Demin, Ladies og Uno-X Cup 2022 fandt sine vindere i Mørkøv
03.10.2022
Der var førertrøjeskift i alle tre cups, da den store finale i Demin, Ladies og Uno-X Cup blev kørt søndag den 2. oktober på en rundstrækning ved Mørkøv.
”Solen skinner, og det er oktober. Vi vil bare gerne afsted,” lød det begejstret fra én af rytterne, da starten skulle til at gå på sæsonens allersidste landevejsløb. Holbæk Cykle Ring havde lagt fundamentet til et godt cykelløb, hvor de bedste danske ryttere kunne give hinanden baghjul en sidste gang inden off season på en 25,8 km rundstrækning.
Sidste års vinder tog sejren i Ladies Cup
Rytterne i Ladies Cup skulle tidligt op, da starten på deres 103,2 km lange løb gik kl. 9.09.Morgentrætheden var dog ingen steder at spore på en fantastisk efterårsdag med fuglekvidder og varme solstråler. Team ABC Dame Elite blev dagens helt store vinder. Marita Jensen skulle slå Mia Rützou fra Team Nyt Syn powered by Fialla, da begge kvinder havde samme antal point, for at tage den samlede sejr i Ladies Cup 2022. Derudover kørte holdet også for Maja Heisels tredjeplads. Det blev da også en fremragende dag for holdet, da Maja Heisel kørte først over målstregen med Marita Jensen kort efter. Dermed snuppede holdet både dagens sejr og den samlede sejr, og Marita Jensen kunne dermed forsvare sin titel fra sidste års Ladies Cup. Mia Rützou spurtede om dagens tredjeplads med Solbjørk Minke Anderson fra Team Rytger powered by Carl Ras. Selvom ABC Damerne var oversprøjtet med mudder på krop og i ansigterne, var glæden ikke til at tage fejl af. Selvom der skulle fejres, var tankerne dog hurtigt hos den kammerat, der var styrtet på ruten. Holdånden rakte altså langt ud over cykelløbet, og sammenholdet blandt rytterne kunne ingen være i tvivl om.
Det samlede podie for Ladies Cup 2022 endte således:
1. Marita Jensen (Team ABC Dame Elite)
2. Mia Rützou (Team Nyt Syn powered by Fialla)
3. Maja Heisel (Team ABC Dame Elite) Solbjørk Minke Anderson vandt ungdomskonkurrencen og kunne derfor iføre sig den hvide førertrøje.
Kammeratlig konkurrence i Uno-X Cup
Demin Cup og Uno-X Cup blev sat i gang kort efter hinanden. U19-rytterne skulle køre fem omgange; svarende til 129 km. Her førte Kristian Egholm fra Team NPV - Carl Ras, Roskilde Junior, over holdkammeraten Henrik Breiner Pedersen. På første omgang lykkedes det fire ryttere at slippe væk fra feltet, og de opbyggede hurtigt et forspring på over tre minutter. I feltet åbnede løbet dog for alvor op med et utal af udbrudsforsøg, hvilket medførte, at udbrydergruppens forspring faldt drastisk. Kort før de mange grupper blev samlet ud på sidste omgang, slap tre ryttere væk: Theodor Storm (Team NPV - Carl Ras, Roskilde Junior), Henrik Breiner Pedersen (Team NPV - Carl Ras, Roskilde Junior) og Alfred Mørch Kongstad (Team Bach Advokater CEC Junior). De tre ryttere fik hurtigt lukket det sidste halve minut op til fronten, og da de hurtigt fik opbygget et forspring på et minut til resterne af feltet, stod det klart, at vinderen skulle findes blandt de syv i frontgruppen. Efter et utal af fremstød mod slutningen, lykkedes det for Noah Wulff (Team NPV - Carl Ras, Roskilde Junior) og Alfred Mørch Kongstad at slippe væk med to km tilbage. Noah Wulff var dog hurtigst i spurten og løb med dagens sejr. Theodor Storm vandt spurten bagved og sikrede sig samtidig den hvide ungdomstrøje, mens danmarksmesteren Henrik Breiner Pedersen sejrede samlet foran holdkammeraten Kristian Egholm og Alfred Grenaae (Herning CK Junior Biemme Danmark).
Den samlede sejr i Uno-X Cup 2022 endte derfor således:
1. Henrik Breiner Pedersen (Team NPV - Carl Ras, Roskilde Junior)
2. Kristian Egholm (Team NPV - Carl Ras, Roskilde Junior)
3. Alfred Grenaae (Herning CK Junior Biemme Danmark) Team NPV - Carl Ras, Roskilde Junior vandt desuden Uno-X-holdkonkurrencen.
Overraskende vinder tog sejren i Demin Cup
I Demin Cup skulle A-herrerne køre syv omgange; i alt 180,6 km. Startlisten blev ved årets sidste landevejsløb prydet af én af de helt store danske cykelstjerner: Mads Pedersen. Det er altid glædeligt, når de danske World Tour-ryttere støtter op om de hjemlige danske løb. Det, der startede som et cykelløb i høj solskin, skiftede undervejs til et hårdt løb, da regnen begyndte at sile ned, mens juniorer og eliteherrer stadig var i gang med deres omgange. Himmelen åbnede sig og leverede en skylle, som ingen havde forudset – heller ikke diverse vejrmeldingsapps. Som de vikinger, rytterne er, kørte de ufortrødent videre, selvom de kunne spejle sig i asfalten, og både frivillige og publikum mere lignede en mærkelig form for klub, der havde taget en fælles beslutning om at gå i bad med tøj på, end en gruppe af begejstrede cykelentusiaster. En kommissær bemærkede da også kækt, at der måske var sandsynlighed for at blive tørskoet inden onsdag. Regnen holdt dog heldigvis op, den stærke vind fortog sig, og solen kom frem og skinnede atter ned på de hårdkogte cykelryttere, der trodsede vind og vejr for at kæmpe om den prestigefulde sejr. Adam Holm Jørgensen fra BHS-PL Beton Bornholm førte konkurrencen med syv point, da løbet gik i gang, men det lykkedes ham ikke at beholde førertrøjen. En firemandsgruppe rev sig løs, hvilket fik feltet til at forcere tempoet. På den dramatiske etape blev Adam Holm Jørgensen og Frederik Muff fra Team coloQuick sat og gik kolde på den sidste stigning før mål. Dermed måtte de begge give afkald på deres podiepladser. Feltet nåede at indhente udbrydergruppen kort før mål, og Nicklas Amdi Pedersen fra Team Bache-JS.dk kunne udbryde et sejrsbrøl, da han vandt spurten og dermed også den samlede Demin Cup (hvilket han også gjorde i 2019). Andenpladsen gik til Andreas Brandt Aidel fra Herning CK Elite Biemme Danmark, mens tredjepladsen blev indtaget af Rasmus Bøgh Wallin fra Restaurant Suri-Carl Ras.
Den samlede Demin Cup 2022 endte således:
1. Nicklas Pedersen (Team Bache-JS.dk)
2. Andreas Brandt Aidel (Herning CK Elite Biemme Danmark)
3. Frederik Irgens Jensen (BHS-PL Beton Bornholm) Det blev altså en Demin Cup, hvor de små DCU-hold viste, at de godt kunne bide skeer med de "store drenge" fra kontinentalholdene.
Tilbage