Licenstegning for 2026 åbner 21. november
Klik her for at komme direkte til portalen.
På din profil skal du under ’Mine medlemskaber’ klikke på ’Tegn medlemskab / licens for XXX (2026)’ og derfra følge processen.
OBS
Licenstegning for 2025 lukker den 14. november kl. 23.59. I perioden 14.–21. november vil licensdatabasen være lukket, da flere disciplinudvalg skal bruge denne uge til manuelle tilpasninger for at sikre korrekt opsætning til 2026. Skal du køre bane, BMX eller cross i december 2025, skal du derfor have tegnet licens inden lukningen.
For teamryttere vil holdet/teamet først kunne vælges, når det er godkendt eller registreret i databasen.
Vigtige ændringer for 2026
Vi gør opmærksom på, at nogle licenspriser er justeret for den nye sæson.
De gældende priser er:
- Konkurrencelicens (alle discipliner undtagen BMX): 1.080 / 1.215 kr.
- BMX-licens: 400 kr.
- Motionslicens (basislicens): 395 kr.
- Lederlicens: 400 kr.
Priserne for teamlicenser og konkurrencelicenser for børn er uændrede. Børn og unge-licensen (til og med U15) er derfor fortsat gratis i 2026, dog ikke for BMX, som har egen ordning.
Valg af discipliner
Når du tegner licens, bedes du kun vælge de discipliner, du faktisk forventer at køre i, da det giver et mere retvisende overblik.
Hvis du senere på året får brug for en ekstra disciplin, kan den tilføjes efterfølgende.
Praktisk information
Race Marshall- og lederlicenser kræver fortsat gennemførelse af et e-learningkursus om trafik, inden licensen kan godkendes. Selv hvis du ikke skal køre bil, skal kurset gennemføres. Du kan i starten af kurset vælge, at du ikke skal køre, hvorefter du bliver guidet videre i systemet.
Spørgsmål
Spørgsmål fra klubryttere rettes til distrikterne:
Distrikt Sjælland: sjdcu@cyklingdanmark.dk
Distrikt Jylland/Fyn: licens@cyklingdanmark.dk
Spørgsmål fra teamryttere/teams rettes til kontoret på: heje@cyklingdanmark.dk
Vi ser frem til at modtage jeres licenstegninger for 2026.
Er du i tvivl, om du vil forny din licens, så husk, at der er mange måder at være en del af cykelsporten på - også som frivillig. Kontakt gerne dit distrikt, hvis du har lyst til at bidrage uden for selve løbsdeltagelsen.

