For at sikre en smidig planlægning og en høj sikkerhedsstandard ved licenscykelløb anbefales det, at den respektive sikkerhedskonsulent for distriktet (Jylland/Fyn eller Sjælland) involveres så tidligt som muligt i planlægningsfasen.

Sikkerhedskonsulentens rolle er at fungere som sparringspartner for arrangørklubben og bidrage med rådgivning om, hvordan løbet kan gennemføres i overensstemmelse med gældende regler, myndighedskrav og sikkerhedsmæssige anbefalinger. En tidlig dialog kan ofte forebygge udfordringer senere i processen og sikre, at de nødvendige tilpasninger kan foretages i god tid før løbsafviklingen.

Godkendelse af løbssetup

Inden løbet kan gennemføres, skal det samlede løbssetup godkendes af en af distriktets sikkerhedskonsulenter. Godkendelsen omfatter blandt andet:

• Den planlagte rute
• Skilteplan og afmærkning
• Bemanding (trafikofficials, flagposter m.m.)
• Myndighedsgodkendelser
• Propositioner, tidsplan herunder antal klasser og felter på ruten samtidig

Formålet med godkendelsesprocessen er at sikre, at løbet kan gennemføres trafiksikkert, overskueligt og i overensstemmelse med DCU’s regler og myndighedskrav.

Anvendelse af omgangsberegner

For at skabe et realistisk og sikkert løbsprogram skal arrangører anvende den nye DCU-omgangsberegner eller på anden vis dokumentere de forventede gennemsnitshastigheder for de enkelte klasser.

Dette er vigtigt for at:

• planlægge tidsprogrammet korrekt
• undgå feltoverhalinger
• sikre at reglerne for antal felter på ruten samtidig overholdes

Omgangsberegneren kan tilgås her:
link til omgangsberegner

Når man skal planlægge et cykelløb er der mange ting, der spiller ind. Det er en god idé at man som arrangør tager en række sikkerhedsmæssige foranstaltninger med ind i planlægningen.

En række gode råd til dette er opgivet herunder.

OVERVEJ DE FARLIGE STEDER

Når man planlægger ruten er det en god idé at man går den grundigt igennem for potentielt farlige steder. I vurderingen af disse bør man huske at indsnævringer, trafikkøer eller lignen-de kan virke ganske ufarlige, hvis man gennemkører ruten ale-ne på cykel, men opleves markant anderledes hvis et stort felt kører høj hastighed frem mod dette. Det er derfor en god idé at overveje, hvilke passager, man forudser som ekstra farlige

- og enten undgå dem eller vurdere, om man kan sikre disse yderligere.

MÅSKE ER DET TID TIL EN NY RUTE?

Mange klubber arrangerer cykelløb på ruter, som har været brugt i mange år. Trafiksituationen ændrer sig imidlertid år for år og derfor bør man som arrangør også overveje, om ens rute fortsat er lige så sikker, som første gang den blev kørt. Det kan være at der af den ene eller anden årsag er kommet markant mere trafik på flere af vejene, der benyttes, og at det derfor kan være en fordel at enten ændre ruten eller finde et helt nyt område at afvikle cykelløb i.

LAD SIKKERHEDEN BESTEMME DISTANCEN

Hvis løbet køres på en rundstrækning kan man ofte sige, at desto længere rundstrækningen er, desto flere hjælpere skal man bruge. Det er ofte en god idé at bemande de udsatte kryds med mere end én flagpost eller en trafikofficial, og som arrangør bør man derfor overveje, om man har ressourcer og hjælpere nok til at bemande hele ruten tilstrækkeligt - eller om man kan lave et mere sikkert cykelløb på en lidt kortere runde, hvor der er flere hjælpere allokeret til de udsatte steder.

INDGÅ I EN DIALOG MED KOMMUNEN

“Hvor skal vi placere vores cykelløb, hvis vi skal have lov til at ensrette alle vejene?”

Sådan kunne et spørgsmål til kommunen lyde, når man plan-lægger cykelløb. Det er en overvejelse værd at se på, om man i fællesskab med kommune og politi kan skabe mere sikre ru-ter ved at indgå i en dialog om, hvor det er mest realistisk at få lukket mest muligt af.

HUSK AFLØSERNE

At stå som flagpost eller trafikofficial en hel dag er hårdt. Og det samme gælder for de race-marshalls, der skal dække mange felter på deres motorcykel. Tænk derfor nok hjælpere ind i planlægningen, så hjælperne har mulighed for at få en pause og der er friske folk til de vigtige opgaver

EVALUER LØBET

Efter hver afvikling bør man som arrangør evaluere løbets af-vikling - herunder også sikkerhed. Se gerne på hvad der gik godt og hvad der gik skidt. På den måde kan man forbedre ru-ten og sikkerheden til næste år.

Der gælder forskellige anbefalinger til forskellige løbstyper.

Herunder er der samlet et overblik over de anbefalinger, der gælder for forskellige løbstyper. For distancer, klasseinddel-inger og generelle sportslige regler kan der læses mere i Danmarks Cykle Unions sportslige regler.

Løbene er opdelt i følgende underkategorier:

Løbstype 1 – omfatter almindelige landevejsløb

Løbstype 2 – omfatter kriterier

Løbstype 3 – omfatter gadeløb

Løbstype 4 – omfatter enkeltstarter

Løbstype 5 – omfatter etapeløb

Forud for alle løbstyperne skal arrangøren jf. Danmarks Cykle Unions sportslige regler udarbejde et program som skal indeholde følgende.

a)At løbet afvikles under DCU’s regler

b)At DCU’s bødeskala er gældende

c)Hvilke klasser, der arrangeres for

d)Hvilken løbstype, der arrangeres

e)Starttid for indskrivning

f)Starttid for de enkelte afdelinger

g)Startsted og opløbssted

h)Rutebeskrivelse med distancer, profil og angivelse af dropzoner

i) Hvis nødvendigt - langningszones placering og længde, samt hvornår langning må finde sted

j)Hvis etableret: placering og længde af dropzone for affald

k)Juryens bemanding- chefkommissær

l)Arrangørens navn, adresse og telefonnummer

I dette program tilføjes en ”safety Info” side med en beskrivelse af rutens sikkerhed og hvordan vejene er spærret.

Et eksempel på denne kunne være:

“Ruten til årets Grand Prix består af en blanding af store og små veje. De små veje (Hjelmvej, Kasettegade og Sadelvej) er alle ensrettede, mens der kan forekomme modkørende trafik på Store Hovedvej. Der er marshalls foran alle felter som er med til at advisere trafikken og vi har opsat skilte i god tid. Vi opfordrer dog rytterne til at være opmærksomme på den-ne korte strækning á 800 meter. I Klingeby efter 7 kilometer skal rytterne være opmærksomme på tre helleanlæg. De er markeretne med stødpuder, men kan være svære at se. Kort ef-ter gennemkørslen af Kædeby efter 12 kilometer skal rytterne passere to jernbaneskinner og gennem en teknisk passage af en række smalle sving. De sidste 1000 meter stiger svagt og sidste sving er 650 meter fra målstregen”

I programmet skal der indsættes et link til ruten digitalt via et ruteplanlægningsværktøj som RideWithGPS, Strava eller Garmin Connect.

Følgende  propositioner  minimerer feltoverhalinger og understøtter en sikker og sportslig afvikling af cykelløbet. Nedenstående regler skal overholdes og benyttes sammen med omgangsberegner, når propositioner udarbejdes. Endvidere skal disse godkendes af de respektive distrikssikkerhedskonsulent – dvs. ét felt pr. 4 km løbsrute samtidig.

Max 6 felter hvis servicebiler i 1 felt (pr. startgruppe)     ligegyldig rute længde.                                                      

Max 5 felter hvis servicebiler i 2 felter (pr. startgruppe) ligegyldig rute længde.                                              

Max 4 felter hvis servicebiler i 3 felter (pr. startgruppe) ligegyldig rute længde

LØBSTYPE 1

Almindelige landevejsløb er defineret som cykelløb, der enten køres på omgange, på en stor omgang eller fra a til b. Ved planlægningen af et landevejsløb bør følgende overvejes:

a)Løbet skal overholde de gældende regler for landevejsløb,der er opstillede i DCUs sportslige regler.

b)Løbet skal overholde de opstillede punkter for sikkerhed som findes i DCUs sportslige regler § 7, samt reglerne i denne Sikkerhedsmanual.

c)Arrangøren skal sørge for god afmærkning af ruten med angivelse af alle forhindringer, skarpe sving og mulige forhindringer, som han/hun kan forventes at kunne forudse.

d)Arrangøren skal sørge for mindst 1 førerbil foran hvert felt – 2 for A-klassen.

e)Førervognen skal holde så tilpas afstand, at den sikrer, at rytterne ikke modtager pace af denne.

f)Det er et krav at der er minimum 1 stk. Racemarshall foran hvert felt. Racemarshalls bør være med til at informere trafikken foran felterne. Ved store omgange eller løb med forskellige start- og målområder, er der behov for flere marshalls end ved løb på mindre omgange. Antallet af marshalls afhæn-ger som udgangspunkt også af hvor meget af ruten, der er spærret og sikret med eventuelle flagvagter.

g)Alle sideveje bør være skiltet og der bør være flagvagter til at informere trafikken eller trafikofficial til at regulere trafikken - ved store omgange eller løb med forskellige start-og målområder, kan dette eventuelt løses ved rullende afspærring fra et marshall-korps.

h)Så meget som muligt af ruten bør være ensrettet - et særligt hensyn gælder, jo smallere vejbanen er.

i)De sidste 1000m skal som minimum være ensrettet.

j)Der bør være skilte/færdselstavler ved alle indkørsler og indfaldsveje, der leder ind mod ruten - både for at informere om arrangementet, men også for at informere om eventuelle ændrede trafikregler. Se mere om skilte i kapitel 2.

k)Er der flere klasser, så bør opløbsstrækningen være af en bredde, hvor der er god plads til opløb og målgang. Dette forstås derved, at opløbet er så bredt, at det ved målgang er muligt at overhale ryttere fra andre klasser uden proble-mer.

l)Hvis der er mange sving i afslutningen, som kan påvirke opløbet i forskellige klasser, bør arrangøren koordinere med løbskommissæren, så eventuelle felter kan holdes tilbage inden de tekniske passager, hvis der er udsigt til feltover-halinger.

m)Der bør være minimum 300 meters opløbsstrækning, hvor der ikke er trafikøer, sving eller andre udfordringer samt 100 meter efter målstregen.

n)Servicebiler og førerbiler må max køre 60km/t igennem opløb og feed-langningszoner.

o)Fejebladet (rutekontrol/opsamlingsbilen) skal cirkulere på ruten under hele løbet, for at kunne hjælpe strandede ryttere

p)Inden afvikling bør arrangøren have informeret lokale beboere - enten via mail, brev eller gennem den lokale Facebook-gruppe. Ved større løb kan kommunen i visse tilfælde være behjælpelig med udsending via e-Boks.

LØBSTYPE 2

Et kriterie / et criterium er defineret som cykelløb, der køres på en omgang, der er mellem 3 og 9 kilometer. Ved planlægningen af et criterium bør følgende overvejes:

a)Løbet skal overholde de gældende regler for landevejsløb,der er opstillede i DCUs sportslige regler.

b)Løbet skal overholde de opstillede punkter for sikkerhed som findes i DCUs sportslige regler § 7.

c)Arrangøren skal sørge for god afmærkning af ruten med angivelse af alle forhindringer, skarpe sving og mulige forhindringer, som han/hun kan forventes at kunne for-udse.

d)Arrangøren skal sørge for mindst 1 førebil foran hvert felt – 2 for A-klassen.

e)Førervognen skal holde så tilpas afstand, så rytterne ikke modtager pace af denne.

f)Racemarshalls kan være med til at informere trafikken for-an felterne.

g)Så meget af ruten som muligt bør være ensrettet - et sær-ligt hensyn gælder, jo smallere vejbanen er. Jo kortere run-den er, desto vigtigere er det at flest mulige veje er ensret-tede.

h)De sidste 1000m  skal som minimum være ensrettet.

i)Ved kriterier køres der ofte mange omgange. Det betyder, at rytterne passerer samme steder mange gange, hvorfor eventuelle farlige frekventeres oftere. Arrangøren bør derfor sikre, at faren minimeres mest muligt.

j)På ruter, der køres inde i byer bør alle sideveje spærres el-ler markeres med en flagvagt eller trafikofficial. På ruter, der køres i ikke bynære omgivelser kan mindre sideveje (ex. indkørsler) markeres med skilte. Sidevejene bør spær-res af hensyn til rytternes sikkerhed.

k)Der bør være skilte ved alle indkørsler og indfaldsveje, der leder ind mod ruten - både for at informere om arrange-mentet, men også for at informere om eventuelle ændrede trafikregler. Se mere om skilte i kapitel 2.

l)Er der flere klasser, så bør opløbsstrækningen være af en størrelse og beskaffenhed, hvor der er god plads til oplø-bet. Opløbet bør være så bredt, at det i opløbet er muligt at overhale ryttere fra en anden klasse uden problemer. Hvis der er mange sving i afslutningen, er det arrangørens op-gave at koordinere med løbskommissæren, så eventuelle felter kan holdes tilbage inden de tekniske passager, hvis der er udsigt til feltoverhalinger.

m)Der bør være minimum 200 meters opløbsstrækning, hvor der ikke er trafikøer, sving eller andre udfordringer samt 100 meter efter målstregen.

n)Inden afvikling bør arrangøren have informeret lokale be-boere - enten via mail, brev eller gennem den lokale Face-book-gruppe. Ved større løb kan kommunen i visse tilfælde være behjælpelig med udsending via e-Boks.

LØBSTYPE 3

Gadeløb er defineret som cykelløb, der køres på en omgang der er et sted mellem 1 og 4 kilometer. Ved planlægningen af et gadeløb bør følgende overvejes.

a)Løbet skal overholde de gældende regler for gadeløb, derer opstillede i DCUs sportslige regler.

b)Løbet skal overholde de opstillede punkter for sikkerhed som findes i DCUs sportslige regler § 7.

c)Ruten skal afspærres 100 procent for anden trafik – både med- og modkørende – i den tid, løbet køres. Afspærringen bør være fast og tydelig - det kan være ved hegn og skilte.

d)Førervogn er ikke nødvendigt i gadeløb med 100 procent spærrede ruter - men det kan være en god idé at have enten førervogn eller motorcykel foran de forreste ryttere. Både af hensyn til ekstra sikkerhed og tilskuerens mulig-hed for at følge med.

e)Eventuel førervogn skal holde så tilpas afstand, at den sik-rer, at rytterne ikke modtager pace af denne.

f)Der bør kun afvikles en klasse af gangen på ruten, hvis ru-ten er under 3 km. Ved ruter på 3-4 kilometer kan to klas-ser afvikles. I så fald så bør opløbet være så bredt, at det i opløbet er muligt at overhale ryttere fra en anden klasse uden problemer. Hvis der er mange sving i afslutningen, er det arrangørens opgave at koordinere med løbskommis-særen, så eventuelle felter kan holdes tilbage inden de tekniske passager, hvis der er udsigt til feltoverhalinger.

g)Ved gadeløb kan der bruges smallere opløbsstrækninger end til landevejsløb. Arrangøren bør stile efter minimum 150 meters opløbsstrækning uden sving.

h)Respitzonen bør planlægges, så den ikke er til fare for ryt-terne og indgang i denne kan ske sikkert.

i)Rutens underlag bør vurderes – eksempelvis bliver byfliser og metalriste meget glatte i regnvejr. Arrangøren bør der-for overveje andre rutemuligheder, hvis en stor del af ruten foregår på andet underlag end normalt asfalt.

j)Inden afvikling bør arrangøren have informeret lokale be-boere - enten via mail, brev eller gennem den lokale Face-book-gruppe. Ved større løb kan kommunen i visse tilfælde være behjælpelig med udsending via e-Boks.

LØBSTYPE 4

Enkeltstarter er defineret som tidskørsler, hvor rytterne sendes afsted én og én. Holdtidskørsler er også med i denne kategori. Generelt gælder samme anbefalinger som til lande-vejsløb, dog med enkelte undtagelser.

a)Løbet skal overholde de gældende regler for enkeltstarter,der er opstillede i DCUs sportslige regler.

b)Der er krav om DCU Driverlicens som chauffør i følgebil. Alle tilmeldte chauffører til DM og Cups skal desuden deltage i briefing forud for de respektive løb for at man kan få udleveret streamer til den/de ryttere man er tilmeldt som Driver for.

c)Det er ikke nødvendigt med førervogn foran hver klasse, men der bør være marshalls, der kan informere trafikken.

d)Fra løbets start må ruten KUN bruges af ryttere i konkurrence - arrangøren skal sørge for at advisere om alternativ rute til opvarmning for de, der ikke varmer op på hjemme-træner eller ruller.

e)Så meget af ruten som muligt bør være ensrettet - et særligt hensyn gælder, jo smallere vejbanen er.

f)Der gælder etendnu større hensyn til enkeltstarter, da rytterne som udgangspunkt ikke alle har marshalls eller førerbil foran.

Rytterne kommer desuden ofte med væsentligt højere hastighed og med et begrænset udsyn grundet den aerodynamiske position.

Da der samtidigt er langt til bremsegrebene er der et særligt hensyn at tage i forhold til rytteres mulighed for at afvige eventuelle forhindringer

g)Der bør være skilte ved alle indkørsler og indfaldsveje, der leder ind mod ruten - både for at informere om arrange-mentet, men også for at informere om eventuelle ændrede trafikregler. Se mere om skilte i kapitel 2.

h)Da rytterne kommer enkeltvis, er der ikke samme anbefa-linger for bredden eller længden på opløbsstrækningen.

i)Inden afvikling bør arrangøren have informeret lokale beboere - enten via mail, brev eller gennem den lokale Face-book-gruppe.

LØBSTYPE 5

Etapeløb er defineret som cykelløb, der afvikles over flere dage med flere etaper. En samlet vinder kåres til sidst.

Ved etapeløb gælder samme anbefalinger som til de enkelte kategorier - hvis første etape eksempelvis er en tidskørsel gælder anbefalingerne her til tidskørsel og hvis anden etape er et linjeløb gælder anbefalingerne til almindelige landevejs-løb.

Der gælder en række ekstra anbefalinger til etapeløb.

a)Arrangøren bør have samme sikkerhed hver dag. Hvis hele ruten eksempelvis er ensrettet de første to dage, så kan det skabe farlige situationer, at dele af den ikke er ensrettet fra tredjedagen. Derfor bør det tilstræbes, at sikkerhedsniveauet er kontinuerligt hele etapeløbet igennem

b)Arrangøren bør bruge det daglige communique til at informere om sikkerhed på morgendagens etape. Eksempelvis udvælge en række punkter, som ryttere og holdledere in-formeres om. Det kan være særligt farlige sving, trafikøer, togskinner eller lignende

Der er en række regler for hvilke skilte og tavler, der må opsættes ved cykelløb.

De er stadfæstet i bekendtgørelsen om anvendelse af vejaf-mærkning fra Transportministeriet. Det er derfor meget vigtigt, at man som arrangør efterkommer disse regler.

Reglerne er opsummeret herunder:

a)Der skal udarbejdes en skilteplan med samtlige færdselstavler og skilte, som sendes ind til kommunen.

b)Færdselstavler (så som ensrettet, vejspærring og nedsætning af hastighed) skal være af den korrekte type - det vil sige produceret reflekteret folie og efter de korrekte dimensioner. Disse kan enten rekvireres hos den lokale kommune eller gennem en producent / udlejer af færdsel-stavler. Det er ikke tilladt at printe skiltene selv på ikke godkendte materialer - heller ikke selvom skiltene til forveksling ligner og har de rette dimensioner.

c)Færdselstavler skal placeres i højre side af vejen i færdselsretningen. Ved fortov eller cykelsti skal afstanden være 2,2 meter over fortov eller 2,3 meter over sti. Alle andre relevante skilte for cykelløb skal placeres i en højde af mindst 1,5 meter.

d)Tavlerne må ikke opsættes, så de forværrer oversigten. Dette påpeges af kommunen i forbindelse med skiltepla-nen.

e)Der kan som supplement til færdselstavlerne opsættes cykelløbsskilte. Disse har ikke samme strenge materialekrav som færdselstavlerne, men opsætningen skal godkendes hos kommunen i forbindelse med skilteplanen. Normalt følger reglerne for opsætningshøjde også disse skilte, der kan opsættes i rabatten på steder, hvor de er synlige, ikke forværrer oversigtsforholdene og er i en afstand, så de ikke er til fare for trafikken.

Som rytter kan du selv være med til at øge sikkerheden, når du stiller til start i et cykelløb. Arrangøren har altid gjort sit yp-perste for at din sikkerhed er i højsædet og det er derfor vig-tigt, at du efterkommer de retningslinjer, som de kommer med inden start.

LYT TIL BRIEFINGEN

Tit bliver de sidste røverhistorier delt i startboksen lige in-den starten går. Og derfor kan man nemt overhøre den sidste briefing, som arrangøren eller kommissæren giver. Men der kan være meget væsentlig information i denne briefing.

Måske er der specielle forhold på ruten, som ikke kunne forudses, da propositionerne blev skrevet - det kunne eksempelvis være olie på vejen, der gør et sving særligt glat. Du kan derfor øge både din egen og de andre rytteres sikkerhed ved at høre efter briefingen.

For arrangører er der specifikt materuale om den gode briefing, der kan downloades fra www.cyklingdanmark.dk

FØLG ANVISNINGERNE

Det er vigtigt, at du som rytter følger de anvisninger, der enten er beskrevet i propositionerne eller forelagt ved briefingen in-den start. Arrangøren gør altid sit for at det skal være det sik-rest mulige cykelløb og alle arrangører ville ønske, at de kunne afvikle løb på 100 procent spærrende veje.

Ofte er det imidlertid ikke muligt - og der kan derfor være kompromiser, der skal indgåes med de myndigheder, der udsteder tilladelserne. Det kan være, at man kun må køre højre om hel-eanlæg, at man skal køre højre rundt i en rundkørsel eller at der er et stykke vej, hvor der kan komme modkørende trafik.

Du øger sikkerheden ved at følge disse anvisninger - og du bryder heller ikke reglerne, for en kommissær kan diskvalificere dig, hvis du ikke følger disse. Er der steder, hvor du synes deter særligt uhensigtsmæssigt, så skriv til DCUs sikkerhedsudvalg efter løbet.

GO’ STIL TIL TRÆNING GIVER GOODWILL TIL LØB

På ruter, der ikke er 100 procent afspærrede eller ensrettede, er der også normalt trafik på vejene. Racemarshalls, flagpo-ster og trafikofficials gør alle et stort stykke arbejde for at sik-re, at bilisterne er orienterede og nede i fart, så de ikke er til fare for cykelløbet.

Men hvis den bilist, der møder et cykelløb også har mødt en masse cykelryttere ugen op til og bilisten har irriteret sig over, at de har fyldt rigeligt på vejen, så kan det være, at bilisten ikke er så lydhør efter mange gode råd. Inde på kommunen eller hos politikredsen kan det også være, at de er lidt mere tilbage-holdende med tilladelse til cykelløbet, hvis de generelt oplever, at mange bilister føler sig generrede af cykelryttere i området.

Vejene er for alle - både biler og cykler. Men husk alligevel, at du er et image over for cykelsporten hver gang du er ude at træne. Hvis du viser god stil til træning kan vi tilladelse os at forvente lidt mere af både bilister, kommune og politi, når vi sætter rygnummer på trøjen.

LYT TIL DE FRIVILLIGE

Hvis en flagpost, en hjemmeværnsmand eller en trafikofficial siger, at du ikke må køre ind et sted, så er der en grund til det - og det er uanset om du er på cykel eller i bil.

Følg de anvisninger, som der bliver givet fra de, der beskytter rytterne til cykelløbet. Der er en grund til, at du kan være nødt til at køre en lille omvej for at parkere - og det er rytternes sik-kerhed. Den sikkerhed, du naturligvis gerne vil have i top, når du lige om lidt selv skal ud at køre.

Når du står som post eller trafikofficial til et cykelløb, er du ofte den første, som en bilist møder. Afhængigt af din rolle, kan din opgave være at regulere eller orientere denne om afviklingen af cykelløbet.

I langt de fleste situationer foregår dette i gode og venlige forhold, men man kan også risikere at stå i en ubehagelig situa-tion, hvis man møder en bilist, som ikke er tilfreds med at der kan forekomme lidt ekstra ventetid. Eller en bilist, der ikke er tilfreds med, at det ikke er muligt at køre mod ensretningen.

Din opgave som flagpost eller trafikofficial er helt essentiel for selve afviklingen af cykelløbet og det ville ikke være mu-ligt at afvikle cykelløbet uden. Din fremtoning og udtryk er derfor også vigtige for cykelløbet - både i forhold til at bevare den gode stemning med lokalområdet, som cykelrytterne “låner” for en dag.

Men også i forhold til at cykelsporten har et godt image, så det er muligt for klubberne at arrangere løb over hele landet.

Herunder er en række gode råd til hvordan du kan fremstå, når man står som flagpost eller trafikofficial.

OPLYS BILISTEN, DU MØDER

Er du flagpost har du ikke rettighederne til at regulere trafikken. Men du har mulighed for at oplyse trafikanten om, hvad der foregår.

Når du møder en bilist er det derfor en god idé at foreklare hvad der foregår, hvornår rytterne kommer og hvordan man som bilist kan forholde sig, hvis man skal køre ind på ruten.

Det sidste forudsætter naturligvis at ruten ikke er 100 procent spærret eller at bilisten ikke skal færdes mod eventuel ensretning.

I så fald er det en rigtig god idé, at flagposterne kan være klar med alternative råd til ruter, hvis der er veje der er spærrede og ensrettede. På den måde kan man hjælpe bilisten godt videre.

HAV FORSTÅELSE FOR BILISTENS ULEMPE

Den bilist du møder kan have travlt eller være stresset.

Det hjælper derfor altid, hvis du udviser forståelse for den irritation de kan opleve, når de kan være nødt til at køre en omvej på grund af cykelløbet.

HAV SNACKS ELLER KAFFE KLAR

Hvis der er steder på ruten, hvor bilisterne kan forvente at skulle vente et lille stykke tid på feltpassager kan det være en god idé at flagposterne har en termokande med kaffe og et lille stykke chokolade klar.

På den måde kan man tilbyde de ventende bilister en lille tak for deres tålmodighed og sikre, at de også får en god oplevelse, selvom de bliver forsinkede.

INFORMER BILISTEN I GOD TID

Er der spærrede eller ensrettede veje er det en god idé at infor-mere bilisten i god tid. Dette gøres via vejskilte, som opsættes inden bilisten kommer til ruten. På den måde er bilisten forbe-redt på, at der er et cykelløb i gang. Det er også en god ide at informere på forhånd i lokale beboergrupper på eksempelvis facebook.

VÆR VENLIG - MEN AUTORITÆR

Som både trafikofficial og flagpost er det vigtigt, at du er venlig og oplysende over for bilisten.

Men det kan også være vigtigt, at du er bestemt, når du skal informere om at der er ensrettet eller spærret. Udstråler du autoritet og overblik vil du automatisk få mere respekt hos bilisten.

HUSK AT DU HAR KOMMUNENS OG POLITIETS OPBAKNING

Skulle du være uheldig at møde en bilist, der bliver sur over afviklingen af cykelløbet, så husk, at arrangøren både har kommunes og politiets tilladelse til at afvikle cykelløb.

Det kan du også sagtens fortælle bilisten. Er du i en situation, hvor det er nødvendigt kan du kontakte politiet på telefon 114.

I KLÆD DIG REFLEKSVEST I SELVLYSENDE FARVER

Som både flagpost og trafikofficial er det vigtig, at du kan ses af bilisten. Iklæd dig derfor refleksvest med selvlysende farver, så du er let at se på lang afstand. Trafikofficials skal overholde reglerne for påklædning jf. Bekendtgørelse om Trafikofficials.

OPLYS OM DYNAMIKKEN I LØBET

Hvis en bilist informeres eller holdes ind på ruter, der ikke er ensrettede og derefter skal køre mod cykelløbets kørselsretning er det vigtigt, at du informerer bilisten om, hvad de kan forvente.

Det kan være at bilisten aldrig har mødt et cykelløb før og derfor ikke ved, hvad der kommer mod dem.

Fortæl gerne at der er førervogne, at der er marshalls, at rytterne kan fylde det meste af vejbanen og at de kan forvente, at de ikke nødvendigvis kan køre normal hastighed på strækningen.

Der er mange indvolverede, når man afholder et cykelløb. I dette kapitel forklares de forskelliges roller ud fra et sikkerhedsmæs-sigt perspektiv. Generelt er det meget vigtigt, at alle er bevidste om deres rolle og alle ved, hvordan de bedst muligt skal reagere i forskellige situationer. Som arrangør eller arrangørgruppe bør man derfor overveje at holde en briefing for alle hjælperne for at forklare disse, hvilke opgaver, der forventes af dem på dagen.

En stor del af kræfterne i dansk cykelsport er frivillige og det kan være at flagposterne på ruten skal stå flagpost for første gang. I briefingen af disse bør man derfor sikre, at de ved, hvad deres præcise opgave er og at de også ved hvem de kan kon-takte, hvis de bliver i tvivl. Husk også at forklare i et sprog, der ikke nødvendigvis indeholder forforstående cykelsportster-mer - det kan være, at hjælperne ingen forudsætning har for at forstå dette.

Herunder er der oplistet flere af de roller, der er ved et cykelløb - og hvilke opgaver de har ud fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv.

Ved ethvert cykelløb bør klubben eller arrangørgruppen bag løbet udpege en sikkerhedsansvarlig. Dennes rolle på dagen er at have det overordnede overblik i forhold til sikkerheden ved afviklingen af cykelløb.

Der bør uddeles et telefonnummer til alle hjælpere, som kan ringe ind til en af de løbsansvarlige. Det kan passende være samme person, hvis telefonnummer er opgivet til de myndig-heder, der er søgt tilladelse ved.

Det er vigtigt, at denne person under afviklingen af løbet har tid til at tage telefonen og vurdere eventuelle problemstillinger. Den sikkerhedsansvarlige kan passende være samme per-son, der briefer rytterne inden start.

Et alternativ til telefon er at benytte kommunikationsapp ( Fx Zello) da denne har en walkie-talkie funktion der sikrer hurtig kommunikationslinje mellem løbsleder, officials og frivillige –   ifht. ændringer, farlige situationer, styrt m.m

Flagposter kan bruges til at sikre mindre indfaldsveje og andre steder, hvor det er nødvendigt at advare trafikken, men ikke regulere denne.

En flagpost må ikke regulere trafikken, men kan vise vej for deltagerne og hjælpe med at orientere bilister.

Uddannede trafikofficials kan regulere færdslen ved kryds, hvor der er ubetinget vigepligt eller kryds, der reguleres ved signalanlæg. Racemarshalls kan bruges til at skabe sikkerhed foran felterne og har desuden også mulighed for at regulere færdslen.

I forbindelse med afvikling af et arrangement, hvor politiet har givet tilladelse til at anvende trafikofficials og racemarshals, skal arrangøren af arrangementet sikre, at de trafikofficials og race marshals som skal regulere færdslen ved arrangementet modtager fornøden instruktion om opgaven.

Forpligtelsens påhviler arrangøren af arrangementet, som vil være den person, forening eller virksomhed, der har ansøgt politiet om tilladelse til regulere færdslen i forbindelse med det pågældende arrangement.

Kommissærene er jurymedlemmer, der er godkendt af Danmarks Cykle Union. Deres rolle er at sikre at løbet afvikles under de gældende retningslinjer fra de sportslige regler og sikre, at deltagerne gør dette på fair vis.

Kommisærene er som udgangspunkt ikke en del af sikkerheden ude på ruten, men de kan vælge at afblæse et arrangement, hvis de mener, at sikkerheden ikke er god nok.

Er der problemer med sikkerheden bør henvendelse derfor i første omgang rettes til den sikkerhedsansvarlige ved arrangementet snarere end til kommissærerne, da disse som oftest har stor fokus på det sportslige perspektiv under afviklingen af cykelløbet.

HJEMMEVÆRNETS ROLLE

Hjemmeværnets rolle er som oftest fastsat på forhånd, hvis disse er blevet godkendt til at hjælpe med afviklingen i forbindelse med cykelløbet.

Som arrangør er det alligevel en god idé at spørge ind til, om hjemmeværnet har brug for yderligere information, når de ankommer til løbet.

POLITIETS ROLLE

I forhold til trafiksikkerhed og regulering er politiet den øverste myndighed, der kan være til stedet ved et cykelløb. Som ved hjemmeværnet er politiets rolle fastsat på forhånd, men det kan være en god idé, at man som arrangør spørger ind til, om de har brug for yderligere information - gerne på forhånd.

Man kan både møde betjente, der har masser af cykelløbserfaring og betjente, der er ude ved et cykelløb for første gang og som ingen forudgående kendskab har. Ved de sidste er det en god service at forklare lidt om løbets dynamik, hvis dette ikke allerede er blevet forklaret på politiets interne briefing.

Udover denne Sikkerhedsmanual og DCUs sportslige regler,  ansøges der om afholdelse af cykelløb i DCU-regi

hos politiet underregler i Færdselsloven:

Der findes aktuelt (2026) fire kategorier af cykelløb: 

Kategori I, II og III er professionelle løb som fx VM, DM, Nordisk Mesterskab, Danmark Rundt, UCI-løb, Post-cup, Junior-cup, licenscykelløb samt øvrige konkurrencecykelløb.

Kategori IV er motionscykelløb.

Cykel- og motionscykelløb opdeles i kategori 1, 2, 3 og 4  Politimæssig assistance til de nævnte kategorier: 

Kategori 1  Politiets motorcyklister deltager og ledsager cykelrytterne. Med- og modkørende trafik standses, og der spærres for krydsende trafik dels ved hjælp af politiets motorcyklister og dels ved poster, der bemandes med politi, politihjemmeværn, særligt uddannet hjemmeværnspersonale eller særligt uddannede medlemmer af Danmarks Idræts-Forbund (DIFtrafikofficials). 

Kategori 2  Politiets motorcyklister deltager og ledsager cykelrytterne. Motorcykelledsagelse kan dog undlades i undtagelsestilfælde efter arrangørens og politiets konkrete sikkerhedsvurdering. Ruten er ikke afspærret for anden trafik, men det ledsagende politi sikrer, at rytterne i videst muligt omfang kan køre frit ved advisering af anden med- og modkørende trafik, ligesom der efter behov foretages færdselsregulering af personale som nævnt under kategori I-løb. Gadeløb køres som udgangspunkt på en lukket rute. 

Kategori 3 og 4  Politiets motorcyklister deltager ikke. Eventuel deltagelse kan dog begrundes i deltagerantallets størrelse og/eller rutens beskaffenhed. I tilfælde af politimæssig assistance vil der alene være tale om opretholdelse af den almindelige orden og tilsyn med arrangementets afvikling, herunder sikring af, at den anden almindelige færdsel ikke forstyrres unødigt. I tilfælde, hvor assistance fra politiet, Politihjemmeværnet eller Politiets BeredskabsOrdenskorps ønskes, bør ansøgningen indgives til politiet senest 8 uger før løbsafvikling af hensyn til planlægning af assistancepersonalets tjeneste og samarbejde med kommuner om aftaler om afspærringer mv. For øvrige ansøgninger bør ansøgningen være politiet i hænde senest 4 uger før løbsafviklingen. 

Foruden de beskrevne materialer i denne manual kan flere materialer tilgås på Danmarks Cykle Unions hjemmeside. Her kan du se eksempler på en polititilladelse og en skilteplan.

Du kan desuden downloade en aktions-/beredskabsplan, som kan bruges til cykelløb og finde materialer, der kan være relevante for både arrangører og hjælpere til cykelløb.

Link: https://www.cyklingdanmark.dk/discipliner/landevej/

Et vellykket cykelløb handler i høj grad også om sikkerhed. For at hjælpe dig på vej har vi samlet relevante dokumenter med praktisk information, der kan hjælpe dig med at sikre den sikkerhedsmæssige afvikling af cykelløb.

• Sikkerhedsmanual
• Infoskilte
• Actioncard: Hensynet til de forskellige klasser i afviklingen
• Actioncard: Til hjælpere
• Actioncard: Eksempel på actioncard til hjælpere
• Actioncard: Introduktion for race-marshalls
• Actioncard: Tips og tricks til poster ved cykelløb
• Actioncard: Den gode rytterbriefing
• Actioncard: Tjekliste for arrangører
• Actioncard: Spørgsmål og svar om race-marshalls
• Eksempel på ansøgning til kommune om afholdelse af cykelløb
• Eksempel på skilteplan

Aflysning af et licensløb kan ske både forud for løbsdagen eller på selve løbsdagen, hvis forholdene gør det uforsvarligt eller praktisk umuligt at gennemføre løbet. Beslutningen skal altid træffes ud fra hensynet til rytternes, officials’ og publikums sikkerhed samt myndighedskrav.

1. Aflysning før løbsdagen

Et licensløb kan aflyses før løbsdagen hvis eksempelvis følgende forhold opstår:

• Manglende myndighedstilladelser (politi / kommune)

• Uforudsete ændringer i trafikale forhold (vejarbejde, arrangementer mv.)

• Sikkerhedsmæssige forhold på ruten

• Manglende bemanding af nødvendige funktioner (trafikofficials, samaritter mv.)

• Ekstreme vejrforhold varslet på forhånd

• Meget lav tilmelding, der gør arrangementet økonomisk eller praktisk urealistisk

Beslutningskompetence

Følgende parter kan træffe beslutning om aflysning før løbet:

1. Arrangerende klub / løbsledelse

• Har det primære ansvar for afviklingen og kan vælge at aflyse løbet.

2. Danmarks Cykle Union

• Kan beslutte at aflyse løbet, hvis regler, sikkerhed eller organisatoriske forhold ikke er opfyldt.

3. Myndigheder

• Politiet eller kommunen kan tilbagekalde tilladelser, hvilket i praksis medfører aflysning.

Kommunikation

Ved aflysning før løbet skal følgende informeres hurtigst muligt:

• Danmarks Cykle Union- Distrikterne J/F // SJ

• Tilmeldte ryttere og hold (via Sportstiming eller tilsvarende)

• Officials og frivillige

• Myndigheder og samarbejdspartnere

2. Aflysning på løbsdagen

På løbsdagen kan der opstå forhold som gør det nødvendigt at udsætte, afkorte eller aflyse løbet.

Eksempler kan være:

• Trafikale forhold eller manglende afspærring

• Uheld eller hændelser på ruten

• Ekstreme vejrforhold (storm, kraftig regn, glat føre)

• For få officials til at gennemføre løbet sikkert

• Akutte sikkerhedsproblemer på ruten (olie, forhindringer, ulykker)

Beslutningskompetence

Løbslederen / stævnelederen

• Har det overordnede ansvar for afviklingen og kan beslutte at stoppe eller aflyse løbet.

Chefkommissær / dommerpanel

• Kan beslutte at løbet ikke kan gennemføres under forsvarlige sportslige eller sikkerhedsmæssige forhold.

Myndigheder

• Politiet kan kræve løbet stoppet eller aflyst.

Beslutningen træffes typisk i dialog mellem:

• Løbsleder

• Chefkommissær

• Sikkerhedsansvarlig / rutechef

• Eventuelt politiet

Stop eller neutralisering

Hvis løbet allerede er startet kan følgende besluttes:

• Midlertidigt stop

• Neutralisering

• Afkortning af løbet

• Endelig aflysning

3. Grundprincip

Det overordnede princip er:

Hvis løbet ikke kan gennemføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt, skal det aflyses eller stoppes.

Sikkerhed for ryttere, officials og øvrige trafikanter har altid højeste prioritet.

Hvad er DCU? Hvem er DCU? Og hvad laver DCU? Dét og meget andet kan du finde svar på her. Her finder du også relevante links til love og regler, organisation samt kontakt oplysninger.

Love, regler og politisk organisation

DCU's bestyrelse

Disciplin udvalgene

DCU's administration

Kongressen

Distrikt Jylland/Fyn

Distrikt Sjælland

Sportslige regler