Gå til hoved-indhold

Vær med til verdens vildeste oplevelse på dansk jord

16.07.2025
  • 1 af 1
    Foto: Nico Van Dartel
København er værtsby for The 2025 UCI BMX Racing World Championships 2025, der køres fra 28. juli – 3. august. Op mod 3.500 ryttere deltager.

Vil du se de skarpeste sportsfolk spurte ned ad en rampe med op til 60 kilometer i timen stående i pedalerne på en lille cykel, flyveover hop og kaste sig ud i krævende sving med fuld gas?

Og kan du holde til at se intens sprintsport, hvor det gælder om hurtigst at komme igennem banens hop og sving? Det tager typisk mellem 30 og 45 sekunder at køre en runde – det kaldes også for et heat.

Så er VM i BMX lige noget for dig. For det er en sprintsport, der byder på hjertebankende kamp til stregen og spektakulær underholdning. Og i år kan du opleve det på dansk jord – mere præcist på BMX-banen, Ved Slusen 2, på Amager, hvor op mod 3.500 ryttere kæmper om sejre, ære og VM-titler.

Fra 28. – 31. juli kan du opleve Challenge- og Masterløb, hvor børn fra 8 år op til velkørende seniorer kaster sig ud på den bugtede bane. Flere end 3.300 ryttere deltager, og de fra mandag til torsdag kæmpe om de i alt 39 verdensmesterskabstitler i deres klasser.

I weekenden 2. – 3. august kører juniorer, U23 og eliten om medaljer og VM-titlerne. Her kæmper verdens bedste ryttere om de eftertragtede mesterskabstitler og regnbuestriber foran et begejstret internationalt publikum. 16 danske landsholdsryttere vil kæmpe fokuseret på at komme på podiet.

Internationalt ventes OL-guldvinderne fra Paris, australske Saya Sakakibara og franske Joris Daudet, at stille til start. Helt særligt er det, at Daudet, der er regerende verdensmester, vandt sit første VM i 2011, hvor mesterskaberne også blev kørt i København – på samme bane.

Det bliver en fest i verdensklasse med over 20.000 tilskuere på lægterne – og der er også plads til dig. Læs mere på https://bmxracingworlds2025.com - der opdateres løbende i takt med, at de sidste detaljer faldes på plads.

Billetter via ticketmaster.dk

Tilbage