da Nicklas Pedersen (Fusion coloQuick) overhalede ham.

Efter 35,3 km kom der et seriøst angreb fra Kristian Nøhr (Fusion Development). Manden må have haft diamanter i benene. Alle tænkte: Kan han slippe væk?

Næ. Det lykkedes ikke.

Til slut lagde Nicklas Pedersen sig i front af feltet og gav hometraineren én over nakken.

Det var lige, så det susede for ørerne hjemme hos konkurrenterne, da han fløj forbi de sidste udbryderkonger og vandt første afdeling af Uno-X Superligaen.

Joakim Lisson tog andenpladsen, og Johannes Randrop Keiding (Fusion coloQuick) kørte sig til en tredjeplads.

Der blev lagt stille ud i Innsbruck, hvor anden afdeling af Uno-X Superligaen udspillede sig. Byen var næsten øde, og ikke mange virtuelle tilskuere var mødt op for at heppe. Måske kunne de også mærke, at det var en onsdag aften i november.

En gruppe på syv veloplagte ryttere stak af fra feltet og fik slået et hul. De holdt dog ikke længe og blev hentet på den første stigning, da det begyndte at gøre naller i benene.

Holdkammeraterne Bjørn Andreassen og Joakim Lisson formåede dog at holde et lille forspring til resten. De to drønstærke P.O. Auto-CeramicSpeed-ryttere fik dog ikke lov til at køre soloridt, og en forfølgergruppe begyndte at jagte dem på stigningen.

Det, der egentlig havde været en solbeskinnet dag i Innsbruck, blev hurtigt til et natløb, og cykellygterne måtte tændes. Selv i den virtuelle verden er der styr på trafiksikkerheden.

Det var vist ikke alle Superligaens ryttere, der var klar til bjerge i november, og feltet blev splittet i mange grupper. Man fristes næsten til at spørge, om rytterne havde lavet en fælles aftale om, at de hellere ville have kørt en enkeltstart.

Efter 8 km skete der noget helt vidunderligt. Cykelløbet rundede 100 fantastiske seere, der kiggede med her på kanalen! Vi letter på cykelhjelmen og smider pandebåndet for alle de cykelentusiaster, der havde lyst til at bruge en onsdag aften sammen med os.

Videre til cykelløbet.

Efter 10 km gik den ikke længere for Andreassen og Lisson. De fik følgeskab af Daniel Stampe (P.O. Auto CeramicSpeed), Johannes Randrop Keiding (Fusion coloQuick ECT) og Jesper Schultz (DBR). Stampe satte et angreb ind i et forsøg på at få pointene i løbets første spurt. Men ak! Han kunne ikke komme væk. I stedet blev det Lisson, Andreassen og Schultz, der kørte gennem porten som ét, to og tre.

22 km inde i løbet havde udbryderne skabt sig et hul på 16 sekunder ned til forfølgerne, og solen var igen stået op i Innsbruck. Tid fungerer åbenbart anderledes i den alternative verden, der befolkes af små avatarer på selvlysende cykler. Aldrig er et døgn fløjet så hurtigt afsted.

Undervejs i løbet var der plads i (kommentar)feltet til lidt sjov og ballade, og vi lærte, at der er mange grunde til at have en dårlig dag på cyklen. Fx kan man blive slået helt ud, hvis man har modtaget et spisebord, som ikke kom samlet. Vi føler med dig, Simon Nielsen!

Pludselig tog hele løbet en dramatisk drejning. Stampe tabte bogstaveligt talt forbindelsen og var ingen steder at se. Det havde vi måske alle gjort ved udsigten til at skulle forcere rutens bjerg én gang til. Kort tid efter blev han dog beamet ind i den virtuelle verden igen, hvor han ovenikøbet havde slået et lille hul til resten af udbryderne. Det var ren Harry Potter.

Samtidig fik Nicklas Pedersen (Fusion coloQuick ECT) sat Aleksej Calmann (Kalas eSport) og Thomas Bundgaard (VelofitxBraunstein) i forfølgergruppen. Nu skulle udbryderne hentes. Koste hvad det ville.

Efter 29 km kørte Andreassen fra udbryderne, mens Pedersen, Calmann og Bundgaard fik indhentet de forreste. Andreassen fik slået et hul på 15 sekunder, men tabte pusten efter 32 km og måtte se sig hentet af sine tidligere følgesvende.

Lisson, Stampe og Keiding var øjensynligt ikke helt tilfredse med den størrelse, frontgruppen havde fået, og kørte derfor fra resten af gruppen.

Og så gik den vilde jagt!

Der blev søreme kørt cykelløb på nedkørslen. Forfølgergruppen nåede helt op på 100 km/timen!! Uden frygt for at styrte.

Hullet til udbryderkongerne blev lukket godt og grundigt med en fed streg under. Men så kørte Andreassen igen med Pedersen lige bag sig. Ingen havde dog tænkt sig at lade dem køre.

Imidlertid må der være gået endnu et døgn, for mørket var igen faldet over Innsbruck.

Andreassen forsøgte selvfølgelig med endnu et angreb. Fremover bør man nok automatisk tænke 'Andreassen', hver gang man hører om et angreb.

Frem mod målstregen stak Pedersen og Lisson af fra resten af gruppen. De to ryttere følte hinanden på tænderne.

Pludselig kom der endnu et angreb bagfra. Ja, du gættede rigtigt! Andreassen igen! Han susede uden om både Pedersen og Lisson, men Pedersen viste sig alligevel for stærk for de to P.O. Auto-CeramicSpeed-ryttere og vandt endnu en afdeling af Uno-X Superligaen.

Lisson kørte over målstregen som nummer to og Andreassen som nummer tre.

Onsdag aften lød startskuddet til tredje afdeling af Uno-X Superligaen. Det var dog ikke alle ryttere, der var lige flyvende, og Martin Asvig Pedersen (EDDK) nåede simpelthen ikke med ud af startboksen. Om det var et teknisk uheld hjemme i privaten, eller han simpelthen var faldet i søvn over sin hometrainer står hen i det uvisse. Det resulterede dog i, at han måtte køre alene gennem det virtuelle støv og forsøge at indhente feltet, der tonsede derudaf. Værre start kan man næsten ikke tænke sig.

Og hvor var så den start henne? Jo, rytterne skulle en tur rundt på ruten Two Village Loop på Makuri Islands. Et sted, hvor årstider ikke helt fungerer som ude i den virkelige verden. 38,4 km skulle der tilbagelægges i løbet af foråret og efteråret.

Som noget helt nyt var der i denne afdeling indført såkaldte paincams. Som seer blev man derfor inviteret hjem hos Anders Foldager (P.O. Auto-CeramicSpeed) og Nicklas Bekker (Fusion coloQuick), mens de sled sig afsted på cyklen i deres respektive hjem. Er man typen, der elsker at gennemtrawle boligannoncer for at se, hvordan naboer og andre bekendte har indrettet sig, kan man nu også få den lyst stillet i Uno-X Superligaen.

Spørgsmålene melder sig hurtigt, og nysgerrigheden tager over. Hvor sidder Foldager egentlig, og forsøger Bekker at gemme noget bag sin green screen? Se med i næste afsnit…

Ruten i tredje afdeling bød på masser af grus og må have været en fryd for alle gravel-entusiasterne derude. Gravel er alle vegne og meget svært at komme udenom. Gustav Dahl (Restaurant Suri - Carl Ras) forsøgte at køre fra feltet inden den første pointspurt. Det blev dog Jesper Schultz (DBR), der kørte først gennem pointporten.

Efter syv kilometer forsøgte Gustav Dahl endnu en gang med et angreb. Måske mindedes han tredje etape af PostNord Danmark Rundt, hvor han også blev testet i sine evner til at køre på grus. Ægte grus og virtuelt grus er dog ikke helt det samme, og Dahl blev indhentet af Mads Rahbek (P.O. Auto-CeramicSpeed) og Frederik Muff (Fusion coloQuick) ved kilometer otte.

Flere ryttere forsøgte sig med angreb undervejs i løbet. Blandt andet hev Daniel Stampe (P.O. Auto Development Riders) en kanin op af hatten og kørte fra feltet i en landsby, hvor kirsebærtræerne blomstrede, og busskurene var tomme. Det var lige før, rytterne genopførte en scene fra filmklassikeren Notting Hill, hvor Hugh Grant trasker gennem skiftende årstider. Rytterne kørte både forbi blomstrende kirsebærtræer og løv, der lå i dynger. Dog kan man tilføje, at det efterhånden nærmest virker realistisk med de temperaturer, der har været dette efterår.

Stampe fik ikke lov til at køre solo ret længe og fik følgeskab af Muff, Rahbek og Anders Klitgaard (Fusion dev.), men alle blev spist op af feltet. Kun Thomas Bundgaard (Velofit x Braunstein) kørte videre i ensom majestæt, men også han endte som en anden Pinocchio i maven på hvalen.

Flere udbrydere forsøgte at slippe fra feltet i nattens mulm og mørke. Her kan nævnes i flæng: Bjørn Andreassen (P.O. Auto-CeramicSpeed), Joakim Lisson (P.O. Auto-CeramicSpeed), Stampe, Klitgaard og Bekker.

I finalen var det dog Dennis Lock (Team Carnovali Rime Sias Riders), der kørte fra alt og alle. Kunne dette soloridt blive afgørende på stregen? Ikke hvis det skulle stå til Daniel Lyhne (DBR). Han åbnede i feltet. Nogen måtte jo køre Lock ind og hive ham tilbage i folden. Bundgaard, Andreassen, Bekker og Emil Toudal (P.O. Auto Development Riders) satte jagten ind, men både de og Lock blev hentet af feltet.

Løbet endte med en massespurt, hvor Joakim Lisson var hurtigst over stregen efterfulgt af holdkammeraterne Foldager og Andreassen.

Mens man fordøjer tredje afdeling og glæder sig til det endelig bliver onsdag igen, kan man sætte kryds i kalenderen søndag den 13. november. Her skal det danske landshold i e-cykling køre Continental Qualifier på Zwift og forsøge at skaffe flere danske pladser til det kommende VM. Du kan streame løbet på Zwifts YouTube-kanal. 

Kommer snart

Femte etape blev kørt på brede veje i Richmond med tilskuere, byfest og godt vejr i en disciplin, hvor den eneste vind i håret kommer fra en blæser.

Anders Klitgaard (Fusion Development) og Bjørn Andreassen (P.O. Auto-CeramicSpeed) kørte solo i rigtig lang tid og kunne høste nogle gode point. Feltet samledes dog igen, og Klitgaard og Andreassen, der i mellemtiden havde fået følgeskab af Anders Foldager (P.O. Auto-CeramicSpeed), blev hentet.

Så kørte Raketten fra Odense - også kendt som Simon Nielsen (Kalas eSRT) - i udbrud og tog point efter 16 km. Et større udbrud fik samlet sig, da Joakim Lisson (P.O. Auto-CeramicSpeed) først ræsede op ad bakken ved 18 km og derefter blev passet op af Johannes Randrop Keiding (Fusion coloQuick) og Daniel Stampe (P.O. Auto Development Riders). Også Martin Lind (P.O. Auto-CeramicSpeed) havde benene til at gå med. Udbruddene holder dog ikke længe i den virtuelle verden, og feltet blev igen samlet og strukket ud som perler på en snor.

Mens rytterne hjulede løs hjemme i stuerne, var solen på retræte i Zwiftland, og himlen blev aldeles orange som en appelsin - eller klementin nu da det snart er jul. Under stjernerne på himlen kørte et større udbrud afsted i en by i typisk colonial style, som dog blev hentet.

Feltet rullede ad brosten og brede veje, mens der i (kommentar)feltet blev udtrykt forvirring over taktikken hos P.O. Auto-CeramicSpeed og Fusion coloQuick. Der var tydelig frustration bag skærmene.

Pludselig kørte Foldager og fik skabt sig et stort hul ned til feltet. Måske var der en mulighed for at holde helt til mål. Kilometerne og tiden gik. Foldager ramte muren. Emil Toudal (P.O. Auto Development) kom op til ham, men de kunne ikke holde forspringet og ved 43 km gik den ikke længere.

Finalen begyndte tidligt. Nicklas Pedersen (Fusion coloQuick) og Bjørn Andreassen åbnede langt udefra. Spurten blev dog for lang, og Jesper Schultz (DBR) ræsede forbi. Hans smarttrainer var dog ikke rødglødende nok til at holde hele vejen. Daniel Stampe sprang forbi med Foldager efter sig, og de to ryttere nappede derfor første- og andenpladsen.

Joakim Lisson fører lige nu Uno-X Superligaen. 

Efter 6. afdeling er vi nået halvvejs gennem Uno-X Superligaen og kan så småt begynde at skimte en juleferie i horisonten.

Men bare rolig! Der er tre spændende løb mere, inden ris a la mande, rødkål og marcipansnitter stikker en kæp i motoren på smart traineren.

Det var ikke alle, der kom godt fra start, da rytterne i onsdags begav sig ud på fem omgange af Hilly Route Reverse. Den store debat meldte sig derfor tidligt: "Skal vi vente på Hvid og Dan B.?"

Men nej. Der blev tonset afsted, og løbet kørte over stok og sten, mens Oskar Hvid (P.O. Auto-CeramicSpeed) og de andre efterladte måtte kæmpe alene.

Nicklas Bekker (Fusion coloQuick), Kasper Rhinstrøm (#EDDK) og Jan Bach Andersen (KST) gik tidligt i udbrud og hentede løbets første point. De blev dog hentet igen, inden Anders Klitgaard (Fusion Development) kastede sig ud i en lignende mission.

Rytterne kørte i et raskt tempo forbi to kæmpe cykelstatuer, der lignede en overdimensionereret udgave af den skulptur, man finder i rundkørslen i Vejle.

Klitgaard holdt føringen hele vejen over broen, men blev overhalet af Bjørn Andreassen (P.O. Auto-CeramicSpeed), der kom susende hjemme fra kælderen. Eller var det garagen?

Uanset placeringen af smart traineren kan man snart ikke komme uden om, at enhver afdeling af Uno-X Superligaen må have et angreb fra Andreassen. Til de, der måtte have glemt det, har Andreassen også allerede kvalificeret sig til næste års VM.

Langt bag feltet lå flere ryttere og kæmpede videre alene. Hvid cyklede ensomt videre og nægtede at give op og slukke for blæseren.

Efter 11km satte Bekker et angreb ind. Han fik hurtigt følgeskab af Simon Nielsen. De to hurtige herrer hentede point og blev selv hentet til sidst.

På anden omgang var det pludselig ikke første mand over Watopia KOM Reverse, der tog point, men derimod den hurtigste. En ny taktik måtte iværksættes. Det var nu manden og bjerget. Og cyklen.

Nogle ryttere valgte en taktik, hvor de lod sig sætte af feltet for derefter at klatre op igen og få schwung på undervejs.

Nicklas Pedersen (Fusion coloQuick) valgte denne taktik. Han sled sig afsted med Aleksej Calmann (Kalas eSRT) klistret til sig, som var de to ryttere på en tandem. Skulle denne taktik kunne slå de andre?

Taktikken holdt ikke til en guldmedalje, for det blev altså Bjørn Andreassen, der satte hurtigste tid.

"Kom så," skrev Anders Foldager i chatten, hvilket nok kunne oversættes til: "Tag så nogle føringer!" Foldager var blevet en del af et udbrud på syv sammen med Frederik Muff (Fusion coloQuick), Bekker, Rhinstrøm, Morten Holt (DZR), Simon Nielsen (Kalas eSRT) og Dennis Lock (TCRS).

Var der egentlig andre, der lagde mærke til, at Foldagers pain cave var udstyret med noget, der lignede en klaphat?

Nå. Tilbage til cykelløbet.

Her var der pludselig nisser på spil. "Holder du hjem, nissefar?" spurgte Calmann i chatten, mens man som seer fik sat gang i de små hjerneceller. Hvem er nissefar?

"Det er vel jul i morgen," lød svaret prompte fra Simon Nielsen. Dejligt at få mysteriet opklaret, så cykelløbet igen kunne få al opmærksomhed.

Efter 31km var feltet igen samlet. Rhinstrøm satsede og kørte fra de andre med sit orange pandebånd og sin moderigtige man bun. Det var bare manden og broen. Alene mod feltet.

På fjerde omgang gjaldt det igen hurtigste tid på bakken. Andreassen, Joakim Lisson (P.O. Auto-CeramicSpeed) og Pedersen forsøgte igen med en taktisk løsning. Johannes Randrop Keiding (Fusion coloQuick) overhalede dem som en anden fartdjævel, men hvem satte egentlig hurtigste tid?

Det blev såmænd Bjørn Andreassen. Igen.

På sidste omgang kom regnen, og det blev til et skybrud, der mindede om DM i Aalborg. Denne gang kunne rytterne dog glæde sig over at sidde tørskoede indenfor.

Med 200m til mål åbnede Calmann spurten.

Havde han åbnet for tidligt?

Nej.

Han holdt de andre ryttere bag sig og kørte først over målstregen. Måske med en jubelscene, som ingen kunne se.

Anders Foldager vandt dog 6. afdeling på point.

Top-5 halvvejs gennem sæsonen:

1. Joakim Lisson (P.O. Auto-CeramicSpeed)

2. Aleksej Calmann (Kalas eSRT)

3. Johannes Randrop Keiding (Fusion coloQuick)

4. Simon Nielsen (Kalas eSRT)

5. Nicklas Pedersen (Fusion coloQuick)

Kommer senere

Starten gik hurtigt i 8. afdeling af Uno-X Superligaen. Mens sneen havde lagt sig som en hyggelig dyne over det ganske land, var Superligaen rykket til varmere himmelstrøg. Dagens løb foregik delvist på stranden på Makuri.

Fire omgange på ruten Fine and Sandy med 41 km i alt.

Overraskende nok for vores to kommentatorer havde ingen ryttere valgt gravelcyklerne til trods for de mange sandstykker på ruten. Feltet glødede i stedet af Tronbikes.

Det hårde sand holdt dog ikke rytterne tilbage, og Daniel Stampe (P.O. Auto Development) sprintede sig til de maksimale point ved første prime. Den øgede rullemodstand kunne ikke standse ham.

I sumpen forsøgte Morten Holt (DZR) at stikke af. Måske bare endnu et TV-udbrud? TV-tid fik han i hvert fald. Mere fik han vist ikke ud af det.

Bekim Christensen (P.O. Auto Development) forsøgte også. Fik slået et hul på tre sekunder. Frederik Muff (Fusion coloQuick) og Daniel Lyhne (DBR) hastede efter. Det var så dét udbrud. Lukket og slukket.

Pludselig meldte Lisson om computer-crash. Øv!

Det mærkværdigste skete. Han hakkede rundt og kørte i cirkler om sig selv. Han transfererede sig nærmest fra ét sted på ruten til et andet og tilbage igen. En bedrift i sig selv.

I det mindste styrtede han ikke. Han kunne stige af cyklen uden nogen skrammer. Men det var så 8. afdeling for ham. Bedre held i næste uge.

Lyhne, Emil Toudal (P.O. Auto Development) og Mathias Lisson (Fusion coloQuick) forsøgte sig også med et udbrud. De fik hele ni sekunder ned til feltet.

Efter 24 km blev de hentet.

Men så skete der noget!

11 ryttere slap afsted på tredje omgang.

Nicklas Pedersen (Fusion coloQuick) nappede anden sprint, og pludselig havde udbrydergruppen hele 20 sekunder ned til feltet.

Med cirka 4 km til mål stak Pedersen, Martin Lind (P.O. Auto-CeramicSpeed) og Stampe af fra de andre i udbruddet.

Det var et udbrud i udbruddet.

Stampe og Pedersen blev enige om strategien i chatten: "GO".

Ikke alle var lige begejstrede for den taktik.

"Don't go", lød det trist fra Aleksej Calmann (Kalas eSRT), som ikke var kommet med.

På den sidste stigning lagde Pedersen pres på sine to konkurrenter. Lind valgte at gå efter. Stampe kunne ikke sidde med.

Pedersen var dog alt for hurtig. Lind kunne ikke hænge på. Ingen kunne nå ham. Nicklas Pedersen kørte ene over målstregen. En solosejr vundet på ren rå råstyrke.

Desværre led Pedersen under et teknisk uheld. Hans sekundære wattmåler løb tør for batteri. Derfor valgte Fusion ColoQuick ECT sammen med Pedersen at indstille ham til en DQ.

Ærgerligt for Pedersen, men sikke en sportsånd.

Uno-X Superligaen er gået på juleferie.

MEN du skal ikke snydes for et lille hurtigt resume af årets sidste løb.

Der var lagt op til et brag af et løb på de ikoniske brosten på Champs-Élysée.

Syv omgange. 49,5 km.

Starten gik, og allerede efter 3,5 km blev alt besværligt for rytterne. Sådan er det efterhånden blevet, når Bjørn Andreassen (P.O. Auto-CeramicSpeed) tager føringen. "Han må kunne lide det," bemærkede aftenens to kommentatorer.

Mens Andreassen tog aftenens første point, endte Rasmus Bøgh Wallin (Restaurant Suri-Carl Ras) med at rode rundt nede i gruppettoen. Av av. Det var tidligt.

Der var god stemning i Paris, og rytterne blev tiljublet af de fremmødte tilskuere langs Seinen.

Hvis du har været i Paris, undrede du dig sikkert lidt over landskabet. Den berømte lokation havde vist fået en makeover.

Men nok om det.

Hvor løbet de første par omgange havde honoreret vinderne af de indlagte primes, overgik løbet til at tildele de tre første over stregen samme antal point.

En snedig manøvre, der måske kunne få rytterne til at arbejde sammen i et udbrud. En ny form for teambuilding.

Udbrud var der da også flere af, men samarbejde var bestemt ikke nøgleordet.

"PO lukker sine egne hver gang," skrev Simon Nielsen (Kalas eSRT) frustreret.

"Er Calmann da skiftet til os?" svarede Anders Foldager (P.O. Auto-CeramicSpeed) kækt.

Det fløj rundt med beskyldninger og verbale lussinger i chatten, men der var også plads til en humoristisk sidebemærkning eller to. Utroligt, at der var overskud til at taste løs.

Et udbrud kom afsted. Kasper Rhinstrøm (EDDK), Daniel Lyhne (DBR), Thorben Oksen (Fusion coloQuick) og Oskar Hvid (P.O. Auto-CeramicSpeed). Med 8km tilbage kunne Rhinstrøm ikke sidde med mere, og de tre andre måtte efterlade ham alene.

"Frisk nissefar?" kom det fra Aleksej Calmann (Kalas eSRT).

"Som en havørn," lød svaret fra Simon Nielsen, inden Calmann satte jagten ind på udbryderne.

Ved 37km var feltet samlet igen, og de tre musketerer måtte opgive deres færd.

Da feltet igen passerede målstregen forsøgte Joakim Lisson (P.O. Auto-CeramicSpeed), Bjørn Andreassen (P.O. Auto-CeramicSpeed), Nicklas Pedersen (Fusion coloQuick) og Daniel Stampe (P.O. Auto Development) at stikke af fra resten af feltet. Det ville have været en stjerneparade uden lige, men de fire ryttere kunne ikke arbejde sammen. Og så var det ligesom bare det.

På sidste omgang angreb Frederik Muff (Fusion coloQuick) og kørte alene afsted. Det fik han dog ikke lov til ret længe, for den evigt angrebsivrige Andreassen kørte efter. Også Stampe nåede næsten at få kontakt til de to.

Ved omkring 600 m åbnede Muff en vældigt lang spurt.

Kunne han mon holde de andre bagved?

Det føltes som en spurt, der varede i det uendelige. Neglebidende.

Men så!

Med de sidste gode tråd i pedalerne lykkedes det Frederik Muff at køre først over målstregen.

For første gang i Uno-X Superligaens historie.

Aftenens vinder på point blev dog Muffs holdkammerat Nicklas Pedersen.

Vi lukker og slukker, mens alle går hjem og mæsker sig i flæskesteg og ris a la mande (eller hvad man nu er til), og vender stærkt tilbage 4. januar med den tredjesidste afdeling.

Glædelig jul og rigtig godt nytår.

"Det er nok det hårdeste, jeg nogensinde har prøvet."

Med sådan en udtalelse er Uno-X Superligaen endelig vendt tilbage fra juleferie, og der blev lagt hårdt fra land i årets første løb.

44,1 km blev det til på en kuperet rute i Surrey Hills.

Der var fuld gas ud af boksen, og der gik ikke lang tid, før Bjørn Andreassen (P.O. Auto-CeramicSpeed) satte årets første angreb ind. Han kunne åbenbart ikke mærke de ekstra julekilo, som andre døjer med…

Men der kan efterhånden heller ikke være et Uno-X Superliga-løb uden mindst ét angreb fra Andreassen.

Med farvekoordineret trikot og cykelhjul drønede Andreassen afsted, indtil Simon Nielsen og Aleksej Calmann (Kalas eSRT) besluttede sig for at lukke helt ned for ham.

Mens feltet kæmpede sig op ad bakke med levende hegn som kulisse, gjorde Daniel Lyhne (DBR) og Bjørn Andreassen endnu et forsøg på at skille sig af med de ryttere, der har trænet for lidt i ferien.

Efter sådan en lang pause må man håbe, at alle ryttere har husket at opdatere deres vægt med de ekstra feriekilo. Hvis der da er nogen.

Som noget nyt havde rytterne mulighed for at benytte powerups igennem løbet. En ambolt, et spøgelse og en burrito.

Da de første ryttere benyttede sig af ambolten og dermed gjorde sig selv tungere, blev feltet splittet. 28 ryttere ud af 50 startende kunne sidde med.

Anders Foldager (P.O. Auto-CeramicSpeed) havde åbenbart ikke tålmodighed til at køre cykelløb i det tempo, de resterende ryttere lagde for dagen.

Han angreb og fik hurtigt slået et hul på 42 sekunder. Man fristes til at spørge, om de andre ryttere havde glemt alt om, at han sad mutters alene ude foran og skovlede gode point sammen.

I feltet var der et nyt ansigt, der kunne vise sig frem. Velkommen til juniordanmarksmesteren i linjeløb, der gjorde sin debut i gårsdagens afdeling af Uno-X Superligaen - Henrik Breiner Pedersen fra Fusion Development. Vi håber, at du holder kæden stram, Henrik.

Det var en utroligt kuperet rute, som rytterne måtte kaste sig over her i starten af januar. Det blev et hårdt løb med stigninger på 12%, og flere og flere ryttere fik svært ved at sidde med.

Foldager lod sig dog ikke stoppe af den smule stigning, og man skulle næsten tro, at han var i gang med årets første enkeltstart. Cykelrytteren alene mod uret. Alene var han i hvert fald.

Mens Foldager kørte sit soloridt, var der utilfredshed i (kommentar)feltet. Ikke alle var lige begejstrede for de nyindførte powerups. De delte vandene, og rytterne fordelte sig over hele ruten.

Det blev efterhånden svært at se, hvem der var feltet, og om der overhovedet var et felt.

Med 20 km tilbage havde Foldager øget sit forspring til over et minut. Med vind i håret fra blæseren susede han afsted i det pittoreske Surrey.

Ingen kunne længere være i tvivl om Foldagers suveræne form, og han kunne til sidst på meget overskudsagtig vis hale sejren i land med sin imaginære fiskesnøre.

Hold da fest en crazy præstation.

"Det er nok det hårdeste, jeg nogensinde har prøvet," fortalte Anders Foldager glad efter løbet.

Nok var det hårdt for Foldager, men det var fantastisk godt og seværdigt cykelløb.

Med to afdelinger tilbage af Uno-X Superligaen er det stadig Joakim Lisson (P.O. Auto-CeramicSpeed), der fører Uno-X Superligaen i den samlede stilling.