Amager klar med nyt eliteteam for kvinder
17.03.2023
Gennem årene er der kommet større fokus på kvinder i cykelsporten, og nu følger Amager Cykle Ring op med et spritnyt eliteteam for kvinder på landevejen. Det bliver det største kvindeteam, målt på antal ryttere, i klubbens historie. Ni ryttere er at finde på holdkortet, når teamet tørner ud i 2023.
Amager Cykle Ring kan allerede bryste sig af, at den hidtil eneste danske verdensmester for kvinder på landevejen, Amalie Dideriksen, har kørt sine ungdomsår i den orange trøje. Den bedrift bliver svær at overgå, men ambitionerne i Amager Cykle Ring er som altid høje - også for det nye eliteteam.
”Vi har både danske og internationale ryttere på holdet,” fortæller Rikke Bak Oytan (tidligere Dalgaard, red.), der selv har været eliterytter hos Amager Cykle Ring. Foruden syv danske ryttere er Rosa Klöser fra Tyskland og Melanie Brunhofer fra Østrig en del af det nye team.
”Udover landevej kører flere af rytterne også MTB, cross, gravel eller Zwift. Ved sidstnævnte er rytterne stærkt repræsenteret på P.O. Auto teamet, som også har valgt at hjælpe landevejsholdet økonomisk denne sæson. Fordelen ved de mange discipliner blandt rytterne er, at holdet er repræsenteret både sommer og vinter, og så giver det flere tekniske fordele i feltet,” udtaler Rikke Bak Oytan, der i denne sæson er på barsel, men får en alsidig rolle som team manager, sportsdirektør og mentor.
Sammenhold, fællesskab og klubånd
I Amager Cykle Ring ser man det som en stor styrke, at sammenhold, fællesskab og klubånd er stærkt hos ryttere og staff. Derfor har de lagt vægt på at få et godt socialt sammenhold inden sæsonstart for at ryste nye og erfarne ryttere sammen. Det er blandt andet kommet til udtryk gennem træningsweekender i sommerhus, ugentlige træningssamlinger og træningslejr i Spanien. ”Selvom vi satser på resultater, så er formålet med teamet først og fremmest at lære at køre som et hold. Den hjemlige cykelscene har de sidste par år været præget af dominans fra det største og meget stærke dameeliteteam med rødder i ABC-klubben, så det er også håbet, at vi i år kan skabe mere konkurrence med flere stærke ryttere i feltet,” siger Rikke Bak Oytan og fortsætter: ”Derudover vil vi gerne vise, at det er sjovt at være en del af en klub/et hold, og at alle kan være med til klubtræning og til at køre cykelløb, uanset niveau og erfaring.” Amager Cykle Ring har allerede gode erfaringer med kvindelige ryttere helt fra børneklasserne til motion og elite. Derfor er det nye team en naturlig udvikling for klubben. Ambitionerne er høje
Det kribler nok en smule i de fleste cykelryttere, der spændt venter på, at deres sæson kan komme i gang. Hos ACR’s eliteteam er det ikke anderledes, og Rikke Bak Oytan er sikker på, at teamet er klar til at køre med om de spændende placeringer i de hjemlige løb. Selvom holdet endnu har til gode at køre deres første cykelløb og mange spørgsmål derfor er ubesvarede, er det mere spænding end nervøsitet, der fylder. ”Selvfølgelig er det sportslige det vigtigste, og holdet har både sprintere, bjergryttere, TT-specialister og teknisk dygtige ryttere, så vi ser frem til at prøve de forskellige ryttere af i de rigtige cykelløb. Kan vi få et sprintertog til at lykkes? Kan vores bjergryttere følge med på de stejle stigninger? Og kan vores tempospecialister køre et soloudbrud hjem? Det er nogle af de spørgsmål, vi glæder os til at få besvaret, når sæsonen starter,” siger Rikke Bak Oytan og tilføjer med et smil: ”Og vi kan jo passende vise farverne og teamet frem allerede den 6. april på hjemmebane, når Amager Cykle Ring arrangerer fladbaneræs i et af årets første løb herhjemme.” Holdet består af: Caroline Kirk (DEN)
Rosa Klöser (GER)
Kirstine Frida Rysbjerg (DEN)
Kathrine Madsen (DEN)
Julie Abrahamsen (DEN)
Mie Nordlund Pedersen (DEN)
Anna Serop (DEN)
Julie Enevoldsen Krogh (DEN)
Melanie Brunhofer (AUT)
Tilbage