Gå til hoved-indhold

Jasper Philipsen skal igen køre PostNord Danmark Rundt

05.08.2025
  • 1 af 1
    Foto: Dan Møller
PostNord Danmark Rundt ser ud til at blive det første løb for Jasper Philipsen efter sit styrt i Tour de France.

Når Danmarks største etapeløb ruller afsted fra Nexø til Silkeborg 12.-16. august bliver det med et af de største sprinternavne på startlisten. Jasper Philipsen (Alpecin-Deceuninck), der styrtede ud af Tour de France, er nemlig på den foreløbige startliste til PostNord Danmark Rundt. Det er dog ikke første gang, at den belgiske supersprinter gæster Danmark. I 2022 vandt Philipsen en etape i Skive.

Philipsen slutter sig til et felt, der blandt andet tæller Mads Pedersen, Albert Withen Philipsen og Jakob Fuglsang.

Årets rundtur bliver med start på Bornholm 12. august, hvor første etape køres, inden feltet bevæger sig mod Sjælland, over Fyn og til sidst til Jylland, hvor finalen køres i Silkeborg 16. august.

  • 1. etape: Nexø - Rønne
  • 2. etape: Rødovre - Gladsaxe
  • 3. etape: Kerteminde (enkeltstart)
  • 4. etape: Svendborg - Vejle
  • 5. etape: Hobro - Silkeborg
Tilbage