Gravel
Gravelcykling er en relativt ny disciplin under Danmarks Cykle Union. Disciplinen kombinerer elementer fra både landevejscykling og mountainbike og køres primært på grusveje, skovstier og mindre trafikerede ruter.
Rytterne kører på gravelcykler, der er designet til ujævnt underlag og derfor er udstyret med bredere dæk end traditionelle landevejscykler. Gravel giver mulighed for at udforske naturskønne områder og skabe variation i både træning og konkurrence.
DCU’s Gravel-udvalg arbejder blandt andet med at:
Udarbejde og udvikle reglementet for gravel i Danmark
Koordinere de sportslige aktiviteter inden for disciplinen, herunder terminsplanlægning i samarbejde med distrikterne
Rekruttere nye ryttere til sporten
Udvikle gravelryttere fra begynder- til konkurrenceniveau
Inspirere og fastholde ryttere i gravelmiljøet
Arbejde med nye initiativer, der kan styrke og udvikle gravelcykling i Danmark
Klubber, der er interesserede i at afholde løb eller indgå i en gravelcup, er meget velkomne til at kontakte Martin Gasberg.
DCU Gravel partnere: Cykelgear og CeramicSpeed





