Endnu en dansk medalje – bronze til Amalie Dideriksen og Julie Leth
15.10.2022
Ved VM på banen fik de to stærke kvinderyttere kørt sig til en flot bronze medalje
Verdensmesterskaberne i parløb for kvinder blev kørt lørdag aften og det blev et dramatisk løb.
Flere styrt, lys i hallen der gik ud og medførte at løbet blev neutraliseret og et hårdt løb, gjorde at de to stærke kvinder til sidst måtte sætte alt på et bræt. I et hæsblæsende angreb over de sidste ti omgange, kørte danskerduoen sig ind i medalje rækken, idet de sikrede sig 10 point i den sidste spurt. Det var nok til at sikre en plads på podiet. Kvindernes landstræner Thomas Dalsted gav disse kommentarer umiddelbart efter løbet: "Vi lagde en plan og den holdt Amalie og Julie sig til. Det var vigtigt at få en god start, og det gjorde de jo begge gange (efter genstart). Vigtigt var det også, at vi skulle holde os til og få point. Vi prøvede noget nyt i dette løb, hvor vi lod Amalie starte i feltet, med Julie som neutral, det virkede helt efter hensigten. De ramte den helt perfekt og viste at de med deres store rutine havde overblik og vilje, kæmpe cadeau til de to" slutter en meget glad landstræner.
Guldet gik til Belgien, mens sølvet gik til Frankrig og så Amalie og Julie på podiets tredje trin.
Tilbage