Forsigtige bud på succes

Team Friis ABC ACR har skilt sig ud i årets sæson og indtaget 31 ud af forårets 37 mulige danske podieplaceringer. 9 ryttere har været på podiet og 8 forskellige ryttere har stået øverst. I årets første udenlandske UCI-løb blev Christina Bragh Lorenzen nummer 3 på enkeltstarten og hun vandt den sidste etape efter et 50 km langt soloridt.
- samtidig med at en af holdets helt nye rytttere kørte et tilsvarende langt soloridt i Campione Grandprix. Sportsdirektør Glenn Bak sad et helt tredje sted og sendte spørgsmål, dessiner og nervøse beskeder fra en rødglødende mobiltelefon, mens han så sine planer blive til virkelighed og stemningen i teambilen blev varmere end de tjekkiske veje kunne holde til.

DCU har spurgt holdet, hvordan de er nået dertil, og i dette skriv prøver rytterne og deres staff at svare.

Team Friis ABC ACR har to moderklubber, og det giver styrke og bredde både i trup, staff og økonomi. Det er over 4 år, siden holdet startede. I 2024 kom Amager Cykelring med, hvilket klart styrkede projektet. Så der er tale om et langt sejt træk, hvor man løbende har satset på at skabe et værdimæssigt og bæredygtigt fundament. Det handler overordnet om at “være ambitiøs med udvikling og sammenhold for at opnå succes og resultater”. Bæredygtigheden handler især om tillid og om at respektere, at holdet bygger på frivillige kræfter, og at rytterne har job og studier ved siden af. Det gør, at samværet er nødt til at være godt og respektfuldt mellem alle parter. 

Det lange træk er folk også opmærksomme på, når de søger om at komme på holdet, eller når vi henvender os til firmaer, som kunne være potentielle sponsorer. (Det er desværre stadig ikke sådan, at mulige sponsorer kimer os ned).

Nu hvor holdet har nogle år på bagen, er der opstået forskellige roller og forretningsgange, så der er styr på, hvem der tager sig af udlæg, turplanlægning, forplejning, tøjbestilling, og hvad der nu skal gøres. Men trods alle disse roller, så trækker vi stadig lidt ekstra hårdt på dem, man kalder Tordenskjolds soldater, ligesom man gør i alle andre frivillige sammenhænge.

Med hensyn til roller, så er vi meget opmærksomme på at adskille taktik og løbs-udtagelser fra personlige relationer. Mange af de frivillige omkring holdet er kærester og forældre, og det giver alt for meget støj, hvis det er dem, der står for taktik og udtagelser. Vi skal være ærlige og nævne, at det stadig kan give lidt udfordringer, da vi jo har med ti ambitiøse elitesportsfolk at gøre.

Gennem årene har vi erfaret, at det kræver lidt andre persontyper og temperamenter at lede et kvindecykelhold. Det har Michael Jæger en helt særlig fornemmelse for, når han leder holdets løb, og den fornemmelse prøver vi at få til at trænge ned i alt det, vi gør.

I år har teamet fået Glenn Bak tilføjet som sportsdirektør. Det har tilført et forstærket fokus på, hvordan vi som samlet hold kan lægge en taktik og gennemføre den. Det har vi naturligvis altid gjort, men i år har vi i højere grad trænet ting, som holdet kan gøre sammen. For eksempel sled vi systematisk de andre hold op ved at køre sidevindskørsel under ”Tempo cuppen/3 dage i Nord”. Det gav alle på holdet en oplevelse af, at vi skabte resultaterne sammen.

Aftenen før et løb holder vi taktikmøder med analyse af løbet og dets muligheder. Disse taktikmøder kan jo ikke forudsige alt, så det at vi har et par meget erfarne og et par meget analytiske ryttere gør, at de kan træffe gode beslutninger undervejs i løbet. Vi aftaler tit en ramme for hvilke beslutninger, rytterne selv kan træffe derude. Det er jo i sidste ende dem, der kan fornemme, hvad der sker. 

Sponsorernes rolle er at gøre det hele muligt. De to klubber støtter holdet, så der er en bund i budgettet, men vi er helt afhængige af sponsorater. Det er ikke millionbeløb, vi taler om, men alligevel skal der arbejdes hårdt hvert år for at få dem i hus.

Igen i år har vi været heldige at finde en hovedsponsor, som elsker cykling, og som kan se idéen i at støtte et kvindehold, uden at sponsoren har ambitioner om at få value for money fra dag ét. Det ses fx ved, at vi kun bruger en lille del af firmaets navn: Man må selv ud og undersøge, hvad det egentlig er, firmaet laver. Mange af de øvrige sponsorer har været med i flere år og er med til at give lidt bund med ro i økonomien. Nogle af sponsoraterne handler om grej frem for penge, og det giver jo også god mening for os. 

Men det klart vigtigste er at have ryttere med stærke ben. Det er lidt pudsigt, at mange af rytterne er startet med at cykle ret sent i livet. Måske gør det, at de ikke er i nærheden af at være trætte af cykling. Vi holder fællessamlinger og træningslejre og opfordrer rytterne til at træne sammen med hinanden og andre, da det ellers kan være en ensom sport.

Når vi er på tur sammen, prøver vi at huske at grine en masse og skabe lidt ”lejrskolestemning”. Indimellem har vi nogle spasmagere med som staff, der udfordrer os med passende skøre forstyrrelser midt i alt det seriøse.

Alle rytterne har job eller studie ved siden af. Så selvom de dyrker elitesport, er de nødt til at have en anden levevej. Det er en balancegang og koordinering, som er både svær og kræver et godt overblik. Der skal ikke meget økonomisk hjælp til, før de kan gå på deltid og få den vigtige tid til restituering, som de tit har svært ved at finde. 

De stærke ben opbygges i samarbejde med rytternes personlige trænere. De fleste bruger den samme, men det er interessant at sammenligne trænernes planer og anbefalinger, da de kan være ret forskellige. Så måske er det en fordel af bruge forskellige trænere. Det har vi dog ikke en bestemt strategi for, men vi prøver at fremtidssikre holdet ved at blande erfarne og nye ryttere. Vi kunne godt tænke os at blive endnu bedre til at rekruttere fra vore moderklubber og inspirere mange flere unge piger til at køre cykelløb med håb om en dag at komme på holdet. Men den mekanisme kører ikke helt af sig selv. 

Story-telling og det at fortælle os selv og vore klubber og sponsorer hvad vi gør, kan være en vej til at fremtidssikre holdet. Vi har en rytter der er blændende god til at lave opslag på sociale medier, og hendes veninder sender hende godt billedmateriale. Som noget nyt har vi i år en presseansvarlig blandt staff, som prøver at få gode historier om holdet nævnt i diverse medier. Omtale kan give stolthed og opmærksomhed, som måske kan veksles til gode ryttere i fremtiden og give sponsorerne noget tilbage. Men selvom vi bader i succes, så er det ikke nemt at få medier til at interessere sig for kvindecykling. Da vi vandt alle podiepladser under Tempo Cuppen / 3 dage i Nord og havde tre forskellige ryttere i førertrøjen, skrev medierne, at Carl Ras-holdet dominerede løbet. Men når de gøres opmærksomme på den bias, så kan de godt se det, og så husker de os som regel næste gang.

Vi slutter af med at nævne vores staff. De er ofte venner, kærester og familie, men også erfarne klubfolk. De skal være med og involveres, så de føler, det er sjovt. Det kan være alt fra at lange vand til at give tider og råbe dessiner udsendt fra teambilen. Det er sjovere at se cykelløb, hvis man har en rolle, og det er sjovere at se nogen vinde, hvis man selv føler, man selv har gjort noget for det. I Obamas valgkampagne var det et mål, at der gik få minutter fra man meldte sig som frivillig, til man havde fået betroet en opgave. Det er også vores mål.  

Alt i alt så er holdets succes bygget på en stærk klubbase og gode ben, som sidder på nogle ryttere, der synes, det er sjovt at cykle. Både alene og sammen. De cykler med personlige trænere i ryggen og en masse staff, som synes, det er sjovt at se cykelløb, fordi de oplever, at de er med. Vi prøver også at forklare klubberne og sponsorerne, at de har en vigtig rolle. Det har sportsdirektørerne og deres taktikker selvfølgelig også. Både før løb og under løb. Vores næste mål er at blive inviteret til flere udenlandske løb og på et tidspunkt at rykke et niveau op og blive et kontinentalhold.

Dansk cykling har endnu ikke oplevet den samme omfattende internationale succes hos kvinderne på landevejen som på herresiden. Kvindernes succeser er i dag fordelt på meget få. 

Vi tror, det skyldes, at man mangler at skabe bro mellem de danske elite-ryttere og World Touren – vi mangler hold på continental-niveau, der kan give kvinderne de udfordringer, som det kræver for at kunne udvikle sig fra elite- til World Tour-rytter. På samme måde som Carl Ras og ColoQuick gør det hos herrerne.

Der er en unik mulighed for at være med til at investere i fremtidens kvindelige verdensstjerner: Kvindecykling er nemlig stadig under udvikling, så forskellen mellem vores ryttere og verdenseliten er ikke nær så stor, som den er på herresiden. Christina viste det så sent som i Gracia, hvor hun slår en tidligere vinder af Paris-Roubaix.

Hvis vi vil have flere fejringer af vores professionelle eliteatleter på Rådhuspladsen efter store OL- og Grand Tour-sejre, så skal vi investere i talentudviklingen, for resultaterne kommer ikke af sig selv. Vi mener, det kræver, at vi lever op til vores kerneopgave og er ambitiøse med udvikling og sammenhold for at opnå succes og resultater.

Team Friis ABC ACR er et samarbejde mellem Arbejdernes Cykelklub og Amager Cykelring. Holdet består i år af: Christina Bragh Lorenzen, Marita Jensen, Caroline Kirk, Kathrine O. Madsen, Maja Heisel, Johanna Koerner, Amalie Kvist Nybroe, Agnes Bøg, Silje Weitze Antvorskov og Anna Hansen. 

Holdet er sponsoreret af: Friis Rengøring og vinduespolering, HumanSpeed, Hjælperytteren, Beierholm, Shimano, Airofit, P.O. Auto, BMW Jan Nygaard, Claus Dalsgaard, Network IT, Malerfirmaet Eskildsen, Neutron, Jensens skadedyrskontrol, SponsorAcademy, CMT skadedyrsservice, Trek, Rolling Bones Cycling og Neat Components.