Gå til hoved-indhold

DCU-lånecykler

Cykelklubber over hele landet råder i et vist omfang over lånecykler, som anvendes af nystartede cykelryttere, men udbredelsen af lånecykler i klubberne slår ikke altid til i forhold til efterspørgslen. Danmarks Cykle Union tilbyder derfor klubber gratis at kunne låne en trailer med cykler i forbindelse med aktiviteter, der er målrettet mod børn og unge. Dette kunne være i forbindelse med afvikling af løb og træning for nybegyndere, åbent hus, camps eller andre B&U-aktiviteter.

DCU råder over én trailer med 15 racercykler i blandede størrelser passende til børn og unge fra 6-15 år.

Vilkår
Cykeltrailer/cykler afhentes og afleveres, medmindre andet er aftalt, hos Danmarks Cykle Union, Idrættens hus, 2605 Brøndby. Cyklerne afleveres tilbage i samme stand, som de er modtaget i, dvs. vasket og smurt, således at de er klar til næste udlån. Eventuelle uheld og defekter i forbindelse med anvendelse indberettes til kgn@cyklingdanmark.dk

Booking
Send en mail til din B&U-udviklingskonsulent, hvis din klub er interesseret I at låne traileren med racercykler.