Frivilligheden er den største og vigtigste ressource i vores cykelklubber - uden frivillige, ingen klub! Derfor er vores mål i DCU, at de danske cykelklubber skal være det bedste sted at være frivillig, og et sted hvor det både personligt og socialt er interessant og meningsgivende at bruge sin fritid.
Generelle anbefalinger
At rekruttere og fastholde frivillige er ikke bare ligetil i dag, og kræver at klubben prioriterer dette område og arbejder kontinuerligt med at skabe de bedste forudsætninger for god indgang og vedvarende involvering i klubbens hverdag og aktiviteter.
Frivillige
- Vi har alle forskellige motivationsfaktorer, kvalifikationer og tilknytningsmuligheder, og derfor skal klubben have den enkeltes behov og kompetencer for øje med henblik på at sikre motivation og forventningsafstemning samt en god integrering i klubben.
- Når frivillige – medlemmer eller ej – hjælper til, bør det anerkendes tydeligt, så de ikke er i tvivl om vigtigheden af deres tilstedeværelse på dagen. Ligeledes bør klubben sikre, at de frivillige høres og inddrages med henblik på at styrke tilknytningen og bringe deres kompetencer i spil.
- Cykelklubbens bestyrelse eller passende udvalg, bør løbende arbejde med at udvikle de arbejdsopgaver og oplevelser, som den frivillige får gennem sin tilknytning til klubben. Dette gør det muligt for den enkelte at udvikle personlige eller faglige kompetencer, hvilket både er til gavn for klubben, men også for den enkelte i og uden for cykling.
- I DCU opfordrer vi alle cykelklubber til at arbejde på at få etableret en frivilligkaptajn. Vedkommendes rolle er at tage sig af de frivillige, så klubben får flere hænder til arbejdsopgaverne, og så de frivillige trives. Ligeledes anbefales det at udarbejde en frivillighedsstrategi, som kan tydeliggøre – både for bestyrelse og medlemmer – hvordan klubben vil arbejde med at rekruttere og fastholde frivillige.
Tre hurtige fra den seneste frivillighedsforskning - Prøv det af i jeres egen klub:
- Ca. 50% af dem der aldrig har været frivillige, siger de ville være det, hvis bare nogen spurgte dem. Samtidig foregår 80% af frivilligrekruttering via eksisterende netværk.
- ”Prik på skulderen og spørg” er den næstmest effektive rekrutteringsmetode – prøv det af i jeres cykelklub.
- ”Prik på skulderen og spørg” er den næstmest effektive rekrutteringsmetode – prøv det af i jeres cykelklub.
- En af de vigtigste barrierer for at blive frivillig er at de frivillige ikke ved hvad de siger ja til og hvad der forventes, og derved hvad de forpligter sig til.
- Opgavebeskrivelser er nøglen: Korte, præcise og overskuelige opgaveformuleringer gør det lettere at sige ja, og imødekommer især de lejlighedsfrivillige til fx jeres licensløb.
- Opgavebeskrivelser er nøglen: Korte, præcise og overskuelige opgaveformuleringer gør det lettere at sige ja, og imødekommer især de lejlighedsfrivillige til fx jeres licensløb.
- En vigtig pointe om foreningslivets selvbillede: Studierne peger på en forskel mellem, hvordan mange bestyrelser opfatter unges forhold til frivillighed, og hvordan de unge faktisk ser på det. Hvor der nogle steder kan være en oplevelse af, at unge er svære at engagere, viser undersøgelserne, at mange unge gerne vil bidrage – især når rammerne er fleksible, og opgaverne er konkrete og meningsfulde.
- Forny bestyrelsen med lidt ung energi, eller luft tanken om en ungebestyrelse – en fremtidssikring for klubben og rugekasse for potentielle bestyrelsesmedlemmer.
Materialer:
Pas godt på de frivillige: FÅ EN FRIVILLIGKAPTAJN

