Gå til hoved-indhold

Aktiv cykelweekend med landevej og mountainbike i fokus

01.06.2026
  • 1 af 1

Der var masser af aktivitet på tværs af dansk cykelsport i weekenden, hvor både første afdeling af Demin U19 Cup og tredje afdeling af Shimano MTB Ligaen blev afviklet.

Elias Andersen tog sejren i Demin U19 Cup

I Fredericia blev første afdeling af Demin U19 Cup kørt, hvor nogle af landets stærkeste juniorryttere tørnede sammen.

Det blev Elias Andersen fra Team Uno-X-Carl Ras Roskilde, der kunne række armene i vejret efter en stærk præstation og tage sejren i løbet. Alexander Louis Svenningsen fra CeramicSpeed Aros Forsikring HE sikrede sig andenpladsen, mens Vilfred Novak Nielsen fra Team Improv-Giant Store – CEC fuldendte podiet på tredjepladsen.

Top 3:

  1. Elias Andersen (Team Uno-X-Carl Ras Roskilde)
  2. Alexander Louis Svenningsen (CeramicSpeed Aros Forsikring HE)
  3. Vilfred Novak Nielsen (Team Improv-Giant Store – CEC)

Øvrige resultater kan ses på Sportstiming her: https://www.sportstiming.dk/event/17428/results

Shimano MTB Ligaen fortsatte i Varde

Samtidig blev tredje afdeling af Shimano MTB Ligaen kørt i Varde, hvor rytterne blev udfordret på en varieret og teknisk rute.

I herre elite var svenske Edvin Elofsson stærkest og tog sejren foran Kristian Østergaard Andersen og hjemmebanerytteren Tobias Bendix fra Varde Cykelklub.

Hos kvinderne fortsatte Sara Aaboe Kallestrup de stærke takter og sikrede sig sejren foran Freja Dissing Andersen og Janni Spangsberg.

Elite

Herre Elite

  1. Edvin Elofsson (Serneke Allebike Cykelklubb)
  2. Kristian Østergaard Andersen (miKKen Cycling)
  3. Tobias Bendix (Varde Cykelklub)

Kvinde Elite

  1. Sara Aaboe Kallestrup (MTB Randers)
  2. Freja Dissing Andersen (Holte MTB Klub)
  3. Janni Spangsberg (Varde Cykelklub)

Junior (U19)

Hos juniorherrerne tog Johannes Brædstrup-Holm sejren foran Villads Nyegaard og Albert Lundgren.

Hos juniorkvinderne blev det Caroline Matilde Hede, der kørte først over målstregen foran Rose-Mai Damsgaard og Lærke Dissing Andersen.

Ungdomsklasserne

I U17-klassen vandt Malte Kempel Christensen foran Gabriel Wimmer Bøgeskov-Jensen og Kevin Corfitz Knudsen, mens Camilla Skovlod Kold tog sejren hos U17-pigerne.

I U15 blev det Emil Oom, der vandt drengeklassen, mens Nanna Skamris var stærkest hos pigerne.

I U13-klassen fortsatte Jonathan Oxholm Rasmussen de flotte resultater og tog endnu en sejr foran William Torbensen og Tobias Kjelsmark Nielsen. Hos pigerne vandt Maia Zeeberg Rod Kristensen.

I U11-klassen gik sejren til Thorleif Tejlmand Rasmussen, mens Lara Sofie Düring Hansen tog sejren hos pigerne.

Master- og motionsklasser

Der blev også kørt stærkt i masterklasserne, hvor blandt andre Kasper Paulsen (H40), Michael Gamborg (H50), Bente Kortbæk (D50) og Palle Egeberg Jensen (H60) kunne lade sig hylde som vindere.

Åbne klasser

I den åbne 3 km-klasse tog Jonathan Oxholm Rasmussen endnu en sejr, mens Edvin Elofsson også viste sin styrke ved at vinde den åbne 4,9 km-klasse.

Shimano MTB Ligaen fortsætter de kommende uger, hvor rytterne igen skal kæmpe om vigtige point i den samlede stilling.

Tilbage