Ny formand valgt på Danmarks Cykle Unions årlige kongres
19.03.2023
Søndag den 19. marts afholdte Danmarks Cykle Union den årlige kongres. Her var der især fokus på et helt særligt valg, nemlig valget til ny formand for unionen. DCU’s nuværende formand Henrik Jess Jensen havde valgt ikke at genopstille efter 7 år i formandsstolen og godt 11 år i bestyrelsen.
Efter kongressen kan Morten Anderson nu sætte sig i formandsstolen.
Søndag den 19. marts summede det af liv på Comwell Klarskovgaard i Korsør. Danmarks Cykle Union havde indkaldt til den årlige kongres. Her skulle repræsentantskabet godkende regnskab, budget m.v. og der skulle gennemføres en række valghandlinger, med nye folk på forskellige udvalgsposter. Særligt ét valg havde dog repræsentanternes fulde opmærksomhed. Udskiftningen i toppen af unionen, hvor Henrik Jess Jensen efter syv år i formandsstolen havde valgt ikke at genopstille for at hellige sig hans internationale poster i cykelsporten. Tidligere på måneden blev det kendt i offentligheden, at den nuværende formand for Distrikt Sjælland, Morten Anderson havde meldt sit kandidatur. Det takkede repræsentantskabet ja til og dermed kan den nye formand nu ”tage stafetten” efter Henrik Jess Jensen, der efterlader en stærk unionen, der såvel politisk, økonomisk som resultatmæssigt har sat store synlige aftryk gennem de senere år.
Om sin beslutning om at stoppe som formand siger Henrik Jess Jensen: ”Nogen siger man skal stoppe på toppen og det er jeg tilhænger af. Som mange ved, er jeg på 6. år vicepræsident i den europæiske cykle union (UEC), ligesom jeg har sæde i UCI’s Management Committee. Det giver naturligvis en stor berøringsflade internationalt, hvor jeg har været drivkraften i at arbejde for at skaffe store cykelevents til Danmark. Det arbejde vil jeg fortsat have fokus på. Efter aftale med den nye formand og bestyrelsen, vil jeg tiltræde en funktion, hvor jeg skal arbejde for at sikre de internationale relationer og tiltrække store cykelevents til DCU. Det glæder jeg mig meget til”, slutter Henrik Jess Jensen.
Den nyvalgte formand Morten Anderson glæder sig til at indtage rollen som formand for Danmarks Cykle Union: ”Jeg er naturligvis glad for den tillid, som repræsentantskabet, distrikterne og klubberne har vist mig. Det forpligter, og jeg går til opgaven med stor ydmyghed”, fastslår Morten Anderson og fortsætter. ”Dansk cykelsport er inde i en elitesportslig guldalder, som vi skal nyde og være stolte af, men jeg tror også på, at vi som forbund nu skal sikre fremtiden og udvikle os endnu mere ved at styrke bredden og fællesskabet, så jeg ser det som et af de helt store mål at samle DCU på tværs af niveauer, aldre, køn, landsdele og discipliner”, slutter den nyvalgte formand for Danmarks Cykle Union.
Tilbage