Gå til hoved-indhold

BørneTour vender tilbage med Tour de France-sponsor i sadlen

03.03.2023
  • 1 af 1
    Foto: Dan Møller - Škodas administrerende direktør Thomas Bruun Nielsen og direktør i Danmarks Cykle Union Martin Elleberg Petersen
BørneTour er tilbage på de danske veje i 2023 og besøger 20 danske byer til cykelsjov for børn. Løbet kommer fremover til at hedde Škoda BørneTour, og Tour de France-sponsoren er klar til at drysse tour-magi over det danske børnecykelløb.
Fra april til september vil veje rundt i landet blive fyldt med glade børn i sadlen, når BørneTour igen turnerer rundt til over 20 forskellige byer i Danmark. Denne gang med Škoda som ny samarbejdspartner og hovedsponsor. Alle børn og unge i alderen 3-15 år kan være med i Škoda BørneTour, uanset fart, type af cykel og ambitionsniveau. Distancerne er overkommelige, og der er præmier til alle. Med et fælles mål om at give børn og unge en fed cykeloplevelse, vil Škoda BørneTour forhåbentlig starte drømmen om Champs-Élysées og den gule trøje. Derfor giver det nye samarbejde rigtig god mening, siger Škodas administrerende direktør Thomas Bruun Nielsen. “Vi har været en del af cykelsporten og Tour de France i mange år, så jeg glæder mig virkelig meget til at komme ud og møde en masse cykelglade børn og unge. Sidste års sommer var en sand folkefest med Tour-start i Danmark og Vingegaard som samlet vinder, og drømme starter som bekendt i det små, så det er virkelig spændende at være med til begge dele,” siger Thomas Bruun Nielsen, der samtidig ser løbet som en mulighed for at slå et slag for flere cykelture i hverdagen. Alle cykler - men ikke nok
Danmark har igennem en lang årrække været en af de mest cykelglade nationer i verden, men siden 2014 har danskernes brug af cyklen været faldende. Særligt blandt de unge bliver der cyklet mindre, og en undersøgelse fra 2021 viser, at antallet af cyklede kilometer pr. dag hos de 10-17-årige faldet med 24,5% over en ti-årig periode. Heldigvis viser nyeste tal fra Vejdirektoratet, at kurven er ved at vende, og det er en tendens Škoda vil være med til at fastholde. “Mange af os cyklede i skole hver eneste dag, da vi var børn - og jeg tror, vi skal huske at give de samme gode vaner videre til vores børn. Og det tør jeg godt at sige, selvom vi lever af at sælge biler - cyklen skal have en hovedrolle i vores hverdag,” siger Thomas Bruun Nielsen, der selv er passioneret cyklist. En smagsprøve på cykelrytteri
Danmarks Cykle Union har på landsplan over 30.000 cykelglade medlemmer fordelt på omkring 300 klubber. Škoda BørneTour fungerer som et led i DCUs arbejde med at tiltrække flere børn og unge til cykelsporten, og Škoda BørneTour afvikles altid i samarbejde med en lokal B&U-cykelklub, som efterfølgende inviterer deltagere til introforløb i klubben. “Dansk cykelsport står et virkelig godt sted for tiden med topresultater i verdens største løb. Det skyldes, at vi i Danmark har et stærkt foreningsliv og nogle gode forbilleder blandt de danske topryttere. Škoda BørneTour er til for at give børn og unge en følelse af, hvordan det er at gå til cykling, så man også i fritiden kan lege Magnus Cort, som man kan lege Messi på en fodboldbane,” siger Martin Elleberg Petersen, direktør i Danmarks Cykle Union, der har arrangeret BørneTour siden 2021. Udover at skabe en lokal cykelfest for børn og unge og vække interesse for cykelsporten, så vil Danmarks Cykle Union i samarbejde med den lokale arrangørklub, bruge Škoda BørneTour aktivt i forhold til klubbens rekrutteringsstrategi, og dermed arbejde målrettet med rekruttering af børn og unge til klubben. ”Vi har en stærk tradition for at være med i toppen af international cykling og med Škoda BørneTour håber vi at kunne skabe endnu mere opmærksomhed på hvor fedt det er at gå til cykling, så vi derved kan sikre endnu flere fremtidige stjerneryttere” slutter Martin Elleberg Petersen. Hos Frog Bikes, som er officiel cykelsponsor på Škoda BørneTour, er det at få flere børn op på cyklerne og lette adgangen for at flere børn melder sig ind i en cykelklub, også vigtige temaer. ”Hos Frog Bikes er vi meget glade for at samarbejde med Danmarks Cykle Union omkring Škoda BørneTour, hvor vores fælles mission om at få flere børn op på cyklerne, og potentielt ind i en cykelklub, er i højsædet. Frog Bikes producerer letvægts racercykler, mountainbikes og hverdagscykler, som er specielt designet til børn, og til Škoda BørneTour events vil der være mulighed for at prøve udvalgte Frog Bikes-modeller og tilmed en chance for at vinde en cykel når man deltager i Škoda BørneTour. Ligeledes vil der i mange B&U cykelklubber være mulighed for at låne en Frog Bike i en opstartsfase” fortæller Marketing Manager Europe, Birte Hayes. Startskuddet for 2023-kalenderen går lørdag den 15. april i Holstebro, og i de efterfølgende måneder gæster Škoda BørneTour mere end 20 byer over hele landet: Holstebro - Hvidovre - Brønshøj - Ringsted - Thisted
Herning - Randers - Gentofte - Nykøbing Falster
Næstved - Kolding - Hillerød - Greve - Roskilde
Vejen - Silkeborg - Helsingør - Nakskov

- flere events tilføjes kalenderen i de kommende måneder Cykelglade børn og unge skal altså pumpe dækkene, spænde cykelhjelmen, og tage et kig på www.børnetour.dk, hvor tilmelding til årets events åbner inden længe. Om Škoda BørneTour
Škoda BørneTour afholdes i samarbejde mellem cykelklubber, kommuner, Danmarks Cykle Union, Škoda Danmark og Frog Bikes i byer over hele landet. BørneTour har kørt siden 2021, hvor mere end 7000 børn har deltaget, fordelt over 50 events. Læs mere om Škoda BørneTour og se alle events på: www.børnetour.dkFølg Škoda BørneTour på facebook: www.facebook.com/boernetourFølg Škoda BørneTour på instagram: www.instagram.com/boernetour/
Tilbage