Kør i klub: Øget fokus på bredde, rekruttering og uddannelse
En forudsætning for sporten er medlemmer, og derfor satses der målrettet på at rekruttere børn og unge for at sikre klubbernes og sportens fremtid herhjemme. Opfordringen er klar: Kør i klub.
Kør i klub omfatter en række aktiviteter, som du kan læse meget mere om i vores katalog. I kataloget gennemgås både bredde- og konkurrenceaktiviteter. Derudover gives der gode råd og idéer til, hvordan foreninger kan styrke rekrutteringen af børn og unge til sporten.
Der er allerede stort fokus på uddannelse af trænere, da dette er centralt for at opretholde talentudviklingen på lang sigt og for at skabe gode rammer for breddecyklingen.
Du kan uddanne dig som MTB-, bane-, landevejs- samt børne- og ungdomstræner. Derudover er der mulighed for at videreuddanne sig fra klubtræner til talent- og elitetræner. Kurserne kombinerer teori og praksis og giver et solidt fundament for trænergerningen.